292670125

7

gaa, saafremt Prof. Nyrops Museumsplan nogensinde bliver realiseret, ja, man har efter ringe Leilighed alt begyndt. • Ved Brygger Carl Jacobsens Gavmildhed er der, for et særligt Legat, allerede gjort Indkjøb til det nye Museum, derimellem, hvad jeg tilfældig ved, nogle Tøistykker fra et bekjendt tidlig-christeligt Fund i Ægypten. Den Kgl. Antik­ samling havde forud Tøiprøver af samme Art fra samme Sted, og det beroer nu paa Til­ fældet, om det er de samme eller forskjellige Tøier og Mønstre, man har faaet. Dette er nu en lidet bekostelig Sag; men saadan kan det gaa paa alle Punkter, og slige Dob- beltkjøb kunne blive temmelig ærgerlige. Det var dog kjedsommeligt, om et af Museerne anstrengte sig og gav nogle tusinde Frcs. for en god græsk Terracotta-Statuette, og man saa opdagede, at den samme, presset i samme Form alt stod i Nabosamlingen. — Ja, man maa næsten undse sig ved indgaaende at omtale og at belægge med Exempler en saa simpel og klar Sag: at der ikke i en lille By som vor og i vort lille Land kan være flere, for offentlige Midler tilveiebragte Samlinger af ganske samme Indhold. Om dette nu end ikke benægtes, saa siges der dog, at der er ganske ejendom­ melige Forhold, egne Krav og særlige Hensyn, som gjøre, at den Kunstindustridrivende ikke som alle andre Statsborgere kan nøies med, hvad der findes i de almindelige offent-’ lige Samlinger, men maa have de samme Sager i sit eget Museum. Dette er nødvendigt — ganske vist en beklagelig og noget kostbar Nødvendighed; men for Nødvendigheden maa man bøie sig. Hvad der herom bemærkes, er dog vistnok af den Art, at Enhver, som vil undersøge SagSn tilbunds, vil kunne se, at disse »særlige Krav« have meget Lidt at sige, og Enhver, som vil ofre tilstrækkelig Tid derpaa, kunde vi£e, at der bag Ordene næppe er megen Realitet. Jeg skal nu ikke indlade mig paa at oppille Enkelthederne; thi dette vilde være meget kjedsommeligt, just fordi der næsten Intet er at pille med; men jeg kan dog ikke undlade at omtale Noget, af det, som ligger nærmest. Ordningen og Opstillingen siges at skulle være noget ganske Andet i et Industri­ museum end i andre Samlinger. Det er vanskeligt at opdage, hvad der ligger bag disse Ord. Der fordres, at Sagerne skulle være lagte tilrette »efter Folkeslag, Tidsalder og Stil« i »ægyptiske, græsk-romerske, irsk-nordiske, romanske« o. s. v. Sale. Just dette finder Sted i de gamle Museer, hvor som vel bekjendt de chronologiske og ethnographiske Grændser overalt ere dragne med den største Omhu. Hver 'Ping staaer, forsaavidt de nuværende, uheldige og trange Lokaler tillade det, paa sin rette kulturhistoriske Plads — og er det anderledes, da er der begaaet en Feil, som kan rettes. Man kan gaa lige ind i de chinesiske, tyrkiske eller gothiske Sale, ganske som det fordres for det nye Industrimuseum; thi Prof. Nyrop har rigtig Øie for, at kun større Sammenstillinger af Arbeider af forskjellig Art kunne give et fyldigt Indtryk af de forskjellige Tiders og Ste­ ders kunstneriske Særpræg; dettes »Aandepust skal ligesom kunne mærkes«. I denne Henseende gjøre de gamle Museer, bortseet fra Lokalerne, fuldkommen Fyldest og der behøves ikke noget nyt. Men ved Siden heraf fordres der i en anden Række af Sale en Ordning efter Arbeidsfag, saaledes at Enhver skal kunne finde sit eget Fag samlet i visse Rum og visse Skabe. Dette seer jo ud som Noget, men er ikke meget. I de ældre Museer findes de enkelte Brancher samlede hver paa sin Plads indenfor de store historiske Rammer: »Hr. Fabrikant, vær saa artig, i disse Skabe staa de antike Lerkar. Enhver af Deres Arbej­ dere vil uden at se i Katalogen, alene af Opstillingen kunne slutte sig til, at de ere ordnede efter Alder, saaledes som Keramiken udviklede sig i Løbet af de 1000 Aar, hvorover den antike Pottemagerindustri strækker. Naar De er færdig her, vil De finde de japanesiske Fajancer samlede under Japan, det chinesiske Porcellain paa sit rette Sted; de røde, tyrkiske Kar staa selvfølgelig under Tyrkiet o. s. v. De vil ikke have nogen Vanskelighed ved at finde, hvad De søger«. Naar Metalarbejderen er færdig med