545171201

106 Jeg bødede imidlertid herpå ved at lægge min Arm om Ryggen paa min Hustru, og med Hånden om hendes Albu at løfte hende tilvejrs, for ved næste Opstigning at skifte Arm. I mange Henseender havde vi det således godt, og på min Hustru kunde der med hen­ des Tålmod og dybe Forsagelse Intet mær­ kes. Jeg derimod kom ikke tilrette med denne hårde Tilskikkelse. Slaget havde ramt så eftertrykkeligt, at jeg uagtet min medfødte Livsglæde ofte sukkede så højt, at man spurgte mig, hvad det betød. Det var Tanken om de fjorten Dage eller de to År, denne frygtelige Dødsdom, der aldrig hvilede.