545161958

han altid travlt beskæftiget; hans Rejser gjaldt dels tekniske Studier til Bryggeriet, i de sidste Aar tillige hyppigt Indkøb til hans kære Frederiksborg Museum. Og under hele dette rastløse Liv havde han kunnet glæde sig ved et fortræffeligt Helbred; han hørte til en Tidsalder, der fra Barndommen var vant til Nøj­ somhed, og heller ikke da han var bleven den rige Industriherre, svigtede han sine tarvelige Vaner. Han kunde ved enkelte Lejligheder lide at optræde med Pragt, navnlig naar det gjaldt om at repræsentere overfor Udlændinge, — det var en Samfundspligt, af hvis Betydning han havde den fulde Forstaaelse, — men til daglig Brug gik alt meget jævnt og be­ skedent til i hans Hjem. Ved en sund og regelmæs­ sig Levevis forskaanedes Jacobsen ogsaa for at op­ leve en Periode af Alderdomssvækkelse; han udtaler selv i et Brev Haabet om at blive forskaanet for en langsom Affældighedstilstand, og dette Haab gik i Opfyldelse. I Foraaret 1887 begav Jacobsen sig, ledsaget af sin Slægt, paa den Rejse, der skulde blive den sidste. Rejsens Maal var Rom; paa Kunstens Omraade havde han altid bekendt sig til Klassicismen og dens Efter­ følger Thorvaldsen. Han naaede Rom i Marts Maa- ned, men kort efter blev han syg, og den 30. April døde han. Hans Lig blev ført til Danmark, og den 23. Maj stededes det til Hvile fra Frue Kirke. Her mødte Kongen og alt, hvad der havde Navn og Anseelse i dansk Videnskab og Kunst for at bringe den sidste Tak og Hyldest; og blandt de Kranse, der dækkede Kisten, var ogsaa en Sølvkrans fra danske Sønder­ jyder. 106