545171929

30. Fædrelandssang. Text af A. Oehlenschlåger. — Musik af H. E. Krøyer.

Der er et yndigt Land, det staar med brede Bøge nær salten Østerstrand; det bugter sig i Bakke, Dal, det hedder gamle Danmark, og det er Frejas Sal.

Der sad i fordums Tid de harniskklædte Kæmper, udhvilede fra Strid; saa drog de frem til Fjenders Mén, nu hvile deres Bene ' bag Højens Bautasten. Det Land endnu er skønt, thi blaa sig Søen bælter, og Løvet staar saa grønt; og ædle Kvinder, skønne Møer og Mænd og raske Svende bebo de Danskes Øer.

31. Ak paa Marken, fjernt paa Marken vide. Lillerussisk Folkevise ved Thor Lange. — Musik af P. E. Lange-MiUler. Ak paa Marken, fjernt paa Marken vide ser jeg mig omkring til hver en Side; over grønne Enge Blomster trindt sig trænge og paa Busken Hindbær hænge. Og der hænge røde Bær og rige, og der gaar Kosakken og hans Pige; og hans Pige græder, og hvorhen hun træder, falder Taarer allesteder. *Ak, om før jeg unge Pige vidste om den værste Skade, jeg maa friste, hvad der værst mig skader, naar Du mig forlader, var jeg blevet hos min Faderi Jeg gaar ganske bort, jeg unge Pige, hvor jeg er, jeg vil til Ingen sige. Lykken, jeg fik kende, faldt mig ud af Hænde, og min Sorg faar aldrig Ende.«

Made with FlippingBook flipbook maker