545171201

105 Aldrig havde vi mødt saa betids til For­ årets Herligheder paa Lindegården som denne Gang. En mild Regn med stærk Varme udvik­ lede Alt næsten samtidigt. Småblomsterne i Skovbunden og på fri Mark fik næppe Tid til at åbne sig og lade de fine Farver lyse i Grønsværet, før Træerne, navnlig Bøgen og Birken, lukkede op og gav den blå Luft et let Skær af lysegrønt. Og Lindegårds- Birken var berømt for sit Løv, næsten lige så fint som Venus-Håret. For at min Hustru ret kunde nyde al denne Naturens Skønhed, lod Grandmama lægge .en Madras ud paa den store Plæne foran de gamle Lindetræer, og liggende i Solen legede min Hustru med Børnene. „Vi 'pukker Bomster til Mo’er.“ Børnenes' største Glæde var dog et lille Føl og to Kammerater, et Par tamme Små- lam. En Vanskelighed havde Lindegårdshaven for svage Folk. Der fandtes så godt som ikke et Stykke lige Vej. Alt gik Bakke op, Bakke ned, og ofte stejlt.