292648537

A. C. PERCH’S THEHANDEL GENNEM 100 AAR

<éjftoéentiavn <£7C} (S lp rif1935 <£?{ionpzinaen6

(Stnfedi?in^

cÅrmaefa

700 -aart^e ^JuSi/æum $ a r v i /ierved

(£Å>rnø^e/$en a t tidende ® em e t

(§>føempfar

^^itSifæumM&riføet.

ttffiec/ ddøjae

(3 t. (3 . 3 fe r c $ o C(S / te v a n d e f.

* C » -

T „ e

4 *

C '

'O

V

*

OG DENS HISTORIE GENNEM 100 AAR. VED KNUD BOKKENHEUSER P

*

1 8 3 5

16 . A P R I L

1 9 3 5

*

VALENTIN & LUNDS BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1935

det attende Aarhundredes sidste Halvdel blomstrede baade Handelen og Velstanden ude paa Christianshavn i langt højere Grad end senere, og det skyldtes i fortrinlig Grad, at Det Asiatiske Kompagni havde til Huse her, og de mange Skibe, der bragte Varer fra det fjerne Østen, lagde til lier. Det var ikke alene Kompagniet selv, der igennem sine Auktioner over de hjembragte Sager i lange Perioder tjente store Penge her ude i Strandgade, men rundt om i Nærheden etablerede der sig andre Købmænd, Grosserere af mindre For­ mat end det store Kompagni, som havde Forbindelse under Haanden enten med Kompagniet selv eller med nogle af Skibenes Kaptajner, som foruden deres gode Gager ogsaa havde Ret til at disponere over en vis Del af Ladningerne, som de saa solgte til deres Venner blandt de christianshavnske Købmænd. Blandt de mest ansete og velstillede af disse Købmænd træffer vi Jens Bay Perch, som var født i Randers d. 20. Sept. 1751 og fem og tyve Aar senere nedsatte sig paa Christians­ havn, støttet af den senere som Legatstifter kendte, højt agtede Storkøbmand Niels Brock, i hvis udstrakte Forretning han havde staaet i Lære, og til hvem han siden gennem hele sil Liv var knyttet ved Venskabsbaand, hvilket bidrog til, at 7

Jens Perch hurtig vandt Agtelse hos sine Medborgere, der bl. a. hædrede ham ved at vælge ham til Kirkeværge ved Vor Frelsers Kirke og til de 32 Mænds Forsamling (Borger­ repræsentationen). Baade han og hans Hustru, Margareta Elisabeth Adolphs, som var hjemmehørende i Frederiksborg, og hvem han havde ægtet d. 23. Januar 1787, var kendte for deres Gæstfrihed og den smukke Maade, hvorpaa de anvendte deres Velstand, som kom mange af Christianshavns fattige til Gode. I Vaabenhuset til Vor Frelsers Kirke findes endnu opstillet en Gravsten, som oprindelig har ligget over Perchs Grav, der fandtes nær Alteret i Kirkens Gulv, og som bærer en Inskrip­ tion, som fortæller os, at ikke blot han og hans Hustru er ned­ lagt her. Den lyder: (Se Side 9) Denne Gravsten blev flyttet ved drti Bestaurering af Kir­ ken, der fandt Sted i 1890, og hvorved bl. a. ogsaa Gulvet om­ lagdes, og den fortæller os, at Graven har rummet Støvet af Jens Perch og hans Hustru samt af hans i den spæde Alder afdøde Søn, Hans Peter Christian, og af hans ældste Søn, der var opkaldt efter hans Velgører og Ven, Niels Brock, og af Svigerdatteren, Axeline Christine Henriette, f. Holm. Og det er disse to Personligheder, som i denne Forbindelse interesse­ rer os mest. Niels Brock Perch har uden Tvivl fra første Færd været bestemt for Handelsstanden; thi Faderen satte ham i Efter­ slægtselskabets Skole, hvortil bl. a. ogsaa Niels Brock havde knyttet nogle af sine store Legater; det var den første Real- skole, der oprettedes i København netop med det for Øje at •modarbejde eller supplere „den sorte Skole" ved at bibringe Eleverne Kundskaber i de reale Fag, som de kunde faa Nytte af, naar de fra Skolen traadte ud i det praktiske Liv. Hvor han efter sin Skolegang har faaet sin praktiske Uddannelse, vides ikke; det første, vi ved, er, at han i sine unge Aar har foretaget Rejser, hvoraf den ene maa være foregaaet senest i 1807; thi han ledsagede sin senere Hustrus Fader, Kaptajn i Asiatisk Kompagni Jens Axel Holm, der døde paa Batavia i 1807, paa dennes sidste Rejse, og det maa vel være her, han har grundlagt sit sjældne Kendskab til ostindiske og kine­ siske Varer, som siden i Livet kom ham til saa megen Nytte. Men efter sin Hjemkomst maa han yderligere have søgt Ud-

8

Dette Hvilested Tilhører Grosserer Jens Perck Fød / Randers Den 26ue SeptbJ • 1751 Død Den 4de july 1800 Og Husirue Margareta Elisabeth Adolphs Fød I Frederichsborg Den 17 de Oktbr< 1755 Den Første Her Blev Nedlagt Var Vores Søn Hans Peter Christian Fød Den 21d‘ Jan r • Død Den 23 de Febr. 1796

Grosserer Niels Brock Perch F. 9de Decbr. 1788 D. Ilde Oktbr. 1851 Og Hustru Axeline Christine Henriette , F. Holm,

F. 4de Decbr. 1792 D. 23de Oktbr. 1877

Gravskrift i Vaabenhuset i Vor Frelsers Kirke, Christianshavn.

9

dannelse i andre Fag; thi den 29. Maj 1821 fik han Bestalling som Vare- og Vekselmægler i København, hvilken den 30. Oktober 1822 bekræftedes ved en allerhøjeste Bevilling, hvor­ ved han tillige blev fritaget for videre borgerlig militær Tjeneste. Den nære og inderlige For­

bindelse, der gennem denne Rejse var knyttet imellem Percli og Skibskaptajn Holms Familie, gav sig et yderligere Udslag derved, at den unge, driftige Handelsmand den 23. Juli 1812 i Lynge Kirke ved Sorø holdt Bryllup med Holms ældste Datter. A.veline Chri­ stine Henriette Holm, og her­ ved blev besvogret med en Række betydelige og indfly­ delsesrige Personligheder af det christianshavnske, velha­ vende Bourgeoisi, hvilket fik stor Indflydelse baade for hans aandelige og sociale Stilling

N /ELS BROCK PERCH

gennem hele Livet. Hans Hustru var selv en højt dannet og dygtig Dame, hvis Interesser spændte over det huslige Felt og rakte langt ind i det samfundsmæssige. Hun skabte for sin Husbond et smukt og gæstfrit, hyggeligt og solidt Hjem, men igennem sin Fader havde hun ogsaa arvet en stor Ind­ sigt i de Forretninger, der dannede Grundlaget for hans Ger­ ning, saa at hun ogsaa her kunde være ham til Støtte, idet hun med Iver deltog i hans Arbejde for at udvikle Forret­ ningen. Det var sikkert hende, der fik ham til at søge Uddan­ nelse som Mægler, hvorved han tilførte Forretningen stær­ kere Midler og dybere Indsigt. Tillige var hun igennem det Milieu, hvori hun var opdraget, vakt for stærke aandelige Interesser. Hun var ikke mindst paavirket af sin ældste Bro­ der, den senere velkendte Præst og Lic. theol. Jens Albrecht Leonhard Ilolm, der var født den 12. August 1799 og efter sin Embedseksamen i 1820 havde drevet et fireaarigt Studium i Gøttingen, Berlin, Wien, Rom, Ziirich, Paris og Holland, væ­

10

sentlig beskæftiget med kirkehistoriske Studier, der havde skaffet ham Licentiatgraden ved Universitetet i Berlin. Her hjemme sluttede hari sig til den bekendte Pastor P. A. Fengers Tilhængere og vandt dels ved sine Udgaver af Brorsons Sal­ mer og Svanesang, dels ved sine spredte Afhandlinger og sin veltalende Forkyndelse stor Anseelse i sin Præstegerning i sit midtsjællandske Sogn i Hyllested, Vensløv og Holsteinborg, hvor han døde som Provst i 1861. Til det borgerlige, christianshavnske Samfund var han nøje knyttet gennem sit Ægteskab med en Datter af den kendte Ankersmed H. C. Caspersen. Ogsaa ved sine Søstres Ægteskaber med kendte Præster holdt Fru Perch sine religiøse Interesser ved Lige, og hun fik derved stor Indflydelse paa sin Mand. Der er næppe Tvivl om, at det skyldes hendes Paavirkning, at Perch i en Aar- række paatog sig det byrdefulde Hverv som Forsørgelses­ forstander paa Christianshavn. Ægtefællerne supplerede hin­ anden fortræffeligt. Han havde den stærke, livslystne Ar­ bejdsenergi med Trang til at kaste sig ud i det levende Liv, og hun var Hj emmets stille Magt med den dybere Grund, der vel kunde holde igen overfor hans Livsglæde, der kunde give sig Udslag i Hjemmet paa en ndget extravagant Maade, som da han til Julegave sendte sin Svigersøn, den senere Provst Niel­ sen i Kallehave en lang Pibe med tilhørende Fidibusser, der var dannet af lutter 5 Rigsdaler-Sedler, men som ogsaa for- maaede at slaa den rette Tone an, der gjorde Niels Perchs Hjem, først i Overgaden neden Vandet, siden i Kronprinsesse­ gade, men især i Landstedet paa Nørrebro til et Sted, hvor der var godt at være, og hvor Husets Venner, dets Børn og Børne­ børn samledes om de to gamle i Hygge og Glæde. Sammen­ komsterne her oplivedes af smaa muntre Sange, der var skrevne af Perch selv og ofte — som ved Sølvbrylluppet — henvendte sig til Hustruen, til hvis Ære han lod Børne­ børnene føre Ordet. Som den foretagsomme Mand, Perch var, er det naturligt, at det varede noget, inden han fandt det rigtige Leje for sine mangesidige Interesser, og det er vel Forklaringen paa, at han, da han i nogle Aar havde været Mægler, først d. 14. Ja­ nuar 1823 i sit 35te Aar løste Borgerskab som handlende med ostindiske, kinesiske og vestindiske Varer og aabnede et 11

Detailudsalg under Børsen, der hurtig blev meget søgt af det finere Publikum i København. Det var et af de Steder, hvor Byens Damer søgte ben, naar de promenerede i Middags­ stunden, og her aabenbarede Perch først rigtig sine Køb­ mandsgaver til at „snakke med sine Kunder", det vil sige,

sætte sig paa den rette Fod med dem, saa de kom der lige saa meget for at træffe Perch som for at købe. Der var noget saa tilforladeligt og hjemligt hyggeligt over bele Interiøret, og det er denne Stemning, der siden under alle hans Efterføl­ gere har præget Forholdet mellem Sælgeren og lians Kunder og lagt sig som en Pa­ tina over Perchs Thehandel. Tbi efterhaanden som Aarene gik, havde Perch indset, som den kloge Forretningsmand, han var, at Tiden krævede, at han maatte specialisere sig. Og saa besluttede han i 1835 at omdanne sin Handel til en

AXEL CHRISTIAN PERCH

The- og Porccllænshandcl, der udelukkende skulde for­ handle den hedste The, — og her havde han paa sin Rejse skabt sig et Speciale, — og desuden forhandle Thepotter og Thestel, væsentlig af ostindisk Materiale, men ogsaa om­ fattende dansk Arbejde, hvorfor han allierede sig med en dansk Pottemager, som han satte i Gang. Det var ved April Flyttedag 1835, at Perch aahnede sin nu landskendte Thehandel i Kronprinsensgade, hvor han lejede en Butik i Frimurerlogen, nuværende Nr. 7, hvor siden Haandværkerforeningen fik sine Lokaler. Og her fik han hurtig Søgning, saa at det blev en given Sag, at Københav­ nerne, ligesaa vel som de skulde have deres Kaffe hos Gamél, skulde have deres The hos Perch. Tidlig havde Perch mistet sin ældste Søn, der til Forældre­ nes Sorg døde ganske ung, men han lod da sin tredieældste Søn, Axel Christian Perch, der var født paa Christianshavn

12

d. 2. Februar 1821 og derfor ganske naturligt havde faaet sin Skoleuddannelse i Borgerdydsskolen, komme i Lære hos sig selv, og det var ham en særlig Glæde at give ham en streng Lære, hvor der ikke gjordes Forskel paa Kravet af Arbejds- ydelse til ham og til andre, saa at han, naar Faderen en Gang faldt fra, kunde tage Arven op efter ham. Men medens han hjemme nød Goderne af et rigt Hjems Behageligheder, næg­ tede hans Fader ham ingenlunde at tage Del i Ungdommens Friluftsliv. Og han vandt sig til Faderens store Glæde mange gode Venner. Da han var avanceret til Fuldmægtig hos sin Fader, blev han ansat i det borgerlige Artilleri, hvor han naaede op til Premierlieutenant og ivrig deltog i Øvelserne; han blev stadig boende i sit Hjem og var her saavel Faderen som Moderen til god Hjælp. Og navnlig i de sidste Aar af Faderens Levetid fik han stor Betydning ved at aflaste ham for en Del af de daglige Byrder i Forretningen, idet Niels Brock Perch følte sig bestandig mere svækket og tillige var stærkt optaget af filantropiske og humane Foretagender, som hans efterhaanden voksende Formue satte ham i Stand til ganske uegennyttigt at støtte. I Særdeleshed var han optaget af det Arbejde, som lededes af Sognepræsten for Vor Frelsers Kirke, den meget foretagsomme Pastor Carl Holger Visby, som vedi sin Gerning som Fængselspræst for Straffe­ anstalten paa Christianshavn og i Citadellet havde sat et stort Arbejde i Gang for Lindring af Fangernes Kaar, et Arbejde, som bl. a. ogsaa vakte Søren Kierkegaards udelte Tilslutning. Perch har saaledes støttet Visby baade i dennes Bestræbelser for Oprettelsen af en Skole for unge Forbrydere og af Insti­ tuttet paa Flakkebjerg. Niels Brock Perchs Død kom paa en Maade ikke uventet; han havde allerede et Aar i Forvejen forberedt Sønnen paa, at det gik ned ad Bakke med ham; men i det sidste Par Maa- neder havde han følt sig bedre. Skønt han var flyttet fra Christianshavn, besøgte han dog trofast sin kære Frelsers Kirke, og da Provst Nielsen i Kallehave havde mistet sin Hu­ stru, foretog han den besværlige Rejse dertil for at hilse paa sin gamle Ven; og dog indtraf Døden ret uventet den 11. Ok­ tober 1851, da han blev ramt af et apoplektisk Tilfælde. Og den 17. Oktober fejredes hans højtidelige Bisættelse i Frelsers Kirke, hvor ikke mindre end fire Præster talte for hans 13

Minde. Først talte Provst Nielsen, der mindedes hans Tro­ fasthed i Venskab og lians kristelige Ydmyghed, hans Kærlig­ hed til Hustruen gennem 40 Aars Samliv og hans glade For- slaaelse af sine Børn. Dernæst forrettede Pastor Visby en Bøn ved hans Kiste, og ved Jordpaakastclsen talte hans Svo­ ger, Licentiat J. Holm, der særlig fremhævede hans Offervil-

lighed, hans milde og venlige Personlighed, hans Betydning for Hjemmet og hans urokke­ lige Kristentro, der bar ham over mange Sorger og skabte ham mange Glæder. Sluttelig talte Kirkens yngste Præst, den senere saa populære Bloeli Sukr, der vidnede om, at han til det sidste bevarede sin ung­ domsfriske Medfølelse for alle, der behøvede hans Hjælp, saa at han vilde blive savnet lniardt af de mange, der ikke kunde fatte, at han saa tidlig var kaldt bort og saa uventet for alle dem, der holdt af ham. Og i et Afskedsdigt sang

FRANTZ CHRISTOFFER KRUSE

P. F. Friis de jævne og sande Mindeord:

„Udi sin Slægts det stille Sovekammer vi har den trætte lagt til Bo, til Fred; men dybt i mange kære Hjerter flammer hvert Minde om hans Godhed, Kærlighed; og Børn og Børnebørn skal sildig mindes, at saadant Hjertelag kun sjældent findes."

Efter Niels Brock Pcrchs Død overtog hans Enke, der overlevede ham lil d. 23. Oktober 1877, foreløbig Ledelsen af den stærkt opblomstrende Forretning, idet hun havde en sag­ kyndig og dygtig højre Haand i sin Søn, A. C. Perch, der var Bestyrer af den daglige Ledelse, medens Moderen, hos hvem Sønnen, der var ugift, stadig blev boende, havde økonomisk Indsigt med det hele, og hun udviste bestandig megen Myn­ dighed og Klogskab i sine Dispositioner, saa at Samarbejdet

14

blev ideelt. Men da hun paa Grund af sin høje Alder i 1868 trak sig tilbage, løste Sønnen Borgerskab som Grosserer og anmeldte Forretningen under Firmanavnet A. C. Perch, Kronprinsensgades Thehandel, som er bevaret under hans Efterfølgere. Samtidig flyttedes Udsalget fra Haandværker- foreningen, der selv fik Brug for Lokalet, til den gamle i 1778

opførte Naboejendom, Kron­ prinsensgade Nr. 5, hvor den har haft til Huse siden, og hvor man i Udstyr har bevaret den forfuldendte Stilfuldhed med dens fordringsløse Enkel­ hed, der prægede de Perchske Lokaler. A. C. Perch var en stille Slider, der følte sig inderlig knyttet til sin Slægt og Hjem­ met og, ugift som han forblev til sin Død, ikke yndede store Forandringer i sine Omgivel­ ser, ligesom han holdt fast ved den smukke Tradition at beholde sit Personale længe, saa at der imellem dette og

ADOLPH ROSAURUS HANSEN

Principalen bevaredes et inderligt Tillidsforhold, der kun kunde gavne Forretningen, fordi Kunderne bestandig kendte Betjeningen og følte sig hjemligt til Mode ved deres hyppige Besøg i Butikken, hvor Principalen ogsaa fulgte levende med i alt deres Vel og Ve, kendte hver enkelt personlig og derfor hurtig vidste, hvad deres Besøg gik ud paa. Blandt Medhjælperne var ogsaa Frantz Christoffer Kruse, der var født d. 23. Marts 1832 og oprindelig havde været i Manufakturhandlerlære hos den bekendte Manufakturhandler Julius Poulsen paa Østergade 58, hvorfra han i hjertelig For- slaaclsc, der varede hele Livet igennem, drog for selv at etab­ lere sig i samme Fag i samme Gade; men han havde ikke Held med sig som selvstændig Forretningsmand, hvorfor han opgav dette Fag og lod sig engagere af A. C. Perch som Med­ hjælper i dennes Forretning, og her gjorde han saa god Fyl­ dest, at denne besluttede, da han ingen Livsarvinger havde,

15

al Kruse, som nu var inde i Forretningens Gang og Sædvaner, efter hans Død skulde overtage Forretningen, hvilket ogsaa skete, da A. C. Perch døde d. 31. Marts 1882. Særkendet for A. C. Perch var igennem hele Livet hans Flid, hans Uegennytte og store Hjerte for andre. Betegnende for ham er det Træk, at han, da Krigen udbrød i 1864, og han

paa ingen Maade kunde for­ lade sin Forretning, lod stille for sig, og denne Stillings­ mand, der slap levende der­ fra, fulgte han siden med saa stor Interesse, at han endog etablerede ham og støttede ham igennem hele sit Liv. Hans Slægtsfølelse var stor, og da han efterlod sig en stor Formue, oprettede han, for­ uden et Legat for Understøt­ telsesforeningen i København, en Hække Familielegater for sine og sine Forældres Slægt, deriblandt et Par Fripladser paa Københavns Sygehjem. A. C. Perch ligger begravet i sin Families Gravsted paa As­

EMILIE NIELSEN

sistens Kirkegaard. Det blev altsaa F. C. Kruse, som kom til at løfte Arven efter A. C. Perch, og ved sin store Hæderlig­ hed og Soliditet lykkedes det ham at holde Forretningens Standard højt igennem de elleve Aar, hvori han var dens Leder, til hans Død indtraf den 22. December 1893, og den 20. Januar 1894 overtog Adolph Rosaurus Hansen, der var født den 30. Marts 1854, den gamle Forretning. Han var for saa vidt gammel i Gaarde, som han i en Aarrække havde været knyttet til Loses Materialhandel i samme Hus og i den sidste Tid ledet dennes Detailudsalg. Initiativrig og virkelysten kastede han sig over sin nye Opgave, og det første, han gjorde, var at sætte sig grundig ind i Thefaget, hvad der lyk­ kedes ham over al Forventning godt, hvilket han til Overflod beviste ved de to Pjecer, hvormed han celebrerede Firmaets 60 Aars Jubilæum 1895 og 70 Aaret tor dets Oprettelse i

16

1905. Den første behandler sagkyndigt Tekulturen i Kina. den anden handler om den Ceylon-The, som siden hen kom saa stærkt paa Mode. Det lykkedes hurtig Rosaurus Hansen at grundfæste For­ retningens gamle Ry, og han overholdt ogsaa dens gode Tradi­ tioner, saa at han hurtigt hlcv en kendt Personlighed i Forret­

ningslivet, navnlig blandt Fri­ murerne vandt han, der efter- haanden erhvervede sig en høj Grad indenfor Ordenen, stor Popularitet. Han forstod og­ saa ved sin retlinede Karakter og sine noble Forretningsprin­ cipper at samle og fastholde en stor Kundekreds, saa at Forretningen naaede op til en smuk Position, der hl. a. ogsaa skyldtes hans Evne til at vælge sine Medhjælpere og knytte dem inderligt til sig og sin Forretning, saa at det blev dem en Gerning for hele Livet. Han var en lige saa human Arbejdsgiver, som han menne­ skelig set overfor alle var rid­

MARIA POULSEN

derlig og hjertevindende, og dette i Forbindelse med hans be­ standig voksende Indsigt i Faget gjorde hurtig hans Arbejde saa anerkendt og frugtbringende, at han fik rig Lejlighed til ogsaa udenfor Forretningens snævre Rammer at virke til Nytte og Velsignelse for mange, navnlig i det skjulte. Han blev i alleregentligste Forstand en god Rorger, hvis Virke satte sig Spor i vide Kredse, ogsaa for hans trofaste Personale og de Personer, der var knyttet til ham enten gennem Slægts- skabsbaand eller paa en eller anden Maade var kommet i Tjenesteforhold til ham. Hans ædle Tankegang og uegen­ nyttige Offervillighed ikke alene over for dem, der stod ham nær i Livet, men tillige overfor hele det borgerlige Samfund, viser ham som en værdig Arvtager af de Perchske Familie­ traditioner og viser, at Adel forpligter i enhver Stand. Hans Handlemaade og Dispositioner er holdt fuldt ud i den

17

Aand, som igennem de forløbne hundrede Aar har gjort A. C. Perchs Thehandel til en af Hovedstadens gode og gamle Forretninger. I Testamentet, som er dateret 16. November 1926, over­ drager han sin Forretning til sine 2 mangeaarige Medarbej­ dere Frøknerne Maria Poulsen og Emilie Nielsen samt sin Slægtning Ludvig Hincheldey. Allerede den 26. August

1927 døde Rosaurus Hansen til stor Sorg for alle dem, der havde kendt denne fremragen­ de dygtige Mand. Han naaedc kun en Alder af 73 Aar og efterlod sin Forretning i fuld Blomstring. Den blev nu over­ taget af de 3 i Testamentet nævnte Arvinger, nemlig Lud­ vig Hincheldey, Frøken Maria Poulsen, der nu har været knyttet til Forretningen i 42 Aar, og Emilie Nielsen. Disse 3 førte saa Forretningen vide­ re, men desværre døde Emilie Nielsen efter 4 Aars Forløb. Med Vemod mindes hendes

LUDVIG HINCHELDEY

Medarbejdere hende som en mild og venlig Kvinde, der ved sin Færd vandt baade Kundernes og sine Kollegers Venskab, pligtopfyldende og dygtig, som hun var i alt sit Arbejde. Og nu sidder altsaa de to førstnævnte som Indehavere af den gamle Forretning, hvis smukke Traditioner de ofrer alt deres Arbejde for at holde i Ære, hvorfor de ogsaa med en Tak til alle dem, der igennem Aarene har vist A. C. Perchs Thehandel Tillid nu i April 1935, da Forretningen har be- staact i 100 Aar, til alle deres Kunder udgiver dette Minde­ skrift over dem, der har skabt og baaret den til Hæder og Anseelse i den lange Aarrække og i det sikre Haab, at deres Arbejde ikke maa have været forgæves, saa at den gamle Thehandel endnu maa gaa en lang og lykkelig Fremtid i Møde.

18

FORRETNINGEN I KRONPRINSENSGADE 5