292648537

d. 2. Februar 1821 og derfor ganske naturligt havde faaet sin Skoleuddannelse i Borgerdydsskolen, komme i Lære hos sig selv, og det var ham en særlig Glæde at give ham en streng Lære, hvor der ikke gjordes Forskel paa Kravet af Arbejds- ydelse til ham og til andre, saa at han, naar Faderen en Gang faldt fra, kunde tage Arven op efter ham. Men medens han hjemme nød Goderne af et rigt Hjems Behageligheder, næg­ tede hans Fader ham ingenlunde at tage Del i Ungdommens Friluftsliv. Og han vandt sig til Faderens store Glæde mange gode Venner. Da han var avanceret til Fuldmægtig hos sin Fader, blev han ansat i det borgerlige Artilleri, hvor han naaede op til Premierlieutenant og ivrig deltog i Øvelserne; han blev stadig boende i sit Hjem og var her saavel Faderen som Moderen til god Hjælp. Og navnlig i de sidste Aar af Faderens Levetid fik han stor Betydning ved at aflaste ham for en Del af de daglige Byrder i Forretningen, idet Niels Brock Perch følte sig bestandig mere svækket og tillige var stærkt optaget af filantropiske og humane Foretagender, som hans efterhaanden voksende Formue satte ham i Stand til ganske uegennyttigt at støtte. I Særdeleshed var han optaget af det Arbejde, som lededes af Sognepræsten for Vor Frelsers Kirke, den meget foretagsomme Pastor Carl Holger Visby, som vedi sin Gerning som Fængselspræst for Straffe­ anstalten paa Christianshavn og i Citadellet havde sat et stort Arbejde i Gang for Lindring af Fangernes Kaar, et Arbejde, som bl. a. ogsaa vakte Søren Kierkegaards udelte Tilslutning. Perch har saaledes støttet Visby baade i dennes Bestræbelser for Oprettelsen af en Skole for unge Forbrydere og af Insti­ tuttet paa Flakkebjerg. Niels Brock Perchs Død kom paa en Maade ikke uventet; han havde allerede et Aar i Forvejen forberedt Sønnen paa, at det gik ned ad Bakke med ham; men i det sidste Par Maa- neder havde han følt sig bedre. Skønt han var flyttet fra Christianshavn, besøgte han dog trofast sin kære Frelsers Kirke, og da Provst Nielsen i Kallehave havde mistet sin Hu­ stru, foretog han den besværlige Rejse dertil for at hilse paa sin gamle Ven; og dog indtraf Døden ret uventet den 11. Ok­ tober 1851, da han blev ramt af et apoplektisk Tilfælde. Og den 17. Oktober fejredes hans højtidelige Bisættelse i Frelsers Kirke, hvor ikke mindre end fire Præster talte for hans 13