292647883
13 til Statsbanerne, skønnes efter vor Overbevisning den mulig opnaaelige Fordel kun ringe, og i al Fald paa ingen Maade at svare til det Tab, som Statskassen og de i Hillerød-Frederiksværk Jernbane interesserede Kommuner vilde lide ved Med delelsen af den ønskede Koncession. Endnu tilføjes, at Forlængelsen af Slangerupbanen paa ingen Maade er en Betingelse for Anlæget af en Bane fra Frederiksværk til Hundested, idet Hille- rød-Frederiksværk Jernbane har tilbudt at drive denne Bane med sit Materiel, ligesom man maa anse det for meget tvivlsomt, om de Kommuner, som have til budt at tage Aktier i Hundestedbanen under Forudsætning af, at dennes Drift overtages af Frederiksværkbanen, ville staa ved deres Tilbud under de forandrede Forhold, og særlig at Amtsraadet, naar dette Anlæg medfører Tabet af dets Aktie kapital i Hillerød-Frederiksværk Jernbane og formentlig Standsning af denne Banes Drift, virkelig vil bidrage 120,000 Kr. hertil, ligesom ogsaa Thorup Sogne- raad og Melby Sogneraad formentlig ville stille sig paa samme Maade. Vi nære derfor den Forventning, at det høje Ministerium ikke vil med virke til, at saadan Koncession meddeles København-Slangerup Jernbane. Hillerød-Frederiksværk Jernbanes Direktion den 16. December 1911. P. D. V. O. Neumann.
Made with FlippingBook - Online catalogs