292669704

KGL. HOF-BAGER I. L. W. OLSENS SØN 1778 — 7. FEBRUAR — 1928

KC h I j . h o f - b a g e i i I. JL.W. O.LNEAN SOA ST. STRANDSTRÆDE 10—12

ET MINDESKRIFT l ANLEDNING AF 150 AARS-DAGEN FOR BAGERIETS OPRETTELSE

7. FEBRUAR 1028

KNUD ROKKENHEUSER

D It A S T II U r S li E K L A ME B U II E A U OMSLAG OG V I GNETTER AF POUL SÆBYE

S. L. MØ L L E R S B O G T l i y K K E R I K Ø B E N H A V N

gamle Dage, det vil sige saa langt tilbage som til Kong C hristian den T redies Tid, var B a g e rn e egentlig kun til for at skaffe F a t t ig f o lk Brød, fordi det var alminde­ ligt, at de velstillede betragtede det som et Led af Hus­ moderens mange Pligter selv at bage det daglige Brød; og dette var naturligvis en af de Livsfornødenheder,

hvormed Huset hyppigst maatte forsynes. Men at bage hver Dag kunde der ikke være Tale om. en Gang hver 1-L Dag, — naar det gik haardt til hver S. — var Reglen. Man faar et Begreb om, hvor lidt Datiden helt ned i del 17. Aarbundrede var forvænt med frisk Brød, naar man hører, at Brødet selv ved kongelige Fester blev bagt længe i Forvejen, som oftest blev det forsendt fra den ene Landsdel til den anden. Hvede- brød, bagt ugevis i Forvejen i Odense eller Kallundborg, var ikke meget frisk, naar det serveredes ved Kongens Bord paa Koldinghus eller Kronborg. Men langt at foretrække var det uden Tvivl for, hvad der til daglig vankede for dem, der nød kongeligt Underhold. Rug­ brødet bagtes nemlig hyppig omkring i Lenene om Efteraaret for først ved Foraarstide at uddeles paa Københavns Slot. Under saadanne Forhold maatte det være fristende for de velslaaende Husmodre imellem at ty til Bagerne, hvor ellers kun Fattigfolk kom. Det skete ogsaa; ja, naar Kongerne var paa Rejser, hændte det, at de lod Bagerne levere Brød. Da C hristian den T redie i 1541 var paa Malmø- hus, lod han en af Byens Bagere levere frisk Brød baade Morgen og Aften; det fremgaar af de endnu eksisterende Hofregnskaber. 7

Men Ulykken var, at Bagernes Brød som oftest var slet; det var jo kun beregnet paa Smaafolk, der ikke havde Raad til at bage selv og ej heller derfor kunde stille store Fordringer til Brødets Kvalitet. For­ langte man finere Brød, Peberkager og lignende, kunde man let risikere at blive regaleret med Sager, der længe i Forvejen havde ført en be­ væget Tilværelse ved at ligge falbudt rundt om paa Landets Markeder. Da F rederik den A nden byggede Kronborg, boede han meget i Helsingør, hvor ban lod Byens Bagere levere sig Brød; men det var altid sten- haardt eller halvmat, saa Borgmester og Raad den ene Gang efter den anden fik Ordre til at kalde Lavets Mestre op paa Raadhuset for at skælde dem ud eller idømme dem Bøder. Da det ikke hjalp, ophævede man Lavet, og der opstod da Fribagere; men det blev værre endnu; de sloges paa Torvet, saa man ikke kunde have dem der, og fra den Tid stammer den Skik, at Bagerne — ogsaa her i København — blev henviste til at forhandle deres Brød fra deres Vinduer. Saa langt tilbage, som det er muligt at konstatere, er der blev klaget over, at Bagerne leverede undervægtigt Brød. Og Svaret herpaa lød da regelmæssigt fra Bagernes Side, at de saa maatte have Lov at tage højere Priser end dem, Lavet med Øvrighedens Sanktion havde fastsat. Som Eksempel paa Priser i hine Tider kan nævnes, at et Sigtebrød paa 15 Lod i 1579 kostede en Hvid (o: 4- Øre); men i 1590 vejede et Brød til samme Pris kun 10 Lod. For at hindre slig Uorden bestemte C hristian den F jerde , — der var saa uvenlig stemt mod Lavsvæsenet i Almindelighed, at han ophævede Lavene i 1613 for dog kort efter at være nødt til at indføre dem igen, — at alle Bagere i Byen hver Onsdag og Lørdag fra Kl. 7—10 skulde holde Udsalg paa Nytorv, saa Kunderne let kunde sammenligne deres Varer, og fik man Mistanke om, at et Brød var undervægtigt, saa hang der en Brødvægt paa Raadhuset lige ved, og ve den usle Bager, der blev grebet i et sligt Bedrag! Hovedbrødsorterne var den Gang som nu: R ugb rød , (kaldet Grov­ brød), S ig t e b r ø d og H v ed eb r ø d . Rugbrødet bagtes af Rug og Klid; det gammeldags var rundt og kaldtes „et Leve66, det moderne var af­ langt og hed „Grovkrop66. De runde Rugbrød forsvandt i det syttende Aarhundrede. Sigtebrødet kaldtes „Skonrog66, rimeligvis af Tysk Schon- roggen: fin Rug. Til Skibsbrug bagtes ogsaa Rugtvebakker. Da Prin­ 8

sesse A nna i September 1589 skulde rejse til Skotland for at giftes med Kong J acob , havde hun 144 Tønder Rugtvebakker med paa sin Flaade; de skulde være „velflyede, saa at de kunde være ustraffede hos fremmede Folk/* Som bekendt naaede Flaaden ikke derover, den blev af kraftige Storme, som Datiden mente skyldtes ondsindede Hekse, drevet ind under Norges Kyst, og den utaalmodige Bejler, Kong J acob , hentede da selv sin Brud her, saa at Skotterne aldrig oplevede at faa sat Smag paa de københavnske Bageres „vel flyede4 Rugtvebakker. Hvedebrødet bestod af Kringler, Vegger og Simler, som man havde lært at bage i Tyskland, „Franskbrød4 eller „Wienerbrød46 kendtes ikke. S im le r var de mest yndede, ja, F rederik den A nden gav endda D aniel S imlebager L ov til 1577 at nedsætte sig med denne Specialitet i Køben­ havn „uhindret af alle Bagerlavets Anløb44. Han er altsaa den første Hofbager, vi kender. Paa Landet bagte man ogsaa Bygbrød, hvormed man regalerede Præsterne i „Ofret44; men det var nok ikke særlig velset. I Almindelighed maa det siges, at der var visse Lav, hvormed man fra tidligste Tid fandt det nødvendigt at bolde særlig skarp Kontrol; dette gjaldt først og fremmest Byens allerfineste Lav, Guldsmedene, men dernæst adskillige Leverandører af Fødemidler, nemlig Slagtere, Smørstingere, Høkere og ikke mindst Bagere; men man hjalp dog ogsaa disse paa mange Maader i Dyrtider ved at træffe overordentlige For­ holdsregler til at forøge „Byens Kornholdning4 og ved at sætte Brød- priserne i Forhold til Kornpriserne. Men Kontrollen skærpedes ogsaa i saadanne Tider; Byfogden, Kæmnerne og Bagernes Oldermand fik Ordre til hver Maaned ved pludselige og uanmeldte Eftersyn at passe paa, at Brødet var „rent4 og „ustraffeligt46. Ved „rent4 mente man ikke noget Begreb, der havde med Hygiejne at gøre — til langt ind i for­ rige Aarhundrede æltede Svendene Brødet med langt fra ulastelige Fødder, og om at skærme Dejgen eller det færdige Brød imod Infek­ tion af fremmede Legemer var der selvfølgelig langt fra Tale, — „rent4* betød blot, at der ikke var tilsat Kornet eller Dejgen Ingredienser, der var forbudt, og at det var „ustraffeligt4 gjaldt dets Vægt. I en Periode indrettedes der foruden de sædvanlige Udsalg fra Bagernes Vinduer offentlige Bagerboder omkring i Byen, saaledes paa „Madtorvet64, — et lille Stræde imellem Graabrødretorv og Ny Amagertorv, — paa Nørregade

lige overfor Bispegaarden op mod Vor Frue Kirkegaards Mur, paa Østergade tæt ved GI. Amagertorv og ved Vesterport. Dette hjalp dog ikke Bagerne synderligt; de tjente for lidt, og C hristian den F jerde maatte trods sine Aversioner mod Lavene alligevel komme de rigtige Bagere til Hjælp imod de saakaldte „Fribagere“. De praktiske Krav tvang ham til paa ny at indskrænke Næringsfriheden ved en Forordning af 1035, hvori han ganske vist siger, at han ikke ønsker at genindføre de gamle Lav, men finder det ønskeligt, at Bagerne fremfor andre Haandværkere faar visse Bestemmelser. Sagen var, at Privatfolk, som havde Kel til at hage Brød til eget Forbrug, gav sig til at sælge Brød, et Uvæsen, man nu kom til Livs ved kun at tillade 30 Bagere i Byen, der skulde sælge fra deres Vinduer saavel som fra Bagerboderne; men man maa have haft til Hensigt efterhaanden at afskaffe alle Udsalg fra Bagernes private Bolig og helt at indskrænke sig til Boderne; thi man traf den ellers saa mærkværdige Bestemmelse, at Bagerne ikke maatte skilte fra deres Huse, opstable Brød eller sætte Lys i Vinduerne eller overhovedet foretage sig noget for at paadrage sig de forbigaaendes Opmærksomhed. — Ingen fremmed maatte nedsætte sig som Bager, før han havde tjent i 3 Aar hos en af Mestrene, og da skulde han „tilholdes“ at gifte sig med en Mesters Datter eller Enke, i hvilket Tilfælde han uden Omkost­ ninger skulde nyde Haandværket, ellers skulde han give en ungarsk Dukat. Ingen Bager maatte nedsætte sig udenfor Portene; Nyboder lik sin egen Bager. Enhver Bager skulde sørge for at have Brød fra Sol­ opgang til Kl. 7 Aften, ogsaa paa Helligdage. Enhver maatte købe sit Brød, hvor han vilde, dog skulde Nybodersfolkene holde sig til deres egen Bager. Hvis nogen anden solgte Brød, eller hvis Bagerne eller deres Koner selv fal bød det paa Gader og Stræder, skulde Byfogden sørge for „deres frie Losemente“ i Blaataarn. At indføre fremmed Brød var strængt forbudt; der havde man en idelig Kval med omkring- løbende Tyskere, som solgte hollandske Kavringer i Læstevis. Bagerne i København maatte ikke sælge Brød paa Christianshavn og omvendt. Bagerboderne forsvandt omkring C hristian den F jerdes Død. Det sidste, man ved om dem, er, at der da laa 10 Boder udenfor Børsen, for hvilke hver gav 10 Mark aarlig i Leje. — Endnu paa denne Tid synes Bagerne i København at have været ret velstillede; men fra 1600-erne, hvor alt 10

er slappet efter Svenskekrigen, synes det at have været smalle Tider, navnlig fordi man ikke havde Hjemmel nok til at holde fremmede ude; det hedder sig, at Bagerlavet ikke alene trykkes af den høje Told, men ogsaa ved „at saa mange er indkomne i Lavet, at den ene sidder, oven- paa den anden ganske næringsløs.6 Dertil kom, at de fremmede Svende og Drenge stadig begærede højere Løn, ligesom de idelig skiftede Plads, naar de ikke var fornøjede; det gik saa vidt, at man ved en Forord­ ning af (». Maj 1082 maatte give særlige Regler for Forholdet mellem Svende og Mestre og de førstes Pligt til at tjene deres bestemte Tid ud og ikke at forlade deres Pladser uden behørig Opsigelse. Dette gav An­ ledning (il den første Svendestrejke eller „Skrue46, som det da kaldtes; den endte med, at fire af Hovedmændene, fordi de havde trodset de Bagerlavet givne kgl. Privilegier, skulde rømme af Byen og inden 0 Uger være ude af Riget, de andre Svende skulde hver give Kongen 20 Mark og Staden 20 Mark og forpligte sig til herefter ikke at befatte sig med saadant Mytteri og ikke at forulempe de Svende, som i Ro var blevet hos deres Mestre, og disse Forpligtelser maatte de indgaa paa „under Æres og Livs Fortabelse.6 Man søgte ogsaa lige til Aar 1700 be­ standig ved Forbud at komme Svendenes Sammenslutninger paa Svende­ kroen med de dertil børende ziinftige Lavsskikke til Livs ved mere og mere at give Mestrene Tilsyn med disse Sammenkomster, hvilket ikke bidrog til at forbedre Forholdet mellem de to Parter. Det gik saa vidt, at da Svendene havde bekostet en stor Sølv-Velkomst, der kunde tage tre Potter 01, og som var prydet med TO Sølvskilte, tog Mestrene i 1695 uden videre disse kostbare Sager samt 2T smaa Sølvbægre fra dem og satte dem paa Auktion, hvorpaa de lagde Pengene i Mesterkassen for at lette Svendene for de „Tidepenge66, de ellers skulde svare til Under­ støttelseskassen. Langt ind i det attende Aarhundrede klages der over, hvor usselt det er at være Slagter eller Bager, især i de hyppig indtrædende Krigs­ tider. Selve Magistraten siger herom: „De Heste Slagtere og Bagere ere Stakler, og naar nogen af dem ved Døden afgaar, lindes der mere Gæld end Gods efter dem, saa Koner og Børn sidder i Armod efter; der har nu paa et Aars Tid en Del Bagere kvitteret deres Bageri og givet sig til anden Næring, eftersom de have ei kunnet ernære sig af Bageriet.6 11

En af Følgerne heraf var, at Forholdene slappedes mere og mere, man saa i det 18. Aarhundredes første Halvdel stadig mere igennem Fingre baade med, at Brødets Kvalitet forringedes, og at Bagergaardenes Antal, der da var ansat til 50, ikke overholdtes, da de stakkels Bagere simpelthen hverken havde Raad til at erhverve en saadan Bagergaard eller, hvis de paa Forhaand ejede den i Følge Arv eller Giftermaal, ikke kunde drive den. Resultatet hlev, at Fribagerne voksede frem som Paddehatte, og det var komplet umuligt for Myndighederne at føre nogensomhelst effektiv Kontrol med det Brød, der blev fal budt. Der herskede det rene Anarki, ingen af Bagerne opfyldte deres Forpligtelser til altid at have Forraad af Rug og Hvede til et Aar; de solgte under­ vægtigt Brød til høje Priser, og Brødet var lige saa daarligt, som det var dyrt. Der manglede en kraftig Haand og en stærk Vilje til at holde alt dette Uvæsen, der for øvrigt ogsaa var gældende i andre Fag, der beskæftigede sig med Ernæringen, som Slagtere og Bryggere, nede. Og endelig i 1750’erne fandt man denne Mand i Generalprokurør H enrik S tampe (* 1713 t 1789), den udmærkede Retslærde, som ved sine „Er­ klæringer4 om alle mulige borgerlige Retsforhold fik en dybtgaaende Betydning for Genrejsningen af de forvirrede sociale Forhold. Naar vi hører, hvad han „erklærede4*, vil vi deraf let kunne slutte os til, hvor Fejlene var at linde. Bagergaardenes Antal sk u ld e være 50, og der maatte ikke gives Privilegium til mere end 12 Fribagere i København. I Fremtiden skulde Brødtaksterne fastsættes af Magistraten efter Samraad med de Mænd (Borgerrepræsentanterne); thi man maatte gaa ud fra, at disse af Bor­ gerne selv valgte Repræsentanter bedst maatte vide, hvor Skoen tryk­ kede, og tillige i Følge deres Mandat maatte føle sig forpligtede lil at tage Hensyn til Menigmands Tarv. Magistraten skulde strængt straffe de Bagere, der solgte slet eller undervægtigt Brød, og derhos skulde den tilholde Bagerlavet at have det omtalte Kornforraad i Fremtiden. Den Forkøbsret, Laveti 1741 havde faaet til lollandsk Hvede, hlev ophævet, og for at skabe en gavnlig Konkurrence, blev det tilladt Folk udenfor Lavet ikke blot som tidligere at handle med groft Rugbrød, men ogsaa selv at bage det, naar det kunde ske paa et bekvemt Sted og uden Fare. Disse saaledes privilegerede Rugbrødsbagere, hvis Varer kaldtes 1 2

„Hus-Bagerbrød44, misbrugte imidlertid deres Frihed saavel ved at købe Brødet hos de rigtige Bagere som ved at udsælge det til langt højere Priser, og Følgen heraf blev, at S tampe i 17(>3 udstedte en n y Erklæring, der befalede, at de ligesom" Bagerne skulde rette sig efter Brødtaksten, og hvis de tre Gange forsaa sig herimod, skulde de have deres Til­ ladelse forbrudt for stedse. Naturligvis hjalp denne sidste Bestemmelse noget paa Forholdene; men Bagerne sad dog stadig haardt nok i det, og i Struensee-Perioden, d. 15. Marts 1771, indgav Bagernes Oldermand, J ohan K øbke , og 37 af hans Lavsbrødre en lang Supplik om „deres omme, vanskelige og be­ sværlige Tilstand, der beklageligen stadfæstes ved de mange paa en kort Tid faldne Fallitter.4 De var ikke blot misfornøjede med Fribagerne, Omløberne og Brødsælgerne paa Gader og Stræder, men ogsaa med de ubillige Takster og endelig med, at der daglig indførtes store Kvanta fra Lyngby, Hvidøre og nærliggende Steder, nemlig Sukkerkringler og de saakaldte „Lyngby-Tvebakker44. Tilstanden var nu saaledes, at tre Bagergaarde er demolerede, fire staar ledige, og ti afholder sig fra at bage af Mangel paa Korn, hvorfor Ødelæggelsen ikke kan være langt borte. S truensee var imidlertid i Kraft af sine demokratiske Anskuelser ganske døv overfor Lavets og for Resten ogsaa andre Lavs Klager, idet han mente, at Lavene i for haard Grad „red paa4 Fattigmand og Menig­ mand og havde altfor stor Magt. Aaret 1771 var da ogsaa et Hjem- søgelsens Aar for de borgerlige Erhverv i København, og blandt de Anklagepunkter, Generalfiskal W iwet rettede mod S truensee efter dennes Fald i Januar 1.772, var da ogsaa det, at „han ikke var Københavns Stad god og vilde svække dens Anseelse og Magt, fordi han syntes, at den vai* for anselig til at være en Stad i Danmark.4 Det var derfor ganske naturligt, at den følgende, Gul db er g ske, Regering søgte at imødekomme, hvor S truensee havde skabt Misfor­ nøjelse. Ganske vist holdt den Bagerne strengt til deres Takster, og Fordringen om deres Forraad af Rug og Hvede blev staaende ved Magt; men de befriedes dog for adskillig Konkurrence, som de havde maattet kæmpe med unde]’ det forrige Regimente, da der d. IS. Marts 1772 udstedtes et Forbud mod, at udenbys Bagere indførte og ombar Hvede­ brød i Husene under Straf af Konfiskation af Brødet og høje Bøder.

Kun en enkelt Bager i Lyngby fik Lov at beholde et 1769 erhvervet Privilegium paa at indføre Tvebakker og Sukkerkringler. Omtrent samtidig hermed forlanges der for Fribagerne et særligt Privilegium til at bage Rugbrød, og disse Forhold gør, at Bagernes økonomiske Situation i Slutningen af 1770’erne bedres betydelig, ogsaa fordi Befolkningens Velstand igennem hele Slutningen af Aarhundredet sieg saa stærkt, at København hverken før eller siden har oplevet en lignende Blomstring af de borgerlige Erhverv.

o ranståaende korte Oversigt over Bagerhaandværkets Kaar og Forhold igennem Tiderne vil forhaabentlig have givet Læseren det Indtryk, at det var i en af Fagets Opgangs­ tider, at den Bagergaard hlev grundlagt i Store Strand­ stræde, hvis 150 Aars Bestaaen H ofbager O lsens S øn den 7. Februar H)‘<}8 kan fejre under saadanne Forhold, at

Indehaveren med naturlig Stolthed kan hævde, at denne Forretning i al Fald siden Fyrrerne i forrige Aarhundrede har høri til Byens største og førende, paa mange Omraader til de banebrydende indenfor Faget. Det maa absolut hævdes, at da T homas C hristensen efter et ham forud givet Privilegium den 7. Februar 1778 løste Borgerbrev som Bagermester i København og under Samarbejde med Bagermester G erhard N issen , der ejede en gammel Bagergaard i Store Strandstræde, der havde bestaaet siden 1755 i Bager J ochum H einrich R ossaus Eje, men havde ligget demoleret i lange Tider, aabnede sit Rug- og Fintbrøds- Bageri her, gik de to driftige Folk ind til en Forretning, der havde alle mulige Chancer for at blive indbringende. Naar vi af J oh . H erman W essels fornøjelige Fortælling „Smeden og Bageren4 muligvis kan have faaet Indtrykket af, at en Bager i hine Tider var „arm og udlevet44, saa maa man straks tage Forbehold herimod. Dels foregaar Handlingen slet ikke i København, men i en lille By, dels er der to Bagere i Byen, og der siges kun, at den en e af dem er i den triste Situation, at „Fanden snart ham tager44, saa at det ikke gør Samfundet nogen Skade, om man „retter4 ham i Stedet for Smeden. Almindeligvis var Bager­ forretningen netop i 1778 i Opblomstring, saa at det ikke varer saa 15

forfærdelig længe, inden Lavet tager hele Pippet fra Fribagerne, saa at der, da vi naar til 1840’erne, klin er een Fribager tilbage i Køben­ havn, selv om Fribager-Institutionen ikke var helt ophævet. Det bliver navnlig G erhard N issen , Interessen knytter sig til; thi T homas C hristensen forsvinder hurtigt af Sagaen, rimeligvis er han død kort efter, og N issen har sikkert kun knyttet ham til sig for at benytte sig af hans Privilegium, som saa siden er gaaet over paa ham selv. Magistraten betænkte sig ikke længe paa at forny et saadant Privile­ gium, naar en Forretning var i Gang. N issen havde med sikkert For­ retningstalent valgt at lægge sit Bageri netop i den forladte Bagergaard i S tore S trand s træ d e ; thi her var en ny Bydel ved at blomstre op omkring det Frederiks-Stad, som Kong F rederik den F emte havde skabt med de lire Palæer paa Amalienborg og den ikke fuldførte Marmor­ kirke (Friederichs-Kirken, som den skulde hedde) som Midtpunkt. Der var langt til den nærmeste Konkurrent; man laa jo udenfor Byens egentlige Grænse; men det Kvarter, der skulde vokse op, maatte blive aristokratisk; Kunderne har været købedygtige. Det blev jo navnlig et fint Kvarter, efter at Christiansborg var brændt den Februar 171)4-, og Kronprins F rederik den S jette maatte skaffe den boligløse Konge­ familie Tag over Hovedet ved at købe de fire Adelsmænds Palæer paa Amalienborg, der siden da bestandig har huset kongelige Personer, om end ikke altid den regerende Konge. Store Strandstræde var i 1778 ikke andet end Haver og smaa Gartner­ huse samt Bagergaarden; men Admiralgaarden laa i Lille Strandstræde, og derfra var livlig Overfart til Holmen (nu Gammelholm) og Orlogs- værftet, og det var derfor ganske naturligt, at N issen kom til at levere en Del af det daglige Brød til de der arbejdende Folk, selv om han ikke kom til netop at proviantere Flaaden, det besørgede den selv. Men det nærliggende Kongens Nytorv med Charlottenborg og de stolte Adels- gaarde blev hans sikre Kunder, og efterhaanden som Store Strandstræde blev den naturlige Genvej til Amalienborg, voksede Kvarteret op; Store Strandstræde selv lik ganske vist ved Bebyggelsen et saare borgerligt og lidet fornemt Præg; del skabtes jo ogsaa i de ulykkelige Dage, der fulgte efter 1807 med Krigen med Engelskmanden og Statsbankerotten; men denne Nedgangsperiode mærkede G erhard N issen intet til; han døde

i 1804, dog sikkert som en velstaaende Mand. Han passede sin Forret­ ning og deltog ikke paa nogen Maade i det offentlige Liv, saa der vides, da al Tradition heroin svigter, intet videre om ham, saa lidt som om hans nærmeste Efterfølgere, der bar Navnene C. A lberg , A. W eek og W estphael ; men det er ganske givet, at Bageriet i Store Strandstræde har fulgt de skiftende Tiders gode og onde Dage, saa at det har været op og ned med Indtægterne; W estphael , som efterlod sig to ugifte Døtre, var den sidste Leder, inden Dynastiet O lsen traadte til i 1847 og igen­ nem de følgende Aar lige til den Dag i Dag har arbejdet Bageriet frem til en stedse højere og højere Standard.

et kan , forinden vi gaar ind paa Slægten O lsens intimere Historie, sikkert være af Interesse at se lidt paa, hvor­ ledes Forholdene laa for Bageriet i Fyrrerne her i København. Der førtes stadig Tilsyn af Magistraten med Bagerne og deres Forretninger og Produkter. Hvert Aar i November Maaned foretoges der et Opgør af, hvad der fandtes af Proviant hos hver enkelt Bager, idet han var pligtig til at holde et bestemt Kvantum paa Lager. Der fandtes i Fyrrerne 5(> Lavshagere, hver med 50 Tønder Hvede og 200 Tønder Rug, een Franskbager med 50 Tønder Hvede, een Fri- bager med 50 Tønder Rug og 110 Rugbrødshagere, hver med 20 Tønder Rug, Svendene var ved deres tidligere urolige F'orhold, hvor de deltog i Gadeoptøjer og Udskejelser i deres Svendekfo, kommet i den Grad i Miskredit hos Autoriteterne, Politiet og Magistraten, at de i Tidens Løb var blevet indordnede meget strængere under Mestrenes Kontrol, end Tilfældet var i noget andet Fag. Det var saaledes befalet, at de sk u ld e holde deres Svendekro i Mestrenes Lavshus i Læderstræde og derfor betale 200 Rdl. i aarlig Leje; de fik ikke en Gang Lov at vælge deres egen Kro­ far, siden 1819 var denne dem paatvunget efter Mestrenes Valg, fordi de havde taget en lovlig livlig Del i de Optøjer, der fandt Sted i Kø­ benhavn i Dagene fra den 4.—14. September 1819; de og Slagtersven­ dene havde været de ivrigste til at slaa Ruderne ud i de rige Jøders Butikker paa Østergade og i Gothersgade. I 1848 afsatte Mestrene uden videre Svendenes Krofar og Oldgesell, fordi han ikke var dem til Pas; 19

(lette fandt Svendene dog for haardt, hvorfor de opsagde Lejemaalet for Svendekroen og uden videre Hyttede hort med Skilt, Lade og Vel­ komst samt de øvrige Genstande, der hørte Zunften til. Men Mestrene gik da med Klage til Politidirektør B ræstrup , der foretog en Mægling, hvorefter Krofar blev i sin Stilling, men Svendene skulde til Gengæld Hytte tilbage til Lavshuset under Mestrenes Kontrol, ganske vist for en noget lavere Husleje. Det mægtige og velhavende Bagerlav forfulgte ivrig de opdukkende Kukkenbagere, der havde Ret til at hage Kager og Nødder. Det rejste ogsaa Sag mod en Rugbrødshager, der havde anvendt sigtet Rugmel til Rugbrød; men Kommunalbestyrelsen ansaa det for vigtigt, at Nydel­ sen af Sigtebrød fremmedes og udvidedes, og den udvirkede derfor i 1845 en kongelig Resolution for, at Rugbrødsbagerne havde Ret til at lade deres Mel sigte. Bagerlavet var sluttet og privilegeret; der maatte kun være 50 Bagergaarde i København, (naar der var 56 Lavsbagere kom det af, at der nogle Steder var lo Ejere om Gaarden). Kun ved at blive Ejer af en Bagergaard kunde man blive Bagermester og komme ind i Lavet, og dette havde egentlig Monopol paa Byens Brødforsyning; derfor Hk Konkurrencen fra Fribagernes Side ingen Betydning. Men for at Mestrene ikke skulde misbruge deres Magt, fastsattes der med passende Mellem­ rum Brødlakst for Rugbrød, Surbrød, Rugtvebakker, Franskbrød, Hvede­ simler, Rundebrød og Hvedestob, ligesom Vægten blev bestemt. Men den 7. April 1841 blev Taksten ophævet med følgende Bemærkning fra Magistraten: „Vi gør iøvrigt Regning paa, at Bagerne ikke vil benytte Takstens Ophævelse til Fordyrelse af Brødet eller anden ubillig Adfærd og vil i denne Forudsætning ikke for Tiden tillade Forøgelse af Lavsbagernes Antal her i Staden, skønt vi ingenlunde kan erkende, at de har er­ hvervet Ret til, at det stedse herved vil have sit Forblivende, ligesom vi forvente, at det ej heller vil blive fornødent at træffe andre For­ anstaltninger for at modvirke Brødets mulige Fordyrelse, saasom ved at give Tilladelse til Anlæggelsen af flere Bagerier i Forstæderne eller til Brøds Indførsel og Falbydelse paa Akseltorvene/* Som man vil se, betyder denne Erklæring et meget alvorligt Skridt 20

hen imod Næringsfrihed. I ti Aar kæmpede Lavsbagerne nu med deres Oldermand, S gherfig , i Spidsen for deres Monopoler. Den offentlige Me­ ning var imod dem; man gav dem Skyld for Hvedebrødets Fordyrelse, * navnlig havde de paa dette Punkt en aårvaagen Fjende i „Berlingske Tidendens Redaktør, N athanson . Under Dyrtiden i 184-7 klagede han saa højt i sit Blad over, at de til Anskaffelse af Hvedebrød til Fattigfolk indkomne Penge gik lige i Bagernes Lomme, at Sagen kom frem paa Rigsdagen. 1 184-0 stiftedes Haandværkerforeningen som Modtræk til Industri­ foreningen, der vilde have Næringsfrihed. Haandværkerforeningens første Formand blev Bagermester, Oldermand S cherfig , der skaffede Forenin­ gen Lokale i Bagernes Lavshus og slog vældige Slag for Lavsvæsenets Opretholdelse. Til sidst maatte Bagerne give Slip paa Monopolet, men Overgangsbestemmelserne blev lempelige. Den 12. Februar 1852 fik Ba­ gerne Lov til frit at nedsætte sig udenfor Portene, men inde i Byen blev Bagernæringen først fri fra 1. Januar 1800. Som ovenfor sagt herskede der i 1847 Dyrtid her i København, og for at lette Brødpriserne blev der nedsat en Kommission, der den 1. Maj udstedte en Kundgørelse, hvorved det tillodes at bage Blandingsbrød. Forholdene minder da meget om dem, vi selv for nylig har oplevet un­ der Verdenskrigen, idet man ogsaa da indførte Brød kort, lydende paa en Godtgørelse paa IV 2 Skilling pr. Pund. Uddelingen af disse Brødkort begyndte den 0. Maj 1847, Kortene henledes paa Raadhuset, Fødsels­ stiftelsen og i det borgerlige Exercerhus paa Christianshavn. I Maj ud­ deltes Kort paa 072,000 Pund Brød, i Juni paa 1,088,000 Pund til et Beløb af 33,000 Rdl. Bagerne fik ogsaa Tilladelse til at bage Bygbrød, der skulde mærkes med et B; de blandede Brød skulde føre Mærket R. B. Men Offentligheden var stadig va'k, ledet af „Berlingske", mistroisk overfor Bagerne, man mente, de snød. Overpræsidenten lod derfor fore­ tage Prøvebagninger, der førte til del Resultat, at Brødet kunde frem­ stilles for 4 l/a Skilling Pundet, hvorimod Bagerne tog 5 Skilling. Der opstod da et Ramaskrig, og Lavet maatte gaa ind paa at levere det for 4'As Skilling og altid at bage „rigtigt" Brød. 1 de urolige Dage i 1848 rejstes der en Stemning imod de mange tyske Bagersvende, som i Kraft af Lavets zunftige Forbindelse med

„das grosze Vaterland** var ansat her i Byen. En Gadetøs drillede nogle tyske Svende, der arbejdede i en Kælder i Slippen, hvorfor en af Sven­ dene gav hende en ordentlig en paa Kassen. Da Tøsen hylede op, sam­ ledes der et Opløb, der naturligvis tog Parti mod den tyske Svend. Denne undslap, men Mængden trængte ind i Bageriet og bemægtigede sig Mesteren, som den udleverede til Politiet, der førte den uskyldige Mand til Hovedvagten paa Kongens Nytorv, hvor han arresteredes for Gadeoptøjer, medens Pøbelen drog uantastet videre og slog Ruder ud hos de Bagere, der havde tyske Svende, hl. a. ogsaa hos den unge O lsen i Strandstræde. Aaret efter — i 1848 — var Bagerne mere populære, da de sendte rigelige Gaver af Brød til Soldaterne i Felten.

et var d. 12. Juli 184-7, at den unge Bager, C hr . L udvig O lsen , der var født i Nyboder d. 17. Maj 180(1 og Søn af Bagermesteren i Nyboder, købte Bagergaarden i Store Strandstræde Nr. 12 af Bagermester J ust A ndreas W eeks Enke, der siden Mandens Død havde haft Bagermester W estphael til Bestyrer. Det var under uhyre vanskelige

Forhold, at han overtog Bageriet, Dyrtiden var jo da paa det højeste, og det var sikkert ikke med de blideste Øjne, de gamle Herrer i Lavet saa til den unge Mester, der ved Købet af Bagergaarden var selv­ skrevet Medlem af Lavet. Desuden var der den Ting, at C hr . L udvig O lsen ingenlunde delte sine nye Kollegers Begejstring for Lavsprivile­ gierne; som den Fremskridtsmand, han var, havde han udpræget Sym­ pati for Næringsfrihed; men han blandede sig ikke i Politik; han var i altfor høj Grad et Arbejdsmenneske, der havde det eneste Maal at bringe sit Fag paa saa højt et Standpunkt som vel muligt, til at han vilde spilde Tiden med Møder og ørkesløse Lavsforhandlinger. Han sled selv i sit Bageri med en Energi og Pligtopfyldelse, som var mage­ løs; han stillede strænge Krav til sine Folk, men strængere til sig selv, og derfor var han baade elsket og respekteret af sine Medarbejdere, i Forhold til hvem han bevarede noget vist gammeldags patriarkalsk. Noget lignende var Tilfældet i hans overordentlig lykkelige Familieliv, der forstod han ogsaa ved Siden af sin Hjertensgodhed at gennemføre Respekten for sig som Familiens Overhoved; men med Hensyn til Pligtkrav, gjaldt der ingen Pardon; da hans Søn og Efterfølger var Svend hos ham, blev han behandlet fuldstændig som de andre Svende;

han kom til at bo i et af Jomfruværelserne, og Faderen markerede kun i det rent ydre, at det var Sønnen og hans Førstemand og Arv­ tager, der boede her, ved at sætte Spejlglasruder i Vinduet, der var paa første Sal i Gavlen, der vendte ud mod Gaden. Men Sønnen fik ikke anden Frihed end de andre Svende, det vil sige en Udgangsaften hver fjortende Dag; men Udgangstilladelsen gjaldt kun til Kl. 10 paa Slaget, og kom den unge Mand senere, maatte han pænt spadsere paa Gaden, til Porten aabnedes næste Morgen, med mindre hans gode og kærlige Moder, hvad der kunde hænde, listede sig til, uden at Faderen mærkede det, at kaste en Nøgle ned til ham. Som sagt kom C iir . L udvig O lsen selv fra Bagerhjemmet i Nyboder, hvorfra ogsaa den Søn udgik, der grundede den højt ansete Forretning, Hofbager V aldemar O lsens i Store Kongensgade. Barndomshjemmet har sikkert ikke været rigt. Bagerbutikken laa lige overfor Nyboders Vagt; og ganske vist havde Bager O lsen Privilegium paa at handle med Brød i Nyboder, men Befolkningen der var jo fattig; den fik selv udleveret sin Bug af Staten, og naar den købte Brød, betalte den med Mel, og undertiden snød Nyboderfolkene sig ogsaa til at købe Brød hos ham, der „boede i Træerne^ i Store Kongensgade eller „ham i Rendestenen^ ved Borgergade, thi de gav i Smug mere for Melet. C hristian L udvig stod i Lære hos sin Fader, og da den var udstaaet, drog han, som Skik og Brug var, til Tyskland som vandrende Svend; om denne Rejse og dens Oplevelser ved man ikke andet end, at han i længere Tid havde Arbejde i Koln, hvor han stiftede Bekendtskab med den nedenfor omtalte Bagersvend G iessel , som ogsaa var „paa Brasen^, men hørte hjemme i Wien. I 1834 kom han hjem og overtog Faderens gamle Forretning i Nyboder. Han giftede sig samme Aar med en Datter af den bekendte Bagermester C. V. P etersen i St. Kongensgade, hvis For­ retning, der er en af de ældste her i Byen, nu ledes af hans Sønnesøn, Bagermester E mil P etersen . Det blev et haardt Slid for de nygifte at arbejde Nyboder-Bageriet i Vejret, og C hr . L udvig vilde tjene Penge, saa han kunde komme hort herfra og til større Forhold. Baade han og Konen arbejdede Nat og Dag, og hun fortalte tit siden, at det var i disse syv Trældomsaar, hun sled paa sig; Boligen var ussel, der var

syv Døre og ingen Kakkelovn, og det faldt svært for hende at passe Børnene; den endnu levende Datter, Fru N athalie J ansen fortæller ogsaa om, at hun husker sig selv og sine Søstre anbragt i en Balle ude i Gaarden, hvor de maatte passe sig selv, og hvorfra de ikke kunde slippe op. Men Penge (jente de, og endelig kunde C hristian L udvig Hytte ind i St. Strandstræde; men Sliddet var ikke forbi endnu; Børnene var efter- haanden blevet mange, ialt syv, nemlig den nævnte N athalie , der siden blev gift med Grosserer J ens J ansen , H ilda , gift med Møller L ichtenberg fra Svanemøllen, L udovica , gift med sin Fætter, Tømmerhandler L udvig O lsen , E rmuth , der ogsaa ægtede L udvig O lsen efter Søsterens tidlige Død, og A lma , gift med Forpagter H alkier , Harløse i Skaane; desuden var der to Sønner, Faderens Efterfølger, Hofbager I. L. W. O lsen og Bagermester S ophus O lsen i St. Pederstræde. I Begyndelsen gik det ogsaa smaat nok i St. Strandstræde, og de ældste Pigebørn maatte hjælpe Jfr. H ermansen i Butikken. Det varede dog ikke længe, inden Velstanden meldte sig, og endnu i Børnenes Barndom blev der Raad for Familien til at ligge paa Landet ude ved

Bechs Badeanstalt, og omsider naaede man saa vidt, at C hr . L udvig købte Søholm ude ved Lundehus-Søen til Sommerbolig. Hjemmet var stille og gæstfrit; den store Familie samledes om Søn­ dagene, kun sjældent viste Familiefaderen sig paa Gaden. Han gik altid hjemme i lysegraat Vadmel, om Aftenen i sort Klædesfrakke og ude med høj Hat. O lsen var den første her hjemme, der indforskrev udenlandske Svende, der medbragte Idéer til nye Brødsorter, ja, han indkaldte endda en hel Familie G iessel fra Wien. Manden blev Førstemand i Bageriet, Sønnen blev ogsaa anbragt der, og Datteren gjorde Arbejde som Pige i Huset. Sønnen lever endnu og har sit eget Bageri her i Byen. Selv­ følgelig boede og spiste alle Svendene og Bagerjomfruerne i Hjemmet, saa der var meget for Husmoderen at tage Vare; men hun glemte ingen, var god, kærlig og hjælpsom mod alle, og Folkene blev ogsaa bos hende i lange Tider. 1 bele Familien gik hun under Navnet „Tante Trine44, og elsket var hun, hvor hun kom. Da hun blev Enke og Bedste­ moder, samlede hun med særlig Glæde sine Børn og Børnebørn om sig 27

Interiør fra den store Hall. om Søndagen i sine skiftende Hjem, først i Lille Strandstræde ved Siden af Café van Zandt, saa paa Toldbodvej, hvor Nonnerne boede, saa i en dejlig Villa paa Kalkbrænderivej, derefter paa Hjørnet af Rigensgade og Østerbro og endelig i Villa „Calunda4 i Frederiksberg Allé. Hun havde den Skik, at hun altid paa sine Børns Fødselsdag forærede dem en Daler for hvert Aar, de fyldte; for Spøg plejede den ældste Søn at sige et Par Aar mere, end Tilfældet var, men hun lo og sagde, at med det kunde han ikke snyde hende. Foruden en almindelig Gave lik hvert af Børnebørnene baade til Jul og Fødselsdag 100 Kr., som blev sat hen til dem, til de blev voksne; den ældste Sønnesøn, J ohn , kunde som ganske ung foretage sin første Udenlandsrejse for disse Penge. Men baade O lsen øg hans Hustru udsatte ogsaa Legater til deres Folk, der havde tjent dem længe, ja, endogsaa til de lo gamle Frøkener W estphael , Forgængerens Døtre, der figurerede ved Søndagsmiddagene som to hyggelige „Tanter eet og to46 med Proptrækkerkrøller og line Baandkapper, som de medbragte i Straakurve. C hr L udvig O lsen var den første, der indførte Franskbrøds-Bageri

her i Byen, og det vai* noget af det, der gjorde ham til en rig Mand. Medens C hristian den N iende endnu var Prins, sad han meget smaat i det med de mange Børn ovre i det Gule Palæ, og han brugte da O lsen som Bager; men da denne vidste, at det kneb for ham, sendte han aldrig Prinsen nogen Regning for Brødet. Det var som Tak for denne Piskvær­ dighed, at C hristian den N iende straks efter sin Tronbestigelse ud­ nævnte ham til kongelig Hofhager, en Titel, hans Søn arvede efter ham. En altfor tidlig Død afsluttede den flittige Mands virksomme Liv.

I „Berlingske Tidende^ den i). August 1865 læses: „At m in kjære Mand, kongelig Hofbager C hr . L udvig O lsen i en Alder af 5fl Aar efter et smertefuldt Sygeleje er afgaaet ved Døden Løverdagen den 5. August, bekjendtgjøres herved paa Børns og egne Vegne. C. S. O lsen , født Petersen. Begravelsen finder Sted fra Helliggeister Kirke d. 11. August Kl. 12.“ Enken overlog nu selv Bageriet; den ældste Søn, J ohan L udvig W aldemar O lsen , var da kun 21 Aar; han blev i Moderens Forretning og styrede den for hende til 1868, da han selv overlog den. Han maatte allerede i 1865 søge Fuldmyndighedsbevilling og ægtede samme Aar M agdalene W ilhelmine G eorgia B øving , Datter af den bekendte Embeds­ mand i Nationalbanken, Etatsraad B øving , der førte et stort og gæstfrit Hus i den Enevold Brandtske Gaard i Store Kongensgade.

Løbet af kun 18 Aar havde C hr . L udvig O lsen med fremragende Dygtighed og med en kolossal Forsagelse af alle andre Livsnydelser end netop Arbejdet lagt Grunden til og opbygget en Forretning, der ikke alene betragtedes som Byens første — ved hans Side næv­ nede man i Grunden kun den kendte Hofbager A lbeck

paa Købmagergade, der i 18-1-1) havde anlagt det første Wienerbageri, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at han indførte Wienerbrød; thi det gjorde O lsen i Strandstræde — men ogsaa som et Mønster-Bageri, alle Sagkyndige saa hen til. Igennem en Kamp ikke alene for Tilværel­ sen, men ogsaa for Principper, der hyppig maatte bringe ham i et ret skarpt Modsætningsforhold til hans Kolleger, de andre Lavsmestre, var han ved sin Død Sejrherren, der ikke alene rent borgerligt og fagligt havde aftvunget alle den dybeste Agtelse og Respekt, men som rent menneskeligt havde vundet Hjerter, der forstod at skatte og værdsætte hans retlinede Karakter og den Hjertensgodhed, der skjulte sig under hans strenge, men kun tilsyneladende barske ydre. C hr . L udvig O lsen var ikke alene i Holdning og Udseende Typen paa den gammeldags, solide Haandsværksmester, som vi kender ham gennem Billeder og For­ tællinger: „Mester” paa Værkstedet og „Fatter^ i Hjemmet, om hvem hele Tilværelsen paa disse to Steder drejede sig, til hvem man begge Steder saa op ikke blot med Ærefrygt og Respekt, men som alle de, der var afhængige af ham, hang ved med en Kærlighed, som var saa meget mere ægte, som den egentlig udstraalede fra ham selv. Forhol­ det til Hustruen var det inderligste og hjerteligste, man kunde tænke Bl

sig, men det er betegnende, at hun altid sagde „Olsen" til ham, en ■Reminiscens fra hine patriarkalske Dage, hvor Mottoet i ethvert solidt Borgerhjem var: „Hvad Fatter gør, er altid det rigtige!" Der var ingen Slinger i Valsen der; men dog maa man ikke tro, at han og hans Hustru foretog sig noget uden i fuld Harmoni og Forstaaelse med hin­ anden. Som han regerede eneraadig i Bageriet og lod sin Aand paa­ trykke det hele sit Præg og sin Personlighed, var hun den stille Magt i Hjemmet, der skabte dets Hygge og Poesi; ved sin Elskelighed vandt hun alle, der kom i Berøring med hende, for Mand og Børn stod hun som den opofrende Moder, fra hvem alt det gode udgik, og denne Følelse koncentrerede sig yderligere hos hendes snart mange Børne­ børn; naar man kan sige, at det Olsenske Hjem ikke opløste sig, da Manden døde, var det, fordi deres Fællesaand ligesom levede videre igennem hende. Hun var ikke alene dets Symbol, men dets Nerve, hun ejede den Tone, der gav det hele Karakter. Og udadtil — i den store Slægt og mellem de mange Venner stod hun som den hyggelige og ejegode „Tante Trine", som alle saa op til, men som ingen var bange for. Det var hendes Aand, der hævede dette jævne og velhavende Hjem langt op over det spidsborgerlige, Datidens Borgerhjem ellers stod Fare for at forsumpe i; selv om Devisen: „my house is my castle" særdeles godt kunde gøres til Motto over Indgangen til C hr . L uovig O lsens Hjem i Store Strandstræde, havde det dog altid en Dør paa Klem for det derude, som gav det den Foryngelsens Kilde, der hindrede dets Med­ lemmer fra at synke til Bunds i det praktiske Livs Dødvande. Det gamle Hjem var særpræget baade gennem Husfaderen og Husfruen; det blev ikke et almindeligt københavnsk Middelstandshjem, det blev „det Ol­ senske", som gemte et vist „jeg ved ej hvad," som kun de, der kendte det og kom der, forstod og kunde værdsætte. Det var ikke Dusinmen­ nesker, der voksede op der, det var Folk med stærke Viljer, Livslyst og en næsten ubændig Virketrang. Man kan vel sige, at C hr . L udvig O lsen var den, der lagde den stærke Grund for Huset og hyggede dets sikre Mure, der kunde modstaa Ti­ dens Storme. Det bliver da billedlig talt set den unge Stamherre, W aldemar O lsen , i hvis Lod det falder at forsyne Borgen med Taarn og Tinde, en Opgave, som var saa meget større og vanskeligere, som han

kun var 21 Aar gammel, da han skulde løfte den tunge Arv efter sin Fader. Billedet passer saa vidt yderligere godt, som man halvt i Spøg har sagt, at W aldemar O lsen slet ikke burde have været Bager­ mester, men Arkitekt. Grunden hertil var, at han var i Besiddelse af saa stort et teknisk Snille, at han i Aarenes Løb ikke blot le­ verede Tegningerne til de Huse, han, efterhaanden som Bageriet ud­ videdes, og man ikke længere kunde have Melsækkene liggende paa første Sal til Gaden, lod opføre ved Køb af Naboejendommene og Nedrivningen af den gamle Gaard, men ogsaa tegnede Værelserne i

det prægtige Hjem, han skabte for sig og sin Hustru i Store Strand- stræde, hvor han smykkede Væggene med sin Samtids og den nærmeste Fortids hedste Kunst i Malerier og Skulptur og dannede Spisestuen som en nydelig Kopi af et Værelse paa Rosenborg, hvortil Snedkermester O xelberg lagde sil solide Haandværk. Men ikke nok med dette; han konstruerede selv sine Ovne. Da Naboejendommene blev købt i 1880—81, indrettede han som noget hidtil ganske ukendt her hjemme et Dowson- Gasværk til at opvarme sine Ovne med; han var den første, der fandt paa at opvarme ved Kanaler og ikke i selve Bagerummet. Umiddel­ bart derefter anskaffede han elektrisk Lys; hans Maskineri hertil blev drevet af Dowson-Gasværket, og Københavnerne blev baade forfærdede og begejstrede, da de for første Gang saa „Ild brænde i Glasu. Foruden Udvidelsen i Store Strandstræde maatte der skabes en Ud­ vej bag om; W aldemar O lsen købte da først Ejendommen Nyhavn Nr. 9, og da denne viste sig at være for snæver for Udkørsel for de efter­ haanden mange Vogne, maatte han tillige købe den Carøeske Gaard ved Siden af, Nr. 11, hvor der tidligere havde været Sukkerrafinaderi, 33

hvorom endnu den lille forgyldte Mand med Sukkertoppen i Haanden udenfor Porten minder. W aldemar O lsen var den første, der oprettede Udsalgssteder rundt om i Byen, og for at have bekvemmere Forbindelse med dem anlagde han, inden man her i København havde tænkt paa at indrette Telefoner, sin egen Telefon rundt til Filialerne. Apparatet var selvfølgelig ret primitivt; det havde omtrent Mandshøjde, og det var en ekstra Fornøjelse at se den lille, buttede Frk. H ermansen , som vil huskes af mange Københavnere fra de lange Aar, hvor hun var en fornøjelig Ekspeditrice i Bagerbutikken, kravle op og endda have svært nok ved at naa Taletragten. Københavnerne rystede igen paa Hovedet, da de hørte om dette Apparat. Da W aldemar O lsens ældste Søn, J ohn , som Dreng løb over Gaden, var der Folk, der raabte efter ham: „Se, der gaar Sønnen af den gale Hofbager, som tror, man kan tale i en Traad over Kongens Nytorv!4" J ohn kom grædende hjem og søgte Trøst hos sin Moder. W aldemar O lsen giorde ogsaa ved sin energiske Færd Store Strand­ stræde til en berømt og kongelig Gade; det skete i de festlige Czar- Dage, hvor alle Københavnere strømmede til Strandstræde lor at se den pragtfulde Udsmykning og om Aftenen at beundre den straalende Illu­ mination i Hofbagerens Hus. Strandstræde blev Københavns loyaleste Gade, intet andet Sted saa man saa mange Flag, saa skønne Guirlander og Facade-Udsmykninger som her, og det hele kulminerede i Udsmyk­ ningerne ved C hristian den N iendes Regeringsjubilæum 1888 og Maje­ stæternes Guldbryllup 1892 . Men her kom W aldemar O lsen i en komisk Konflikt med Politiet. Han flagede uden Tilladelse med Splitflag, dels fordi han syntes, at dette Flag var det smukkeste, dels fordi han mente, at naar saa mange andre Institutioner af privat Karakter som Studenter­ foreningen og Carlsberg maatte flage med Split, saa kunde han ogsaa gøre det. Det virkede da ogsaa latterligt, at Politiet idømte ham en Bøde og forbød Splitflaget. Men Olsen vilde føre sin Krig igennem. Som den ivrige Sejlsportsmand han var — med sin berømte Baad „Ilwo4* vandt han Sejre, der førte ham frem i første Række blandt vore Lystsejlere, var han vant til at føre Splitflag paa sin yacht, en Tilladelse, kgl. dansk yachtklub har, hvorfor skulde han saa ikke have Lov til at flage for Kongen og Czaren paa samme Maade? Han gik gennem flere ■U

Interiør fra Butikken i Store Strandstræde 10.

Instanser med Sagen, og Københavnerne talte ikke om andet. Enden paa det lilev en tragikomisk Afgørelse, der kunde være Kong Salomon værdig: O lsen lik Lov at flage med Split fra Line, men ikke fra Stang. I 1888 forbavsede O lsen Byen ved paa den store nordiske Industri- Udstilling at opføre et helt Mønsterbageri, hvis Skorsten var højere end den paa Fabrikken i Strandstræde; her kunde Publikum beundre den lækre og hygiejniske Maade, hvorpaa Brød nu til Dags fremstilles mod­ sat ældre Tiders Griseri i Bagerierne, og rundt omkring i Tivoli gik Folk og nød det dejlige, friske Brød. I sit Hjem var W aldemar O lsen en gæstfri og large Mand, hvad enten man besøgte ham i Store Strandstræde eller paa den Villa, „llwo- høj“, han lod opføre paa Skrænten i Vedbæk, og han støttedes heri af sin smukke og fint dannede Hustru, som sikkert fra sit Barndomshjem har tilført det gamle Bagerhjem ny og frisk Kultur. Der gik sjældent nogen Søndag, hvor der ikke blev dækket ekstra til fra 20 —40 Perso­ ner, der benyttede sig af „det aabne Hus.u Der stod Fest over W aldemar O lsen og hans Hustru, hvor de viste sig.

Befordringer i 1912.

Men for alt dette udadvendte slap W aldemar O lsen dog aldrig sin alvorlige Opgave: at højne sit Bageris Standard og skabe det sundheds­ mæssigt set hedste Brød. Han var den første, der i Halvfjerdserne ind­ førte Wienerbrød, og Honningbrød skallede han os i 80’erne. Han havde selv som Svend arbejdet i Wien og Dresden og medbragte Erfaringer derfra, men til Overflod indkaldte han Honningmester Z iesér , der siden afløstes af Mester U lrich fra Schwaben, som har været i Olsens Tjeneste i over 30 Aar. I det hele taget er det et Karaktermærke for det 01senske Dynasti, at Forholdet imellem Mester og Folk altid har været saa godt, at Folkene har tjent der længe og uanset moderne Tiders Arbejdsgiver- og Arbejderforhold altid har følt sig solidariske med deres Chef. Som det for 150 Aar siden var Rugbrødet, der egentlig gav den unge Forretning Vind i Sejlene, saaledes skulde det mærkeligt nok ogsaa blive Rugbrødet, der nu i vor Tid har forynget Fabrikkens By, idet O lsen skabte det Brød, han ved en sindrig Anvendelse af sine Forbog­ staver døbte IIwo-Rugbrød; det er det første Brød, hvor Rugen ikke bliver formalet til Mel, men sat i Blød og derefter ad kunstig Vej

30

Befordringer i 1928.

gjort til Dejg og siden bagt. Ogsaa dette er W aldemar O lsens egen Opfindelse. Naar man tænker tilbage paa alt det Arbejde, W aldemar O lsen mag­ tede at skabe ved sin livlige Aand i de 32 Ungdoms- og Manddoms- Aar, det blev forundt ham endnu at leve, undres man over, at han har kunnet naa saa langt, skønt han kun naaede en Alder af 53 Aar. To Aar før sin Død havde han haft den store Sorg at miste sin Hustru, der døde 23. Juli 1895 paa Villaen i Vedbæk, og den 29. April 1897 endte han selv sit virksomme Liv her i Byen efter en mislykket Galdestens- Operation. Hans Begravelse fandt Sted fra Garnisons Kirke d. (>. Maj Kl. 12. W aldemar O lsens Karakteristik gives let ud af hans Virksomhed, som her er skildret; mange endnu levende vil erindre hans stærke og djærve Skikkelse og mindes hans friske og frejdige Væsen, hans iltre og let begejstrede Optagethed overfor alt, hvad der gjaldt hans Virksomhed, og det erkendtes da ogsaa villigt af alle, at dansk Haandværkerstand ved hans Død havde mistet en fremragende Personlighed, der yndede at staa paa egne Ben og følge sit eget Hoved, hvilket var saa meget 37

heldigere, som han havde et godt Hoved. Men han havde ogsaa et godt Hjerte, han følte for de smaa og hjalp gerne. Hans private Interesser gik ad de sundeste Veje imod Friluftsliv og Kunst, og dog var ogsaa han et Hjemmemenneske, der ikke log Del i det offentlige Liv, ligesom han ikke interesserede sig i særlig Grad for Lavs-Sager, naar han hlot maatte have sit eget i Fred. I sit Hjem førte han et lykkeligt Liv med sin yndige Hustru, og han levede her imellem alle de Kunstsager, han med stor Smag og Forstand smykkede sine Stuer med. Savnet blev han i sit Fag og i sit Hjem, dybt savnet ogsaa af sine Venner og af hele København. Uden at være nogen Original hørte han til de Personligheder i vor By, man regnede med, talte om og interesserede sig for; han gled saa smukt ind i vor glade, gamle Stads Profil som den ægte Københavner, han af Sind og Hjerte var. Ogsaa blandt Frimurerne, hvor han indtog højeste Grad og var „Brodér" til F rederik den O ttende , betød hans Bortgang meget. Det gamle Bageri overtoges nu af W aldemar O lsens ældste Søn, J ohn O i . sen , der var født d. 1. Fcbr. 1809, og som sammen med den yngre Broder fra 1907 ledede Arbejdet til 1918, da denne, G unnar O lsen , født d. 25. April 1883, der først havde staaet i Bagerlære hos G arn i Taarbæk og siden arbejdet hos sin Slægtning Hofbager V aldemar O lsen i Store Kongensgade, efter Studieophold i Tyskland og Amerika vendte hjem og overtog Ledelsen, medens J ohn O lsen lever som Privatmand i Hillerød. Hermed ophører egentlig den Del af det gamle Firmas Historie, som kan skrives; Resten tilhører det levende Liv og vil først senere komme til at tilfalde Historieskrivningen; kun saa meget skal rent statistisk tilføjes for at konstatere, at der endnu styres for fulde Sejl og med god Bør ved den Tid, da Forretningen, der kalder sig „Hofbager Olsens Søn" og trofast har bevaret sine Højsædestølter ved den hjemlige Arne i Store Strand­ stræde, runder det anselige Hjørne, dei* markeres ved 150 Aar og gør det paa en saadan Maade, at det tjener til Ære baade forSlægten O lsen og for Standen, idet Firmaet bestandig, Traditionerne tro, har arbejdet paa Fuld­ kommengørelsen af sine Produkter. Det er den store Kundekreds, og ikke dette Mindeskrifts Sag herom at fælde den retfærdige Dom! — Saa meget kan dog siges, at 11wo-Rugbrødet nu har slaaet sit Navn og sit Ry saa fast, at Folk, der søger det, — og det er omtrent hele Køben­ havn, — kaster „Rugbrød" bort og indskrænker sig til at sige: „Maa jeg 38