545171929

38 Rent liksom en marmorskifva håfden har for oss ett blad; dit med blod får Svea skrifva veridens sista Iliad. Når hun ej sitt tjåll kan vårna, gånge solen mer ej opp, slockne himlens sista stjerna med vår frihets sista hoppi

37. Invitation till dans. Text og Musik af Otto Lindblad. Rundtom i festliga salen går dansen buren på glådtiga toners vingar; bort med de isande qvalen, långt bort, långt bort! glådjens gud hyllning får! Kjolen kring flyger, se ogats milda glans! Amor kring smyger vid en gladtig dans! Stod dig till min arm, tårna! slut dig til min barm gerna! troget, så troget jag vill dig skydda! ståndigt se’n om dig dromma, fast du skulle mig glomma, ljuft vill jag minnas din tjusande bild. Snart din ungdoms tid år slut, ja snart har du lekt med veriden ut, ack, så kort år ju glådjens lopp, — dårfor skynda och bjud nu opp!

38. Fra Himlen falder der Stjerneskud. Text af E. v. d. Recke. — Musik af Otto Malling.

Fra Himlen falder der Stjerneskud; enddog er der fler, naar de slukkes ud; fra Sol ganger Straaler i tusind Fold; enddog den bliver ret aldrig kold. Fra Abild drysse de Blomster i Vaar; enddog har den nye hvert evige Aar; fra Kilden rinde de Vover hen; enddog har den tusinde vel igen. Fra Elskov de fagreste Tanker gaa, som Vover trille fra Væld i Aa; fra Elskov Sangen gaar Verden om; enddog saa rinder den aldrig tom.