292670125

de nordiske Bronzer, kan lian gaa til de indiske Messingarbejder, til Japans prægtigt; Frembringelser — hvor er Vanskeligheden for et Menneske, som overhovedet kan bevæge sig? At det vilde være. nogen Fordel, set fra et rent fagmæssigt Synspunkt, at have hvert Fag opstillet for sig, skal indrømmes; men det maa tillige fremhæves, at der heraf vilde flyde en tilsvarende eller større Skavank, idet Frembringelserne fra de enkelte Tider bleve udrevne af den Sammenstilling og den Forbindelse med samtidigt; og beslægtede Sager, som mere end noget Andet bidrager til at forklare Enkelthederne og til at fremkalde en virkelig og dybere Forstaaelse. For at bøde herpaa fordres der jo et Dobbeltmuseum. Men dette er dog vistnok for meget forlangt. Skjøndt Fagmanden i de ældre Museer kan finde hver Ting paa rette Plads efter Tid og Sted, vil man have et andet Museum, hvori han dels kan finde ganske de samme større chronologiske Sammenstillinger sohi hist, dels en fagjnæssig Ordning af de samme Sager, over hvilke han kan faa et Overblik ved i de ældre Museer at flytte sig lidt fra Sal til Sal. Det kunde just heller ikke kaldes en Lettelse, at den, som fremtidig vilde se, hvad der haves af en vis Art i de offentlige Samlinger, først maatte gaa ud i Industrimuseet og dernæst op i de gamle Museer; thi begge Steder kunde der findes Sager af samme Art. Enhver vilde vist foretrække, som det nu er, at have Alt samlet paa et Sted. Og tilsidst: denne fagmæssige Ordning kan jo slet ikke gjennemføres. Den gamle Stol er betrukken med Gyldenlæder, og det ud- skaarne Skrin har graverede beslag; skal det første Stykke tilfalde Meubelfabrikanten eller Læderarbejderen og det sidste Billedskjærercn eller Graveuren? Enhver vilde i et saadant fagindrettet Museum have meget vanskelig ved at finde Alt, hvad der interesserer ham — jeg tænker med Medynk paa den stakkels Decorateur, som vil arbeide i Renaissance- stil, og saa maa trave rundt gjennem alle. de fagmæssige. Opstillinger uden Undtagelse for at sammenpille de beslægtede Ornamenter, som han skal bruge. Ved en chronologisk Opstilling finder han Alt paa et Sted. ; Der gives overhovedet ingen anden heldig Ordning for et stort Museum end den chronologiske. Det vilde være langt at doeumentere dette — men om det fordres, er jeg dog beredt dertil —• og det vilde være tungt at skulle gjøre det her i Danmark, hvor flette Princip er født og baaret, og hvor man har seet, at det har skaffet vore Museer Anerkjendelse og Ry. Jeg taler her kun om store Samlinger. Enhver flittig Museums­ besøger vil i de sidste Aar have havt en interessant Leilighed til at se, hvorledes Ord­ ningen efter Tid og Stil bemægtiger sig en Samling, som faaer et større Omfang: Ny Carlsberg-Glyptothek var først-opstillet efter rent æsthetiske Hensyn; nu er flet under Over­ gang til en fuldstændig chronologisk Ordning. Og skulde man ville anføre, at fler i mange af Udlandets Museer, navnlig i de nye »Gewerbemuseer«, ikke findes en chronologisk Hovedinddeling? Dér har man som oftest meget vel Øie for denne Feil, men mægter kun ikke at fjærne den, som der i det Hele i de nye »Gewerbemuseer« ere andre Forhold, fremgaaede af Anskuelser som de af Prof. Nyrop udviklede, som kunde gjøres til Gjenstand for en alvorlig Kritik. Herpaa skal jeg nu ikke komme ind, som jeg i det Hele vil undvige enhver almindelig Sammen­ ligning mellem danske og fremmede Forhold — de ere altfor forskjellige. Naar Ham­ burg og Niirnberg have faaet »Gewerbemuseer«, saa er det, fordi disse Byer ikke havde almindelig kulturhistoriske Samlinger; vi bør just ikke. tilstræbe et nyt Museum ganske af samme Art som de nævnte tydske, foreli vi have alle de gamle Samlinger. I Berlin, Wien og London, ikke at forglemme, var der tilfældigvis — anderledes end hos os — store Omraader, som ikke fandtes repræsenterede i de ældre Kongelige Samlinger, og just der­ for fremstode Industrimuseerne. Og hvad Paris angaaer — om man endelig vil sammen­ ligne Kjøbenhavn med Verdensbyerne — da kan der mindes om, at den franske Haand- værker uden at have et Industrimuseum har uddannet sin fine Smag og sit sikre Øje, og