292669860

1886 -

1911 .

EN GYMNASTIKTIME M AN behøver ikke at være saa højt oppe i Aarene for at have op­ levet den Tid, da kun særlig frisindede Forældre gav deres Pigebørn Lov til at tumle sig sammen med Drengene i Hjemmet, klatre, springe, balancere paa Plankeværker o. 1., og da kun, indtil de kom i de lange Kjoler — saa var Herligheden forbi for stedse. Ikke fordi Lysten til at røre Lemmerne, prøve sit Mod, sine Kræfter, sin Aandsnærværelse, var udslukket i Kvindekønnet samme Øjeblik, som Læggene blev lagt ned paa Kjolen; men fordi det var en Utænkelighed at tillade en ung Pige, hvad man paa Trods af Skik og Brug dog havde tilladt Børnene. Det var kun den langt mindre sunde og i Reglen meget kostbarere Lejlighed til Legemsidræt, Ballerne, der stod de unge Piger aaben. Ja, og saa Skøjteløbningen, hvorom man med Gru og Undren hørte af sine Mødre og Bedstemodre, at det rigtignok ogsaa havde hørt til de forbudne Glæder for unge Piger i deres Dage. Men hvormange Dage af Aaret havde man Skøjteis! Og hvor tit var der Lejlighed for de fleste til en munter Dans! Den stive Baloptræden laa i Reglen ikke for dem, der havde været gladest for at tumle sig i det fri, inden de naaede de lange Skørters Skillevej. Nej, for saadanne unge Piger endte de glade Barnedage ofte i en Overgangstid af Blegsot med Tab af Kræfter og Livsmod, som let kunde blive skæbnesvanger for hele deres Fremtid, og her var det, at Kvinde­ gymnastikken fik sin store Opgave at løse. Den drachmannske og den af Paul Petersen ledede, saakaldte danske Gymnastik, var de første Begyndelser i den Retning herhjemme, og den gjdstnævnte vandt vistnok mest Udbredelse, men holdt sig dog indenfor

Frk. JULIE BRØNDSTED (Formand 1886-1888).

Frk. JOHANNE LUND (Formand 1894-1897).

Frk. AUO. FORMANN (Formand 1888—1894).

Frk. LOUISE OLSEN (Formand 1902 1904).

Frk. ANNA BUCH (Formand 1904—1900).

Frk. CH. BONNEVIE (Formend 1897—1898).

Frk. H. Bruun.

Fru E. C. Kragh, f. Becher.

Frk. S. Thomassen.

en ret snæver Kreds, ligesom den mere havde Præg af en særlig Art af Kunst eller Færdighed, end af en for alle tilgængelig Krafts og Friskheds Kilde. Det var den svenske Gymnastik efter Lings System, der fik Lykke til at bringe vor Tids Kvinder Frigørelse og Mulighed for legemlig Ud­ vikling i Forbindelse med forfriskende og muntert Samliv. Grunden til den svenske Gymnastiks store Voksekraft og Udbredelses­ evne ligger til Dels i dens geniale Grundlæggers Syn for det alsidigt udviklende uden nogen Svaghed i Retning af Effektmageri eller profes­ sionel Dressur, men tillige deri, at den ved at optages i Folkehøjskolens

Arbejde kom til at følge i en aandelig Luft­ nings Kølvand, som bar den frem med sin Begejstrings Kraft, og som den, paa sin Side, styrkede i Ædruelighed og Virkelighedssans. Dog var det ikke gennem Højskolerne, at den svenske Gymnastik først fik Tag i de københavnske Kvinder. Men Fru Erna Juel Hansen, Datter af Prof. Drachmann, havde efter hans Vejledning faaet nogen Kvinde­ gymnastik i Gang i København, og da hun syntes, der trængte til Forfriskning og Op­ livelse i denne lille Kreds, fik hun daværende Frk. Mimi Strombeck (senere Fru Belfrage), som var uddannet paa Centralinstituttet i Stockholm til at komme herned. Denne ud­

Fru M. Belfrage, f. Strombeck.

mærkede Gymnastiklærerinde, der endnu af en af sine Elever fra den Tid omtales som »den bedste Leder i Verden«, havde en meget opildnende Indflydelse paa de kvindelige Gymnaster. En Aften ved Slutning af deres Uddannelsestid til Lærerinder, i en Hvilepavse, medens de sad paa Red­ skaberne eller laa paa Gulvet i Gymnastiksalen og Frk. Strombeck »lod

Fru Ida Lund, f. Rosendahl.

Hr. K. A. Knudsen.

Frk. Sigrid Nutzhorn.

sit kærligt mønstrende Blik med en vis resigneret Tilfredshed glide hen over dem« sagde hun: »Naar nu jeg er borte og I bliver alene, saa skal I danne en Forening med Formand, Næstformand og Sekretær og vælge jer en Leder, og saa skal I holde Øvelser og ikke glemme, hvad I har lært.« Dette blev da Københavns kvindelige Gymnastikforenings Fødselsstund og til Formand valgtes Frk. Julie Brøndsted. Foreningens første Formand udtaler i Anledning af Jubilæet sin Taknemlighed saaledes: »Fra hin Tid har jeg kun lyse Minder. Hvad mig angaar, mødte jeg altid med glim­ rende Humør, rede til med Lyst og Energi at søge at overvinde enhver

af de Vanskeligheder, som vor fortrinlige Leder havde i Beredskab for o s ................ Jeg nød hver eneste Arbejdsaften i den lave Sal paa St. Købmagergade og glædede mig til hver eneste Dags Arbejde.« Og hun om- tiler sin »fuldkommen tilbagevendte Sund­ hed og forøgede Kræfter og Udholdenhed til alt Slags Arbejde.»

Til de første Medlemmer i Foreningen hørte Frk. Gabriele Poulsen. Hun gjorde det første Skridt i samfundsgavnlig Retning ved at gøre Gymnastik gratis med Fabrikspiger, hvortil hun opnaaede at faa Lokale i en fre- deriksbergsk Kommuneskole. Det ophørte vel igen efter nogle Aars Forløb, men senere skulde et lignende Arbejde komme til at udgøre en stor Del af Forenin­ gens Virksomhed. Efter et Par Aars Virksomhed med Uddannelse af Lærerinder i den Lingske Gymnastik rejste Frk. Strotnbeck bort igen, og nu var der altsaa ikke mere Tilgang at vente for Foreningen, saa længe den kun var for Frk. Gabriele Poulsen.

Fru Ida Ilvig, f. Larsen.

Frk. Anna Thomsen.

Lærerinder i svensk Gymnastik. Men samtidig havde dette Gymnastik­ system, som ovenfor nævnt, vundet Indgang i de danske Folkehøjskoler, først paa Vallekilde, derefter i Askov, hvor Frk. Sally Hogstrom havde forstaaet at sætte Fart i de unge Bondepiger, saa at de øvede Gymna­ stikken med Liv og Lyst. Hun uddannede ogsaa Lærerinder eller i alt Fald Ledere til at virke under mindre Forhold. Nogle af disse kom til København, og et Par af dem deltog i et Kursus for Lærerinder ved »Frederiksbergs Døtreskole« under Ledelse af Frk. Bjorkmann fra Centralinstituttet i Stockholm og meldte sig derefter ind i Kv. Gymnastikforening. Men denne Tilgang var ikke tilstrækkelig, og Foreningen bestemte sig da til at optage ogsaa Ikke-Lærerinder, naar de vilde underkaste sig en praktisk Prøve, der kunde sikre Foreningen imod at faa uskikkede og uøvede Medlemmer. Mange af disse saaledes optagne Medlemmer mindes endnu den Æng­ stelighed og Respekt, hvormed de stillede til Prøve under Bestyrelsens strenge Blikke, følende sig omtrent, som om de skulde optræde til Dyr­ skue, idet rosende eller dadlende Bemærkninger om Muskler og Holdning ytredes omkring dem. Opnaaede man saa at finde Naade for sine Dom­ meres Øjne og blive optaget i Foreningen, blev det paalagt een som den helligste af alle Pligter at give regelmæssig Møde paa Øvelsesaftenerne, og i de første Aar blev Bøder paa 50 Øre inddrevne med stor Strenghed for hver Forsømmelse, da enhver Udeblivelse mærkedes føleligt, fordi Deltagernes Antal endnu var lille. Foruden selve Øvelserne havde Foreningen dengang ikke andre Fest­ ligheder end sine Generalforsamlinger; men de var nu ogsaa ganske morsomme. Her indviedes Medlemmerne for første Gang i den offentlige Forhandlings vanskelige Kunst. Og — i hvor høj Grad trængte vi ikke til Oplæring heri. De afholdtes i Reglen om Aftenen lige efter Øvelserne, medens man endnu var i Gymnastikdragt.

Frk. Ester Schrøder.

Fru Nanna Nielsen, f Lønborg.

Fru Krarup, f. Gad.

Man satte sig i Kreds i Gymnastiksalen paa de smaa Skamler som bruges til Øvelserne, og talte naturligvis først allesammen i Munden paa hinanden. Derefter fik man højtidelig valgt en Ordstyrer, og denne opfattede sit Hverv paa en noget vel radikal Maade, idet det lykkedes hende ved streng og uafbrudt Tyssen at faa hele Forsamlingen til at tie bumstille; hvad der jo desværre heller ikke førte til Maalet. Men kom blot nu og overvær en Generalforsamling, saa skal De se, hvor formfuldt og sikkert, der optrædes! Kvinderne kan lære denne Kunst ogsaa — paa 25 Aar. En stor og gennemgribende Opkomst i Foreningen skyldes Frk. Jo­ hanne Lund, som i 1894 vendte tilbage fra sin Uddannelse i Stockholm og blev Foreningens Formand. Med sin Sans for det samfundsgavnlige tog hun fat, hvor Frk. Gabriele Poulsen havde maattet afbryde, med Ar­ bejdet for at faa Gymnastikken ført ud til de haardt arbejdende Kvinder, særlig dem, hvis Gerning var af en stillesiddende og indestængende Art. For at faa Midler til at skaffe denne Gymnastik saa billigt, at alle kunde komme med, sendtes en Opfordring ud til mere velstillede Sam­ fundsmedlemmer om at gaa ind i Foreningen som passive Medlemmer og støtte den med Aarsbidrag. Henvendelsen havde et godt Resultat. Foreningens Vækst ses af om- staaende Oversigt. Ledelsen af de billige Aftenhold overtoges uden Vederlag af forskellige Gymnastiklærerinder i Foreningen, og man opnaaede ogsaa dertil Kommune­ skolernes Lokaler gratis, om end ikke nitid uden Møje og Modgang. Saaledes blev Tilladelsen pludselig i 1902 taget tilbage og blev kun givet igen paa Grund af ihærdigt Arbejde af de ledende under Henvisning til, at det gennemgaaende var Kommuneskolernes afgaaede Elever, som fik Fordelen af deres Offervillighed. Til Tider blev Tilladelsen ogsaa ind-

Aar

Aar

Deltagere Antal

Deltagere Antal

Aktive

Aktive

Antal Hold Passive

Antal Hold Passive

Aftenhold

Aftenhold

Aftenholds

Aftenholds

Medlemmer

Medlemmer

Medlemmer

Medlemmer

1896 30 1 •1904 231 9 204 321 6 1897 48 2 125 126 3 1905 285 10 195 395 8 1898 65 3 154 160 4 1906 259 12 310 410 10 1899 65 3 187 185 5 1907 230 10 294 420 9 1900 117 4 200 217 5 1908 260 12 299 419 9 1901 165 5 204 240 5 1909 265 13 298 377 9 1902 172 7 200 246 6 1910 257 11 243 361 9 1903 227 9 198 275 6 V i l li 187 11 331 301 8 skrænket derved, at man af Frygt for Slid eller Skade paa Redskaberne forbød Brugen af en Del af dem; men altid overvandtes Vanskelighederne paany, og Kommuneskolerne fortjener deres Del af Takken, for at Arbejdel lykkedes saa godt, som det gjorde. Derved gengældte de en værdifuld Tjeneste, som nogle af Foreningens Medlemmer allerede i Aarene 1888—90 havde ydet dem, idet Frk. Flendrine Bruun, Frk. Louise Olsen, Frk. Ga briele Poulsen og Frk. Meta Konstantin-Hansen gratis underviste nogle Pigeklasser i Gymnastik et Par Gange ugentlig efter Skoletiden. Tilskyndel sen hertil var givet af den kendte, nu afdøde, udmærkede Pædagog, Frk. Kirstine Frederiksen, der under sit Arbejde som Kommunelærerinde saa, i hvor høj Grad hendes Pigebørn trængte til Legemsøvelse. Paa denne Maade blev der givet det første Stød til dette gavnlige Fags Indførelse i Kommuneskolen, hvor det jo nu for længst er blevet obligatorisk. Efterhaanden vilde Medlemmerne af Kv. Gymnastikforeniug nødig om Sommeren helt undvære det Velbefindende, som Legemsøvelserne frem 12

Frk. Dienier.

Frk. Marie Miclielsen.

Frk. Laura Beck.

bragte og den Glæde, som Samværet mellem de mange nye førte med sig om Vinteren. Der blev derfor sat Langboldhold i Gang i Skolegaardene, og da Pladsen her snart blev for trang, fik man (1903) Tilladelse til at bruge den smukke store Eksercerplads nedenfor Frederiksberg Bakke. Samme Aar oprettedes Langboldhold for Smaapiger i 10—12 Aars Alderen. Aar 1905 føjede Foreningen et nyt Led til sin Virksomhed i Svøm­ meundervisningen, som blev givet meget billigt paa den kommunale Bade­

anstalt i Kalvebodstrand fra 6—8 Morgen. (Der var allerede første Aar 56 Deltagere.) Senere udvidedes den med Undervisningshold paa »Helgoland«. 1906 optoges Roning paa Foreningens Program, og Aaret efter ejer den sin egen Baad »Stjernen«, i Kalkbrænderihavnen. Efterhaanden som Sammenholdet og »Forenings- aanden« udvikledes, blev der Trang til et Samlings­ mærke, og om Valget heraf førtes mange livlige og dybsindige Diskussioner. Blandt Farvemærker stemtes der for grøn som Haabets, gul som svensk og hvid, som den kv. Ungdoms Farve. Men omsider sejrede Pentagrammet som Samlingsmærke. Det laa nær at vælge dette Tegn, som de skønhedsdyrkende Græ-

keie satte saa megen Pris paa, til Symbol for den Harmoni og Helhed i den kvindelige Udvikling, der var Foreningens Maal, og under Ihu­ kommelse af den Betydning, man fra de tidligste Tider tillagde det som tn al Sot og Ondt fordrivende Kraft. Ti Aar senere fik Foreningen sin egen Fane, et Danebrog med Pen- tagi ammet i det ene Hjørne. Svømmelærerinden.

Frk. M. C. Petersen.

Frk. Hedvig Larsen.

Fru M. Klint, f. Hansen.

Tilskyndelsen til at skaffe sig dennne havde Foreningen faaet af Frk. Elli Bjorkstén fra Finland, der Vinteren 1906 havde givet Gæsterolle som Gymnastikleder. Hendes Besøg var i høj Grad oplivende og lærerigt. Hendes Under­ visning hvilede paa det Lingske Grundlag, men hun havde ganske særlig Syn for de Øvelser og den Form for Udførelsen, som gavnede det kvin­ delige Legeme bedst til harmonisk Udvikling. Hun, der kom fra Landet med de mange Faner, hvor Folket ikke har

Lov at vælge og slutte sig om een, kunde ikke forstaa, at Kv. Gymnastikforening i Kø­ benhavn, der er saa lykkelig frit at kunne bruge et smukt gammelt Flag, ikke havde skaffet sig et at fylkes om. Hun gav det før­ ste Bidrag til den, og den 5te Maj 1907 indviedes Fanen. Frk. Elisabeth Grundtvig holdt ved Festen i den Anledning en smuk Tale, hvori hun mindede om de mange betydningsfulde Stun­ der, baade mørke og lyse, hvor gamle Dane- brog havde vajet for os, men altid baaret af Mænd og med Mænd i Følge, kæmpende sejrende eller segnende under det. Og hun fortsatte saaledes:

Frk. Elli Bjorkstén.

»At en Fane kunde samle Kvinder, det var for et halvt Aarhundrede siden en utænkt Tanke. I de Livets store Øjeblikke, hvor Fanerne vajede og Fanerne kaldte, var den Tids Kvinder Tilskuere, interesserede, delta­ gende, glade eller sorgfulde Tilskuere, ikke mere. De nærmeste personlige Forhold, de kom i til Fanen, var at sy den og skænke den til deres Mænd og Sønner. Som stolt Signelil og hendes Jomfruer »syede Hjort og syede

Frk. Elisabeth Nielsen.

Frk. R. Wissing Philipsen.

Frk. Martha Porsi.

Hind, sotn de i Skoven runde«, som Marsk Stigs Døtre vov »med Fingre snare Guds hellige Engleskare«. saadan udsyede københavnske Kvinder i Tresernes Begyndelse Billeder af Odin og Thor, af Frejr og Hejmdal, syede dem paa fire Faner, en til hvert af Nordens Universiteter.

Afskedsfest for Frøken Bjorkstén.

Og saa fremmed var al offentlig Fremtræden for disse fintdannede og højsindede Kvinder, at de ikke selv frembar deres Gave, ikke selv drømte om selv at kunne frembære den til de tre Rigers Studenter, men lod Fa­ nernes højtidelige Overbringelse ske ved en Professor! —

Frk. Chievilz.

Frk. Anna Andersen.

Frk. K. Storch.

Ja, og her staar nu De, en Kreds af unge Kvinder, sluttet sammen om et stort Maal og om dets ydre Tegn: en Fane, — som De har skæn­ ket Dem selv! Hvad for et omformende og nyskabende halvt Aarhundrede maa dog ikke det have været, der har gjort Kvinders Skik og Kvinders Kaar og Kvinders Sind mere forskellige fra deres Modres og Bedstemodres, end disses Skik og Kaar og Sind var forskellige fra stolt Signelils og Marsk Stigs Døtres de mange Hundrede Aar tilbage. —

En Skare Kvinder omkring en Fane, — det er, som saa vi Fremtiden tage Form for vort undrende Øje: En ny Slægt af Kvinder, stærk og dygtig, klog og varm, ikke mere længselsfulde Tilskuere ved Mændenes Færd, men selv midt i Færden. Sig selv og andre mægtig -- nye stærke og skønne Slægters Ophav. — Og enige, samlede — under Fanen.« Foruden de enkelte store Højtideligheder som ovennævnte Faneindvielse, har der i de forløbne 25 Aar stadig været knyttet Sam­ menkomster af selskabelig, underholdende og oplysende Art til Foreningens Virksomhed. Disse er ofte blevet holdt i Medlemmernes

Hr. K. Teilmann.

private Hjem, især medens Medlemstallet var mindre. Blandt de Medlemmer, som gæstfrit har huset Foreningen ved dens Sammenkomster, maa særlig nævnes Gymnastikdirektør K. Teilmann, der ikke alene har haft Vilje, men tillige i sine Kliniklokaler har haft Plads, selv da den blev stor. Den store Aårsfest har dog altid maattet afholdes i et eller andet af Byens større Selskabslokaler.

Frk. E. Egede Saabye.

Frk. M. Nørregaard.

Frk. B. M. Lange.

Ofte er der blevet foretaget Skovture o. 1. Udflugter, ved hvilke Lej­ ligheder eukelte Medlemmers poetiske Anlæg er kommet til Udfoldelse

i muntre og begejstrede Viser til Gymnastikkens og Foreningens Pris. Desuden har Forningen for­ uden de aarlige mindre Opvis­ ninger, ved given Lejlighed del­ taget i større Idrætsstævner og Fester. Saaledes ved Kvindeudstil­ lingen 1895, ved en Sportsfest

En Sommerudflugt' i Koncertpalæet i Oktober 1902, ved Idrætsfesten i Stockholm Maj 1903, hvor Foreningen modtog en Sølv- medaille; April 1904 i Odense og Maj 1906 ved

»Sundhedsugen« i København og Juli 1907 ved 7de danske Skytte- og Gymnastikstævne i Silkeborg. For­

eningen vandt der et stort Sølvbæger, skænket af Byraa- det, og en Sølv­ mønt til at fæste til Fanen. Det har forøvrigt aldrig været Foreningens Ønske at stile imocj Silkeborg 1C08.

at vinde Pris ved offentlige Opvisninger, da deri en saadan Higen kan ligge en Fare for Overanstrengelse særlig for Kvinder, hvis Iver og Ær­ gerrighed let dirver dem længere frem, end deres Kræfter rækker. Dette Syn paa Foreningens Maal har dog ikke sejret uden Brydninger.

Frk. Meta Konstantin-Hansen.

Frk. K. S. A. Præstgaard. (Formand 1898-1902 1906-).

En Følge af disse var Oprettelsen af »Kvindelig Idrætsforening« Aar 1906. Den stiftedes af Medlemmer, som mente at kunne naa videre frem under andre Rammer — og det tjener kun Foreningen til Ære, at den i

Generalprøve i Koncertpalæet.

en endnu ung Alder har kunnet sætte et saa levedygtigt Skud, selv om det vil udvikle sig paa en noget anden Maade end Moderstammen. Hvilke Blomster og Frugter, der endnu vil skyde frem ved man jo

ikke, men hvad der allerede er naaet i de forløbne 25 Aar med Hensyn til Kvinders fri Deltagelse i al sund og god Idræt og den Forandring, der er sket i deres Ydre og Levevis, det er allerede store Ting. Man maa undres derover, naar man mindes sine Bedstemodre, der opvoksede paa en Tid, da Sarthed, Bleghed og Spinkelhed med den tyndest mulige Midje var en ung Piges Skønhed, og naar man husker Udtalelser af dem, som at de »trivedes bedst i indelukket Luft,« samt om det uklæde­ lige i, at en ung Pige spiste med Appetit. Nu er Kvindeidealet og dermed Kvindetypen blevet noget helt andet: solbrændt Hud og kraftig Vækst af at færdes i frisk Luft, ved Gymnastik, ved Boldspil og Roning, det er nu unge Pigers Ærgerrighed. Og mon denne Ærgerrighed, selv hvor den overdrives, dog ikke gavner baade de unge selv og den nye Slægt bedre end de gamle Tiders.

Et Baadelag.

Det har været Foreningens Held, at den altid har kunnet knytte baade dygtige og interesserede Ledere til sig, det er dog det Arbejde, der Dag for Dag og Time for Time gøres i Gymnastiksalene, der har baaret For­ eningen gennem de mange Aar. I Frisen vil man gense de fleste tidligere og nuværende Ledere. Københavns kvindelige Gymnastikforening fortjener en Tak for dens Indskud til Slægtens Lykke og Gavn, særlig fordi den altid har villet vogte sig for saadanne Overdrivelser og Misbrug, der tager med den ene Haand, hvad den anden har givet. Thora Konstantin-Hansen, Overlærerinde v. Skolen for Vanføre, mangeaarigt Medlem af Kv. Gymnastikforening.

gKoletrykkeriet (V. E. Christiansen).