545170388

Som man ser: Lavene gav de kgl Forordninger en god Dag. Det er da ikke til at undres over, at Kongen tabte Taalmodigheden og i Aaret 1613 befaler samtlige Lav ophævede, fordi »de paa det højeste besvære vore Undersaatter med, hvad de hos dem skulle lade gøre. Borgm. og Raad faar derfor Paalæg om at fratage La­ vene deres Skraaer, hvorhos det tillades enhver uforment at bruge sit Haandværk, naar han har aflagt sin Borgered og svarer borger­ lig Tynge. Det er ret karakteristisk at se, at man ikke tog sig denne An­ ordning mere nær end de forrige, ja man trodsede den endog ganske aabenlyst. I Sadelmagernes Lavsprotoko) for 24. Oktober 1613 fin­ des følgende indført: »Den 24. Octobris holdt vi Lavsstevne; blev udi menige Brødres Nærværelse endrægtelig besluttet, at eftersom vores Skraa er os fratagen af vores naadige Øvrighed, da ville Menige Lavsbrødre samtligen blive ved den gamle forfundne Skraa, som nu findes udi vores Skriin«. Lavet fortsætter altsaa ganske rolig i den gamle Skure. Trods den kgl. Anordning fordres Indtrædelsespenge og Mesterstykke »efter vores Skraas Indhold«. Dog har det maaske ikke altid været lige let at tøjle de nye. 1617 fæstede Jacob Arendi Remmesnider saa­ ledes til for sin Kost, men 1620 har han endnu ikke lavet Mester­ stykket. Han lover derfor at have det færdigt St. Hansdag først­ kommende udi det seneste. Den 23de Juli faar han imidlertid atter Udsættelse til Lavs­ stevnet s. A. den 22de October »udi det allerlængste foruden længere Forhaling«. Maaske har det dog kun været en enkelt Undtagelse, thi 1615 finder vi noteret i Lavsbogen, at Albert Danielsen Pungmager viste sit Mesterstykke op, hvilket han havde forfærdiget effer vores Skraas Indhold. Og efter at det var beset af menige Brødre blev det be­ fundet at være ustraffeligt; hvorfor han fæstede til for sin Mester­ kost med 6 Daler og en Td. Rostockerøl. I det Store og Hele har Forordningen af 1613 næppe virket stort mere end de tidligere Forholdsregler mod Lavene. Det eneste Resultat, den har haft synes at have været at skabe en hel Del Uorden i Næringsforholdene ved at give Fuskere, og andre løse Personer mere frit Spillerum, men det var næppe det, Kongen havde tilsigtet. Allerede 8 Aar efter Forordningens Udstedelse maa Kongen derfor paany i Principet oprette Lavsvæsenet, idet han i December 1621 tillader Mestrene i ethvert Haandværk med Borgm. og Raads Betænkende at forfatte nogle visse Vilkaar, som skulle være for­ bindende for alle Mestre og Svende.' Det er Resultatet af disse Vilkaar, vi har i Skraaen af 1622. Med disse Artikler var bl. a Mesterstykket afskaffet, og skal man tro Lavsbogen har man virkelig rettet sig efter dem,. De Mestre, som indtegnes i Lavet efter denne Tid forfærdiger intet Mesterstykke. Saa vidt det kan ses har man da officielt været lovlydig, men der er næppe nogen Grund til at tvivle om, at man har skaltet og valtet, som man selv fandt for godt. Øvrigheden har været nødt til at finde sig deri, thi vore Lav kom nu mere end nogensinde under Indflydelse af de tyske Lavsforhold. Saafremt Haandværks­ mestrene vilde have Svende eller danske Svende vilde være sikre paa at skaffe sig Arbejde i Tyskland, var man derfor nødt til at rette sig efter de Betingelser, som de stærkt organiserede tyske Lav 13 —