545161958

I Jacobsens Testamente, der var udfærdiget alle­ rede i Februar 1882, og som tiltraadtes af hans Hu­ stru og hans Søn, blev hele Gamle Carlsberg med alt Tilhørende overdraget Carlsbergfondet, kun med det Forbehold, at hans efterlevende Enke skulde have livsvarig Brugsret af Hovedbygningen. Paa en smuk og værdig Maade fortsatte Fru Jacobsen de Arbejder paa Frederiksborg Slot, som hendes Mand ikke naaede at faa fuldførte, særlig Opstillingen af Springvandet i Slotsgaarden, om hvilket hun vidste, at det var noget, der havde ligget hendes Mand sær­ ligt paa Hjerte. Da Gamle Carlsberg fejrede sin halvhundred- aarige Bestaaen i 1897, rejste Bryggeriets Arbejdere en Statue af dets Stifter. Et andet synligt, Minde om Jacobsens Virksomhed, som Københavns Borgere har nærmere for Øje, blev Carlsbergfondets og Vi­ denskabernes Selskabs stilfulde Bygning paa Vestre Boulevard; baade ved sin Bestemmelse, sit Ydre og ved Valget af Pladsen blev den en skøn og ejen­ dommelig Modsætning til det lige overfor liggende Glyptothek, der huser Sønnens pragtfulde Gave til Byen København.

107

Made with FlippingBook - Online catalogs