545161958

stille Anmodningen om at maatte yde dette eller hint, den kom altid til sidst. Han ønskede altid, at der skulde være fuld Forstaaelse af, hvad det var, han tilbød, og han har vel næppe heller været blind for den Vægt, som den fuldbragte Kendsgerning al­ tid har; de paagældende Autoriteter fik aldrig Lej­ lighed til at rejse Betænkeligheder eller gøre Ind­ vendinger mod dette eller hint; det kritiske danske: „Ja, det er jo altsammen udmærket, men —“ det blev der aldrig Plads til. Naar Jacobsen kom med sine Gavetilbud, saa var det hele klappet og klart, der manglede kun ganske kort at sige Ja, Tak, — og saa sagde man Ja, Tak, og dermed var den Sag afsluttet, afsluttet netop saaledes som Jacobsen selv vilde have det Saaledes gik det ogsaa her; den 30. April 1887, samme Dag, som Jacobsen døde i Rom, kom den kongelige Resolution, der uden Forbehold modtog hans sidste herlige Gave til Frederiksborg Slot. For Fuldstændigheds Skyld skal det endelig her nævnes, at det ikke blot var Frederiksborg, der kom til at nyde godt af hans Trang til at skabe kunstne­ risk Forherligelse af nationale Minder. Det er alle­ rede omtalt, at det væsenligt skyldtes ham, at H. C. Ørsteds Statue blev rejst i 1876; han var ogsaa den største Bidragyder, da man i 1881 rejste Steins smukke Mindesmærke over Niels Juel; den danske Forsker og den danske Helt, begge stod de hans Hjerte nær. ------Jacobsen havde hele sit Liv igennem været i Besiddelse af en overordenlig Arbejdsevne, og han havde aldrig skaanet sig selv. Baade hjemme og paa de hyppige, næsten aarlige Rejser, han foretog, var 105