545171929

32. Serenade. Text af Emil Lange-Muller. — Musik af P. E. Lange- Muller. 34

Kornmodsglansen ved Midnatstid lysner bag fjerne Skove, skøn Jomfru, du træde til Vinduet hid, nu er det ej Tid at sove. Se ud, se ud! Thi Natten funkler med Stjerneskud. Gemmer du Ønsker dybt i din Sjæl, saa lad dem mod Himlen hæves; naar Stjernerne falde, véd du vel, ønsker man ikke forgæves. Se ud, se ud! Thi Natten funkler med Stjerneskud. Ønsk ikke tilbage den Tid, der foT hen, og Sommerens falmende Blommer, ønsk kun, at de rødeste Roser igen maa blomstre næste Skærsommer. Se ud, se ud! Thi Natten funkler med Stjerneskud.

33. I Skoven. Text af Henrik Hertz. — Musik af P. E. Lange-Miiller. Jeg gik mig i den dunkle Skov den Sommerdag saa lang. Min Hest jeg førte, mens min Hund ved Siden af mig sprang. Saa snæver var den Sti, ingen Sjæl kom forbi, og kaldte jeg, saa svared der mig Ingen. Jeg gik fra Adelvejen ud, hvor Højen lider brat, og skred, med Bøssen om min Ryg, imellem Tjørn og Krat. Saa snæver var den Sti, ingen Sjæl kom forbi, og kaldte jeg, saa svared der mig Ingen.

Og alt imens jeg ensom gik, jeg trak saa tungt mit Vejr. O Sommertelt, saa højt og svalt, hvor er min Hjertenskær? Saa snæver var den Sti, ingen Sjæl kom forbi,

og kaldte jeg, saa svared der mig Ingen.