292670125

6

tysk Gothik, skjønne byzantinske Emailler — j a ! hvad kan der ikke kjøbes, naar det over­ hovedet er til at faa, og naar man har Penge.; Men her dreier det sig om ti og tyve Tusinder for et enkelt Stykke, som har en virkelig Betydning ikke blot i antiqvarisk og historisk Henseende, men navnlig med Hensyn til Kunst og Technik. Det er jo alminde­ lig bekjendt, hvad der betales for ældre Sager af denne Art i Udlandet. Man har der at konkurrere med en Skare af rige Privatsamlere og med en Række af vel aflagte Museer, foruden med en berettiget Nationalfølelse, som nødig lader sig fravriste de hjem- lige Kunstsager. Gode Stykker vandre fra Paris til London og fra London til Berlin for at linde det høieste Bud. Til Auktionerne møde Repræsentanter for mange af de store Samlinger, og specielle Agenter reise fra By til By med fyldte Lommer. Endog til de nordiske Lande kommer , der fra Tid til anden Opkjøbere fra flere tydske Museer og byde Priser for vore hjemlige Sager, med hvilke vore ikke længere karrig aflagte Samlinger ikke kunne hamle op. Og saa skulde vi tænke paa at møde op paa den fremmede Kampplads, hvor Guldet alene seirer, og hvor — det maa dog tilstaaes — Byttet med Rette tilfalder bandets egne Børn! Men selv antaget, at der havdes tilstrækkelige Mid­ ler, at alle pekuniære Vanskeligheder kunde overvindes — og Intet vilde mere glæde Enhver, som interesserer sig for Fortidens Kunstindustri, end om der aarlig kunde bevil­ ges 50 eller 100,000 Kr. alene til denne Afdeling af et Industrimuseum — saa kan det dog med Sikkerhed siges, at det ikke nutildags, selv i Løbet af hundrede Aar, vil være muligt for os at tilvejebringe en Samling, som bærer Helhedens Præg, med dog nogen og en nogenlunde ensartet Forsyning paa de fleste væsentlige Punkter og tillige af et virkeligt indre Værd. Særlige Vanskeligheder flyde af, at vi bo i et afsides Land, og at vor By er et daarligt Marked; man maatte for at kjøbe stadig reise til de store Lande, hvor Sagerne drages frem af deres gamle Skjul, efterlades af Privatmænd og samles hos Anti- quitetshandlere, og kun faa værdifuldere Stykker vilde sendes til Salg eller Eftersyn i Kjøbenhavn, derom kan man være forvisset. Men gode Sager ere overhovedet sjældne; Meget kommer saa at sige ikke mere for; det er paa faste Hænder eller anbringes i Ud­ landet under Forhold, som vi ikke beherske, og under pekuniære Vilkaar, som maa siges at være urimelige. Saa vil man lokkes fil og nødes til, for dog at faa Noget, at tage Sager af ringere Værd, hvad de Andre vrage, Smaating og Ubetydeligheder, Lidt hist og Lidt her, som Tilfældet byder, og der vil skabes en Samling, som hverken vil kunne syn­ derlig fremme vor moderne Kunstindustri, eller opnaa en lignende hæderlig Plads som vore ældre Samlinger, endsige da svare til det Program, at de specielle Fagmæntl skulle i det nye Museum, hver paa sit Omraade, kunne »følge Technikens fremadskridende Udvikling og høieste Standpunkt«. Lad os da se bort fra, hvad der ligger mellem Udlandets Empiretid ogByzants. Der bliver dog tilbage baade Grækenland og Ægypten, Indien og Japan og ikke saa Lidt til, hvoraf der nok kunde dannes et Museum. Men Ulykken er, at vi alt have offentlige Samlinger, hvori der optages Sager .fra disse Omraader. Her kan der ganske vist ikke tales om Konkurrence, da Indkjøbene væsentlig maa ske i Udlandet, og For­ bindelserne ere mange og kunne være' forskjellige. Men der vilde dog ikke være Mening i at danne — jeg gjentager det: for offentlige Midler — en ny græsk eller indisk eller japanesisk Sal i et nyt Industrimuseum, naar vi alt have disse Sale i de ældre Museer. Her findes jo, hvad der ønskes. Kan der anvendes flere offentlige Penge end nu paa Museumsafdelinger af dette Indhold, da bør de gives til de gamle Samlinger, hvor der overalt er Noget, paa flere Punkter Meget at bygge videre paa, men ikke bruges til at kjøbe om igjen, hvad der engang er anskaffet, for at det kan opstilles paa et Sted, hvor der Ingenting er, skilt fra, hvad Staten allerede eier af beslægtede Sager. Og denne for en Helhedsbetragtning fuldstændig forkastelige Indkjøben af Doubletter vil og maa fore

, i i

i

,