545170388

vene at fordre »Ægtebreve«, som om det var bedre, hedder det, at de, som var uægte fødte, skulde leve i Lediggang i Stedet for at ernære sig af et ærligt Haandværk. I denne Henseende som i de fleste andre kom dog Kongerne ingen Vegne overfor Lavene. De holdt paa derets. Denne Følelse af egen Værdighed blev endnu stærkere, da det danske Lavsvæsen i Begyndelsen af det 17. Aarh. kom i stærk Be­ røring med det tyske, dels ved Indvandring af tyske Haandværkere, dels ved, at danske Haandværkere rejste i Tyskland Det er ret betegnende for Forholdene, at af de 24 Lavsmedlemmer, der ind­ kom i Tidsrummet 1567 til 1605, var kun de 9 fødte i det egent­ lige Danmark, 3 var fra Skaane, 8 fra Tyskland og 4 fra Skotland. I Tyskland havde Lavsvæsenet udviklet sig med særegen Styrke. Det var ikke blot indenfor den enkelte By, at man stod enige, men beslægtede Lav i forskellige Byer sluttede sig sammen i Kredse, der efterhaanden indførte deres særlige Kendetegn »Grussen«, som den kaldtes, opfandt en Mængde Ceremonier, som nøjagtigt maatte følges, saafremt Vedkommende vilde regnes for »ærlig«. Og det var slet ikke Smaating, der fordredes for at være ærlig, ikke blot en nøjagtig Kendskab til Lavsceremonierne, men tillige en til det Yderste dreven Holden paa Standens Værdighed, der ofte kunde gaa til det Latterliges Grænser. Man kan forstaa Fordringen om, at Enhver skulde gaa anstændig klædt, tilnød, at ingen ordentlig ziinftig Svend maatte færdes i Arbejdsklæder eller med Værktøj paa Gaden, men vanskeligt bliver det at fatte, at en Svend kunde blive »geschimpft*, som det hedder, ved at slaa en Hund ihjæl eller véd at gifte sig. Der er ikke desto mindre talrige Eksempler i den Retning. Der opstod paa den Maade en hel uskreven Lov, den saakaldte »Handtwerksgewohnheit« eller »Handwercksgebrauch«. For Sadelmagernes Vedkommende kender man desværre ikke meget til den, men at de lige saa vel som andre Haandværk har haft deres Regler er udenfor al Tvivl. Fra Stockholm er følgende Opskrift bevaret om en Svends første Optagelse i Svendelauget: Ortgesellen: Med Gunst, jeg har nogle Ord at tale med Dig, som jeg beder Dig om ikke at optage ilde. Den Tilkomne svarer: Sig, hvad Du vil. Ortg.: Med Gunst. Jeg vil bringe Dig den ærlige Velkomst, alle retskafne Sadelmageres Skaal, som have stiftet Velkomsten og som endnu have Vilje til at stifte Noget. Skaal for alle de Sadel­ magere, der vandre paa Landevejen og Skaal for dem, der ville vandre. Skaal Hr. Vært og Værtinde, Søster og hele hæderlige Lav, som her er forsamlet. Med kærligt Begær Leve Mester og Svende. At drikke i Dag Med Lyst og Behag. Gud velsigne dig. din ærlige Skænk og Velkomst, jeg ønsker alle dem god Lykke og Sundhed, som have indrettet denne Vel­ komst, samt dem, som have Lyst til at indskrive deres Navn paa den.

Jeg har nu den Ære, Første Gang at lære

15 —

—

S