292664915

OÅce

SPIRET PAA VOR FRUE KIRKE

NOGLE BEMÆRKNINGER I ANLEDNING AF LOVFORSLAGET HEROM

AF H^FUSSING ^ MURMESTER FHV. BORGERLIG VÆRGE FOR KIRKEN

KØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1911

o^A5

l \ o i

N u, da Afgørelsen af, om det omstridte Spir maa sættes paa Vor Frue Kirke, synes at nærme sig, kunde det maaske være af Interesse at kaste et Blik paa det væsent­ ligste af det, der er foregaaet, og paa noget af det, der endnu kan være at overveje i denne Sag. Da Brygger, Dr. Carl Jacobsen havde ladet det gamle Nicolaj Spir kopiere og opstille, ønskede han at tilføre Byen noget, der kunde virke paa større Afstand, og rund- haandet tilbød han at bekoste en Kopi af det Spir, som fra 1744 stod paa den ved Bombardementet i 1807 ødelagte Frue Kirke, og at lade den anbringe paa det nuværende Frue Taarn i den samme Højde, hvor Originalen havde staaet. Tilbudet blev drøftet af Kirkens Patronat, Univer­ sitetets Konsistorium, hvis Flertal vedtog, under visse Forbehold, at tage imod Gaven, og Ideen slog godt an i Pressen. Tanken om, at en væsentlig Del af det, der nu giver Frue Kirke dens ejendommelige Karakter, skulde nedrives og erstattes af noget, som er absolut fremmed for den nu­ værende brede Kirkebygning med det lave Tag, og som vilde forstyrre den Stemning, der er over Frue Plads, vakte Uro og Bekymring hos mange, hvilket kom til Orde Saavel gennem Indlæg i Bladene som i en Henvendelse til Kultusministeren. Samtidig rejstes der igennem Pressen og paa et offent­ ligt Møde en stærk Agitation for Spirets Opstilling, hvorom der ligeledes indgik en Henvendelse.

4 I December 1910 nedsatte Kultusministeriet et Udvalg til at drøfte og undersøge det fremsatte Tilbud om at genrejse Spiret efter en Tegning af Professor Amberg. I Juni iaar afgav Udvalget sin Betænkning, der er tilgænge­ lig for Offentligheden. Et Flertal indstiller principalt, at Ministeriet med Tak for den tiltænkte Gave afslaar at modtage den; subsidiært opstilles en Række Vilkaar for Modtagelsen. Et Mindretal anbefaler, at Gaven modtages. Senere har Ministeriet tilskrevet Konsistorium, at det har kunnet tiltræde Udvalgsflertallets subsidiære Forslag, og at det vil søge en Ordning, hvorved Staten paatager sig Udgifterne ved Spirets fremtidige Vedligeholdelse og Restaurering, i hvilken Hensigt det er sindet i den fore- staaende Rigsdagssamling at fremsætte et Lovforslag om Statens Overtagelse af Vedligeholdelse af et Spir paa Vor Frue Kirke. Et hertil sigtende Lovforslag vil altsaa ret snart komme til Behandling paa Rigsdagen; forinden det foreligger for­ muleret, ledsaget af Motiver og fornødne Oplysninger kan det ikke staa aldeles klart, hvad det kommer til at gaa ud paa. Det ligger dog nær at antage, at Lovforslaget vil dreje sig om Opstilling af et Spir, der kommer saa nær som muligt til det, Brygger Jacobsen har tænkt sig, altsaa det, der i sin Tid blev rejst efter Ceremonimester Vincents Lerches »Invention«, og det kunde derfor have nogen Interesse at se noget nærmere paa dette Spir. I sin »Danske Vitruvius«, I, Side 65, siger Thurah om det forrige Taarn, — det, der nedbrændte sammen med Kirken i 1728 —, at det var »forsynet med et meget vel proportioneret Spir«, og om det nye Spir, — der nu var fuldført, —at det »i Højde, Pragt og Zirat overgaar det forrige«, og at det var »det højeste i Staden og bærer

5 Prisen for alle øvrige Taarne i Kongeriget, kan og stride om Rangen med de fleste i Europa«. Naar man har læst Dedikationen i Vitruvius, og særlig ogsaa den i Hafnia Hodierna, der jo ganske svarer til Datidens Udtryksmaade, gør det imidlertid ikke noget stærkt Indtryk, at Forfat­ teren af disse Værker, Thurah, der af Kongen fik Under­ støttelse til deres Udgivelse, har fremsat rosende Udta­ lelser om det af Kongen rejste Bygningsværk. Saa meget er i alt Fald sikkert, at Thurah nogle Aar senere var klar over, at Spiret, i Modsætning til det tidligere vel propor- » tionerede Spir, havde — som han da udtrykker sig — »en uproportionerlig Højde efter dets Plan«, og at han, for at afværge, at Spiret gjorde Ulykker paa Kirken og dennes Nabolag, blev nødt til at nedtage en Del af det. Under Agitationen for Spiret blev dette i den første Tid meget ofte benævnet »Thurahs stolte Spir«. Kun faa af dem, som i denne Periode deltog i Drøftelse af Spir- spørgsmaalet, vidste imidlertid Besked om Thurahs For­ hold til Spiret; endog den stærkt interesserede Brygger Jacobsen var og vedblev, mærkværdigt nok, i lang Tid at være i den Tro, at den højtfortjente Thurah var Ska­ beren af dette besynderlige Stykke Architektur. Thurahs Forslag af 1754 om at ombygge den øverste Del af Spiret, saaledes at dette blev 22 Alen lavere, har sikkert været vel begrundet, og var Forslaget blevet fulgt, havde Resten af det »stolte« Spir og den gamle Kirke maaske endnu staaet; den Brandraket, som efter et Øjevidnes Udsagn , ramte det »straks under Kuglen«, vilde i alt Fald være gaaet over det. Først da Architekt Fr. L. Levy i sit »Bidrag til Frue Spirs Historie« havde paavist, at det var Kongens Yndling, Hofmanden Vincents Lerche, der havde lavet Tegningen til Spiret, at Thurah først, da Lerche ved sin Sygdom og

6 Død var bleven afskaaren derfra, paa Kongens Befaling udførte Opgaven med Paalæg om at følge Lerches Teg­ ning og Anvisninger, at Thurahs Forsøg paa at bøde paa væsentlige Skavanker ved Spiret blev afviste, og af Thurah igennem mange Aar maatte anvende sin Indsigt paa at holde Spiret paa Fode og rette paa de Mangler, det havde, — ja, først da lod man Thurahs Navn være nogenlunde i Fred! Stolt var dette Spir i alt Fald ikke; den, der er stolt, s bærer sit Hoved højt og frit; men saaledes var det jo slet ikke her. Spiret var i Størstedelen af dets Levetid søn­ derlemmet, og den, der foretog Operationen samt pillede de fagreste Fjer, Fløj og Kugler, af dets Hat, var selve Thurah, der endog mente at burde tilraade, yderligere at kappe en anselig Del af dets Overkrop. At Spiret end ikke blev fuldt paalideligt ved den fore­ tagne Afkortning, har man vel Lov til at tænke, naar det i »Memoirer og Breve« af Jul. Clausen og P. F. Rist 1910, Side 85, i Grosserer Bechs Beretning hedder at han før Bombardementet mange Gange havde set Spiret »vugge sig frem og tilbage, naar det blæste«. Man kommer uvil- kaarligt til at spørge, hvorlænge en saadan, nede fra Ga­ den synlig »Vuggen« kunde vedblive, og om der er Sand­ synlighed for, at der, hvis Ulykken i 1807 ikke var sket, endnu havde staaet noget Spir. Et Hensyn, der har spillet en fremtrædende Rolle i Agitationen, har været, at Spiret vilde pynte op og gøre sig i Byens Silhuet. Dette sidste er bleven et Slagord, der ikke bør tillægges Betydning. For 50 Aar siden, da Byen var af langt ringere Omfang end nu, kunde man fra Forstæderne, Glacierne og Voldene glæde sig over Byens Kirketaarne, der tegnede sig imod Luften, hvilket de ældste af os kan mindes; men nu er København bleven

7 saa udstrakt og saa tæt bebygget, at man ikke fra Land­ siden kan faa et Overblik. Kun fra Søsiden har man et saadant, og her bliver Marmorkirkens Kuppel absolut det dominerende. Om tilsvarende Forhold har Professor Gurlitt, Dresden, i sin »Handbuch der Architektur« IV, 8de Halvbind, Side 486—490, fremført adskilligt, som er værd at lægge Mærke til, og hvoraf her skal anføres, at »i store Stæder, der ligger paa fladt Terræn, bliver høje Taarne ikke til noget »Stadtbild«, men man maa stige op i et Taarn for at se de andre Taarne«; endvidere at Bestræbelserne efter »uber- måszig« høje Taarne er »ukunstnerisk, maaske ogsaa ukirkelig«, og han tilføjer, at »høje Taarne er bekostelige at vedligeholde; derfor bør den omhyggelige Architekt ikke bygge saadanne, med mindre han er sikker paa, at Menig­ heden er velhavende nok til med Lethed at bekoste Ved­ ligeholdelsen; og vil man endelig have et saadant, maa Architekten hertil vælge et Stenmateriale, der er saa vejr­ bestandigt som muligt«. Det synes at være en erfaren og omhyggelig Mand, som her har talt! Da C. F. Hansen gjorde Rede for sit Forslag til Frue Kirkes Genopførelse, udtalte han, at høje Spir »er i mange Henseender farlige for en By«. Herved har han sikkert blandt andet tænkt paa de Spir, som blæste ned fra Frue og Nicolaj Kirketaarne og ødelagde disse Kirker, uagtet de begge var forsynede med murede Hvælvinger. Selv betydelig lavere Spir frembyder Fare og kræver store Ofre til deres Bevarelse. At Lynnedslag altid lurer, er sikkert, og skulde Afledningen i et givet Øjeblik svigte, eller Ilds- vaade paa anden Maade opstaa i et Spir paa Frue Kirke, bliver der næppe ret meget tilbage af Kirken og dens Skatte. Det bør nemlig ikke dølges, at den nuværende Frue Kirkebygning med dens udstrakte Trækonstruktioner

8 er stærkt udsat for Brandfare; en Ildebrand i den ene af Kirkens Hovedafdelinger, i Taarnet eller i selve Kirken, vil utvivlsomt forplante sig til den anden. Og skulde Ulykken ske, sættes ikke alene Kirken men en Del af Byen i Fare. Da der for faa Aar siden opkom Ild i Michaeli Kirkes Spir i Hamborg, maatte denne Bys Brand­ korps staa som uvirksom Tilskuer, indtil Spiret var styrtet ned og Ilden havde angrebet de i Kirkens Nærhed belig­ gende Bygninger. Man har nemlig ikke Slukningsredskaber, der kan anvendes med Virkning saa højt til Vejrs. I »Tiden« for 15. Septbr, d. A. har Folketingsmand J. C. Christensen skrevet, at Spirets Vedligeholdelse maatte bæres af Kirken paa sampie Maade som dens øvrige Vedligeholdelse. Hertil er at bemærke, at Kirken, som den nu er, ikke kan holdes vedlige ved Hjælp af dens egne Midler; den maa have Tilskud andetsteds fra, og den maa, for ikke at komme alt for meget tilagters, opretholde den forældede og urimelige Skik at udleje Stolepladser i Skibet og Pulpiturerne. Store Udgifter vil, uanset om Spiret kommer til, snart melde sig, f. Ex. til Fornyelse af Kobberdækningen paa det flade Tag over Skibet og af Kobberfodrenderne. I Kirken er der ofte en generende Træk, der vil tiltage efterhaanden som de store Træmasser i Loftshvælvingen svinder ind. Her burde der —ogsaa af Hensyn til Brand­ fare — ske en Overdækning med et tæt og brandsikkert Lag; men det er store Dimensioner og derfor ogsaa be­ tydelige Beløb, det her drejer sig om. I 1878 blev der anvendt 80.000 Kr. til Ombytning af den i brændt Ler udførte Johannesgruppe i Frontonen over Portalén med de Marmorfigurer, som nu findes der. Dette var en kapital Fejl. Flere af Figurerne er allerede nu, efter kun x/8 Aarhundredes Forløb, saa medtagne, at

9 de ikke kan renses, og en Restaurering maa anses for ude­ lukket. De bortflyttede Figurer staar nu i Aalborg Mu- sæum; man maa haabe, at de, naar Dagen kommer, kan faas tilbage, forat indtage deres gamle Plads, eller at der kan findes anden Udvej. En Omordning vil blive nød­ vendig, og, hvorledes den end bliver, vil den blive be­ kostelig; men hvorfra faas Pengene? Spirudvalgets Mindretal anfører i Betænkningen, at Spirets Opstilling vil »øge Kirkens Herlighed« og have »Betydning for dens Gærning«. Det er særdeles vanskeligt at afgøre, om noget saadant er sandsynligt. Det turde være naturligere, at Staten, fremfor at paatage sig at ved­ ligeholde og eventuelt at forny en Genstand til Pynt i Københavns Silhuet, bestemte sig til at forbedre og sikre de Værdier, som alt er til Stede, og at gøre Kirkens Sidde­ pladser lige tilgængelige for enhver under Gudstjenesten, samt, ved at gøre det muligt for Kirkeinspektionen at holde noget mere Tilsyn, bidrage til, at Kirken kunde staa aaben i flere Timer daglig. Dersom der saa tillige blev ofret lidt paa, at Orgelet, der er det største og fyldigste i Landet, blev spillet en eller to Gange daglig, saaledes som adskillige Steder i Udlandet, vilde mangt et Sind* under samtidig Paavirkning af det stemningsfulde i det prægtige Kirkerum og Thorvaldsens beaandede Værker, kunne gribes dybt og absolut mere end ved den »Herlig­ hed«, som et Spir, om end det bliver nok saa høit, kan paatrykke Kirken. I et Bilag til Udvalgsbetænkningen er det foreslaaet til Vedligeholdelse af Spiret at regne 1.25 pCt. af dettes Assurancesum. Hertil maa bemærkes, at det ikke kan være rigtigt at udskille en Bygnings skrøbeligste og der­ hos mest udsatte Parti, og dertil at regne en saa ringe pCt. Man maa desuden ikke glemme, at Assurancesum

10 men stiger med Priserne for Materialier og Arbejdsløn. Ved et Spir som det, der her er Tale om, bør der tillige regnes med, at en Fornyelse kan blive nødvendig, om ikke hel, saa delvis. Et Spir kan, selv om det er nok saa dygtigt og omhyggeligt udført, pludselig melde sig med Krav om grundigt Eftersyn, hvormed let følger, at der maa træffes Foranstaltninger, der koster uberegnelig meget. Der kan saaledes mindes om det, der for faa Aar siden skete ved Vor Frelsers Taarn og i Midten af forrige Aarhundrede ved Spirene paa Petri Kirke og Fre­ deriksborg Slots Klokketaarn. Det kan ogsaa være rig­ tigt at huske paa, at ifølge Beskrivelser og mundtlig Over­ levering var der paa det Lercheske Spir anvendt Forgyld­ ning i særdeles stor Udstrækning; Kopien burde vel ikke være ringere, og dens Vedligeholdelse i denne Retning ikke forsømmes. Forgyldningen paa det russiske Kapels Kupler i Bredgade er allerede fornyet. Man kan derefter danne sig et Begreb om, hvorofte saadant vil komme til at foregaa, naar det ikke skal forfalde og frembyde samme triste Skue som f. Ex. de sorte, tidligere af Guld lysende Kugler m. v. paa Petri Kirkespir; selve Omfor­ gyldningen er endda ikke det bekosteligste; de Stilladser og Skærme, der i saadan Anledning hver Gang skal byg­ ges og atter fjernes, turde kræve nok saa store Udgifter. En Omstændighed, der maa tages Hensyn til ved Be­ dømmelsen af Vedligeholdelsesomkostningerne, er, at Til­ stedeværelsen af Haandværkere og Udførelsen af Arbejde, selv om dette finder Sted oppe i Taarnet, ved Taget eller udenfor Bygningen, virker forstyrrende under Udførelsen af kirkelige Handlinger i Kirken. Medens saadanne, alt­ saa Barnedaab, Vielser, Begravelser, Altergang, Ordinationer, staar paa, maa de væsentligste Haandværksarbejder standse, og Arbejderne maa forholde sig rolige, men skulle dog have

11 deres Løn. Efter de Erfaringer, der igennem en Aarrække haves fra Frue Kirke., forefalder saadanne Standsninger hyppigt og forvolder større Udgifter, end man skulde formode. Paa dette Punkt vil der ogsaa, Saavel ved For­ beredelsen til — altsaa ved Nedrivningen af Taarnets øverste Del —som ved Opførelsen og Dækningen af Spi­ ret opstaa Vanskeligheder; at de herved forøgede Bekost­ ninger kommer til at gaa ud over Giveren, kan ikke være nogen Trøst for Kirken, der senere skal have alle Ulem­ perne ved Istandsættelser og mulig ogsaa afholde de for­ holdsvis store Bekostninger herved. Det er yderst vanskeligt, ja, saa godt som umuligt, at fremskaffe nøjagtige Oplysninger om, hvilke Bekostninger der vil følge med at tage imod Spiret. Ved en saadan Bygningsdel er det nemlig ikke de samme Brøst og Ulem­ per, der stadig og med visse Mellemrum gentager sig; der haves derfor ingen Erfaringer, hvorefter Beregningerne kan opstilles. Hvis desuagtet saadanne skulle opstilles, vil det være tilraadeligt at overveje, om det tør ventes at de nuværende Lønpriser for Bygningsarbejder af den Art, som her bliver Brug for, vil undlade at stige; i de sidst forløbne 50 Aar er de stegne ca. 300 pCt. Det kan være ret betænkeligt at tage imod en Gave som den, der her er tilbudt. Modtages Gaven, vil Forplig­ telsen til at opretholde Spiret være større, end hvis det var tilvejebragt for Kirkeejerens egne Midler. Der er tidligere nedblæst Kirkespir; en Gentagelse heraf er ikke udeluk­ ket, og sker noget saadant, eller anden større Beskadi­ gelse, maa det forulykkede retableres, hvad det saa end kommer til at koste. Københavns Kommune har paataget sig at vedlige­ holde det Spir, som blev opstillet paa Nic. Taarn, og maa finde sig i at genrejse det, hvis det skulde komme noget

12 til; da Begrundelsen for at modtage det var, at det skulde være til Pynt for Byen, kan det maaske være rimeligt, at Kommunen har paataget sig al Forpligtelse, der er fulgt med Modtagelsen. Ved Frue Kirke er Forholdet noget andet, idet det kun i ringe Grad er for Kirkens Skyld, at Spiret rejses, thi atter og atter er der sagt, at det er for at live op i Stadens Silhuet; men derfor er det heller ikke muligt at faa Øje paa, at det skulde være naturligt og rigtigt, at Staten og særlig Kirken her paatager sig Forpligtelser. Et Forhold, der hidtil ikke er blevet paaagtet, er den Forstyrrelse af Kirkens Benyttelse, der absolut for læn­ gere Tid, mindst 3 Aar, maa blive Følgen af de Arbej­ der, som bliver at foretage. Dette Forhold vil adskillige maaske ikke tillægge nogen Betydning, og de vil jevn- stille det, som skal ske ved Frue K., med det, som skete ved Nic. Spirs Opstilling. Men en saadan Sammenligning vil være en grundig Fejltagelse. Paa dette sidste Sted blev ingen Nedbrydning af Betydning foretagen, Stillads- og Beskyttelsesarbejder var minimale; ved Frue K. vil det komme til at dreje sig om Arbejder af betydelig større Dimensioner: flere hundrede Tusinde Mursten og den til­ svarende Masse Murgrus skal brydes løs, »nedbringes og bortkøres; Støv, Støj og Uro vil i lang Tid høre til Da­ gens Orden; i Dyrkøb eller paa Universitetspladsen, eller maaske paa begge Steder, maa forbeholdes Plads for Til­ førsel og Henlægning af Byggematerialier, for Opholdsrum og andre nødvendige Lokaliteter for Arbejderne; der maa rejses Afspærringer ikke alene forneden, men ogsaa paa en Del af den Vej, Materialierne skal føres op ad; en forsvarlig Overdækning af Portalen maa rejses. Og hvilke Sikringsforanstaltninger maa der ikke træffest Saavel for Færdselen ad Nørregade og Dyrkøb som til Beskyttelse

13 for dem, der søger Kirken og Universitetet? Det kan endnu ikke være gaaet af Glemme, at en Del af Køb- magergade maatte overdækkes, da Rundetaarn for faa Aar siden blev underkastet en let ydre Istandsættelse, hvorved Arbejdet var ren Børneleg imod det, der vil blive Tale om her. De Stilladser, der her maa rejses, vil komme til at række omtrent fire Gange saa højt op som ved Rundetaarn og betydeligt højere end det Stillads, som vakte Ængstelse, da Nic. Spir blev rejst paa et Sted i Byen, hvor Trafiken langtfra kan sammenlignes med den, der finder Sted ved Frue Kirke og i tilstødende Gader. Paa den Tegning til Spiret, som Architekterne Amberg og Brummer har udført, og ogsaa paa den Model, der var udstillet i Raadhuset, er den Højde, som det tidligere Spir havde, efter Sigende overholdt, og skulde Tilladelse til Op­ stillingen herefter blive givet, vilde Spiret faa omtrent samme Højde som det tidligere. Men saa er der det at bemærke, at der iblandt de sagkyndige, der har udtalt sig om dette Spir, findes vægtige Stemmer, der har Betænkeligheder ved, at der skrides til at rejse det. Saaledes skriver Ar- chitekt, kgl. Bygningsinsp. M. Borch i »Architekten« for 12. Novbr. 1910, at Spiret vil ødelægge Helheden i Kirkebyg­ ningen, at det ikke er dadelfrit, at Skønhedsgrænsen er overskredet, og at Bygmesteren er kommen ind paa det hasarderede, saa at han (Borch) ikke kan frigøre sig for et Indtryk af Ustabilitet. »Architekten«s Redaktion siger (d. 5. Aug. 11), at Lerches Spir »er for tyndt og ligesom trukket efter Længden«*, og i Spirudvalgets Betænkning udtaler Mindretallet (Dybdai og Nyrop), at det vil være 1 Da Modellen var udstillet paa Raadhuset, lød blandt andet den Bemærkning: »Hatten er jo højere end Manden«; den maa vistnok siges at være ret træffende.

14 Uret, ikke indenfor visse Grænser at give Bygmesteren frie Hænder for Formens Vedkommende. Det vil let ses, at der er Betænkeligheder til Stede netop hos de Mænd, som maa synes at være nærmest til at blive Ministeriets Raadgivere, hvis Spirets Opstilling skulde blive til Virkelighed, nemlig den kgl. Bygnings­ inspektør, der er Kirkepatronatets Architekt, og Prof. Nyrop, der af Kunstakademiet var valgt til at indtræde i det Udvalg, som Ministeriet havde nedsat til at overveje Spir- spørgsmaalet. Disse Mænd maa efter deres Udtalelser, som sikkert hviler paa samvittighedsfulde Overvejelser, nødvendig, naar de spørges, fordre, at der foretages For­ andringer i Spirets Form. Dersom den øverste Del af Frue Taarn nedrives, for­ svinder noget virkelig stort, maaske det største i Architek- tur, vi har ved Alfarvej her i Byen, — noget, der er op­ ført paa Statens Bekostning af en af vort Lands største Bygningskunstnere, og som gennem Generationer har vun­ det Hævd. Og et saadant Indgreb skulde ske for at give Plads for en Kopi af en Genstand, som i Størstedelen af sin Levetid stod i en afstumpet Skikkelse, fordi den ellers ikke kunde holde sig opret, — som igennem mange Aar voldte den dygtige Thurah Bekymringer og Besvær, uden at det dog lykkedes ham at bøde tilstrækkeligt paa dens Mangler, og som, hvis den havde levet længere, vilde have virket stærkt økonomisk trykkende paa den Institution, Univer­ sitetet, der, trods idelig Modstand, havde faaet den paa­ tvunget! Forinden disse Bemærkninger afsluttes, skal her i Korthed berøres et Punkt, som ikke hidtil har været frem­ draget, men som dog engang, naar de endelige Tegninger til Spiret kommer til at foreligge, maa komme til Drøf

15 telse, nemlig Taarnets Evne til at modtage Spiret. Det antages af mange for givet, at naar den ældre Del af Frue Taarn har kunnet bære det tidligere Spir, vil et nyt af samme eller tilnærmelsesvis samme Dimensioner uden Risiko kunne opstilles derpaa, naar Taarnets Evne til at bære ikke er bleven forringet. Man maa imidlertid gøre sig det klart, at ved et Bygningsværk er det ikke altid udelukkende Underbygningens og Grundens Evne til at bære en vis død Vægt, hvorpaa det kommer an; men at der ogsaa kan være andre Momenter, der maa tages i Betragtning. Ved det her omhandlede, uforholdsmæssig høje og slanke Spirs Retablering maa visse Forhold nød­ vendig tages under Overvejelse og Bedømmelse, blandt andet om der ved en forandret Konstruktion — og en saadan maa utvivlsomt kræves — paadrages Underdelen og igennem denne Fundamentet nye Paavirkninger, og om det, der er til Stede, kan taale disse. Den Reservation, som er taget i Slutningen af den af Professor Nyrop og mig afgivne Skønsforretning om Frue Taarns Murværk etc., er for mit Vedkommende grundet paa foranstaaende Betragtning. Det er glædeligt, at der findes Offervillighed til at fremskaffe noget, vi ellers ikke kunne faa; men sørgeligt vilde det være, om man af Hensyn til saadan Offervil­ lighed tillod, at et nationalt Kunstværk derved blev kræn­ ket. Herom vil Landets kaarne Mænd nu komme til at dømme; og skulde Stemningen være for, at det tillades, i Overensstemmelse med Udvalgsmindretallets Forslag at rejse en tillempet Efterligning af Dilettanten Lerches — kunstnerisk ubetydelige og konstruktivt umulige — Spir, vilde det saa ikke være det naturligste, at der blev

16 udskrevet en almindelig Konkurrence om den bedste Løsning? Er der nogen Lejlighed, hvor alle Landets Architekter bør have Adgang til at vise, hvad de for- maar, maatte det vel være, naar der er Tale om at om­ forme Landets Hovedkirke.

Oktober 1911.