292669860

ikke, men hvad der allerede er naaet i de forløbne 25 Aar med Hensyn til Kvinders fri Deltagelse i al sund og god Idræt og den Forandring, der er sket i deres Ydre og Levevis, det er allerede store Ting. Man maa undres derover, naar man mindes sine Bedstemodre, der opvoksede paa en Tid, da Sarthed, Bleghed og Spinkelhed med den tyndest mulige Midje var en ung Piges Skønhed, og naar man husker Udtalelser af dem, som at de »trivedes bedst i indelukket Luft,« samt om det uklæde­ lige i, at en ung Pige spiste med Appetit. Nu er Kvindeidealet og dermed Kvindetypen blevet noget helt andet: solbrændt Hud og kraftig Vækst af at færdes i frisk Luft, ved Gymnastik, ved Boldspil og Roning, det er nu unge Pigers Ærgerrighed. Og mon denne Ærgerrighed, selv hvor den overdrives, dog ikke gavner baade de unge selv og den nye Slægt bedre end de gamle Tiders.

Et Baadelag.

Det har været Foreningens Held, at den altid har kunnet knytte baade dygtige og interesserede Ledere til sig, det er dog det Arbejde, der Dag for Dag og Time for Time gøres i Gymnastiksalene, der har baaret For­ eningen gennem de mange Aar. I Frisen vil man gense de fleste tidligere og nuværende Ledere. Københavns kvindelige Gymnastikforening fortjener en Tak for dens Indskud til Slægtens Lykke og Gavn, særlig fordi den altid har villet vogte sig for saadanne Overdrivelser og Misbrug, der tager med den ene Haand, hvad den anden har givet. Thora Konstantin-Hansen, Overlærerinde v. Skolen for Vanføre, mangeaarigt Medlem af Kv. Gymnastikforening.