545170388

opstillede. Det er da ogsaa en Kendsgærning, at hvormeget Re­ geringen ivrede'mod de saakaldte selvgjorte Vedtægter, saa vandt disse Overtaget og tilsidst var Regeringen nødt til officielt at til­ lade dem - Dette gælder for Eksempel om de ofte omtalte Optagel­ ses-Ceremonier, der efterhaanden kom i Brug blandt Svendene, f. Eks. Behøvlingen hos Snedkerne, Kroningen hos Feldberederne o. s. v. I de systematiske Lavsskraaer, som Christian V. udstedte, er da og­ saa Lavsvæsenets Sejr ret fuldstændig. De allerfleste af de For­ dringer, de tidligere Regeringer havde modsat sig er gennemførte. Saaledes da ogsaa Mesterstykket Det bestemmes for Remmesnider- nes Vedkommende til et Par forsvarlige Hylstre med Stokke, som passer næt dertil, saa og en Hovedstol med Hinter- og Fortøj. For Sadelmagernes Vedkommende: 1. En Krumfløjel, 2 En Kvindesad­ del, 3. En Tummelsaddel og Hylster dertil, med For- og Bagtøj til en Rytters Mundering. I en Henseende havde Regeringen dog vun­ det Noget, der var større Ensartethed i Ordningen, men ellers ved­ blev Lavene med faa Forandringer at bestaa lige til 1857. Hvad var nu Grunden til at Lavene kunne holde sig saa mod­ standsdygtige, ja endog tildels ganske ignorere Regeringens Bud? Først og fremmest maa Hovedgrunden naturligvis søges i den Om­ stændighed, at Lavsvæsenet passede ind i de bestaaende Produk­ tionsforhold/ Man maa huske paa. at hver enkelt By var et lille afsluttet Marked for sig. Forbindelsen med andre Byer var paa Grund af de slette Samfærdselsforhold yderst ringe. Desuden var Haandværket stærkt beskyttet mod fremmed Konkurrence ved Ind­ førselsforbud og Toldpaalæg. Den Produktion, der var nødvendig til et saadant lille Markeds Forsyning, kunde netop passes af Lavet. Der bestod et vist Vekselforhold mellem Sælger og Køber, der ef­ terhaanden havde reguleret Priserne paa alle Livsfoijpødenheder til omtrent vedtægtsmæssige Summer. Følgen heraf var naturlig den, at Livet kom ind i en rolig og bestemt Skure, som det var vanskeligf at komme ud af. Alle præ­ gedes efterhaanden af. de samme Forhold, der gjorde det omtrent umuligt for noget Nyt at fæste Rod. Man hængte ved det Nedarvede med en Kærlighed uden Lige, men ogsaa med en Stivhed og med en Mangel paa Frisind og Syn paa det Unge og Nye, der hævnede sig haardt, da de nye Tider endelig med ubønhørlig Vælde brød frem. Men'en anden og lige saa væsenlig Grund til Haandværkernes og Lavsvæsenets Modstandsdygtighed bestod i den Styrke, hvormed de var bundne til Organisationen og den Disciplin, denne gennem Aarhundreder havde skabt i Haandværkets Rækker. •. Man vil let kunne forstaa, at et saa inderligt Samliv tilligemed den sociale Afsluttethed, hvori Haandværkerstanden levede, maatte fremkalde en gensidig Følelse af at høre sammen, et ubrødeligt Kammeratskab, en Standsbevidsthed og en Kærlighed til Faget, som man ikke rigtig kender i vor Tid. Og som naturligt var, rettede denne Standsbevidsthed sig ikke blot udad til, men i lige saa høj Grad indad til. Man taalte ingen uværdige Medlemmer blandt sig, og vaagede med Omhu over, at de nye Medlemmer, der optoges, i enhver Henseende var værdige Herhen hører f. Eks Fordringen om, åt ethvert Lavsmedlem skulde være ægtefødt og ved Indtrædel­ sen i Lavet skulde kunne præstere sit >Ægtebrev«. Regeringerne gjorde, hvad de kunde for at modarbejde denne Fordring; 1622 udsteder Chr. IV. saaledes en Forordning, hvori han forbyder La-

14 — '• ■

—

'/

'■

; • " ,

;