292647875

\

Trykt som Manuskript,

/

Beretning fra

Fabrikant G. Casse til Kjøbenhavns Renovationskompagni

om de af ham paa en Reise i Oktober 1892 til nogle Byer i Nord- og Sydtyskland indhentede Oplysninger angaaende der anvendte Tønde­ systemer og Fækaliernes Forsendelse paa Jernbane. D a Itostock er den forste By i Tyskland, hvor man har indført et godt og praktisk Tøndesystem, som efter- haanden har vundet større Udbredelse, rejste jeg først til denne By. Yed min Ankomst henvendte jeg mig til Be­ styreren for det saakaldte „Rostocker Abfuhr-Institut", som modtog, mig med stor Forekommenhed, gav mig alle de Oplysninger, jeg ønskede, og fulgte mig rundt i Eien- domme, hvorfra Udførsel fandt Sted, samt til Oplagspladsen og til de Haandværkere, som arbeide for Institutet. Rostock har c. 40,000 Indbyggere. Renovationsfor­ holdene vare indtil for ca. 7 Aar siden meget slette. Man anvendte i Latriner og Klosetter Spande og Tønder af forskjellig Størrelse, og Beboerne lode da disse Beholdere, naar de vare fulde, om Morgenen inden Kl. 6 bringe ud paa Gaden ved Kanten af Fortougét. Iler tømtes de i store Kassevogne, som kjørte gjennem Gaderne og stand­ sede, hvor der fandtes Beholdere opstillede. Omtrent 1881 begyndte man paa Foranledning af Professor Uffelmann ved Rostocks Universitet at foretage Skridt til Renovations- forholdenes Forbedring. Der dannedes et privat Selskab,

2 som begyndte at indføre Tøndesystemet, saaledes som det nu haves; men det varede længe, inden det ny System vandt Indgang. Imidlertid naaede man dog 1888 saa vidt,, at man havde ca. 3000 Tønder anbragte i Latriner. Nu er Antallet af saadanne Tønder 3500 å 4000, og det for­ øges daglig. Under mit Ophold paa Institutets Kontor indkom der 4 å 5 Anmeldelser fra Ejendomme, hvor det ny System ønskedes indført, og af Udtalelser, som ved den Lejlighed faldt, fik jeg Indtryk af, at man i Almindelig­ hed var meget tilfreds med Systemet. I Nybygninger maa der ikke anbringes andre Latriner end saadanne med Tønder efter det ny System, men endnu er den gamle, overordentlig slette Ordning bibeholdt i mange Ejendomme.. Udførslen af Latrinrenovationen besørges nu af et Selskab, dog ikke det oprindelige, bestaaende af nogle faa Del­ tagere. Selskabet, der, som ovenfor nævnt, kalder sig Rostocker Abfuhr-Institut, staar under Kommunalbestyrel­ sens Kontrol. Tønderne , som anvendes, ere beregnede paa at an­ bringes lige under Sæderne uden nogen Rorforbindelse. De forfærdiges af Egetræ med galvaniseret Jærnbeslag; paa dette er fastgjort et Par Kroge, der tjene til Støtte for en Spændebøjle, som ved en Skrue presser Jernlaaget, som er forfærdiget af presset Smedejern, fast til Tønden. Yed Hjælp af en Kautschukring, som anbringes paa en saadan Maade paa Laagets Underside, at den følger med Laaget, gjøres Laagets Tilslutning til Tønden lufttæt (se Fig. 1 paa medfølgende Plan). Tønderne ere smaa, for at de ogsaa skulle kunne anbringes i Klosetter i Etagerne. De have føl­ gende Dimensioner: Højde 153/ 4", Diameter 15" foroven og I 2 V 2 " forneden, alt indvendigt Maal. De rumme 25 Potter, naar de ere saa fulde, som de kunne være ved Udførslen; fyldte til Randen rumme de 30 Potter. Dæksler og Bøjler males en Gang aarlig med en rødbrun Platinfarve, som faas hos Rometsch & Co. i Kitzingen am Main, og som skal være meget holdbar. Nu har man ogsaa begyndt at male Tøn­ derne udvendigt med denne Farve. Prisen paa Tønderne er Kr. 4.45 og paa Bøjle, Dæksel og Gummiring Kr. 9.35. Hvad Tøndernes Holdbarhed angaar, mener man, at de kunne holde i mange Aar. De Tønder, jeg saa, vare i udmærket god Stand. De ere ogsaa særdeles solidt for­ arbejdede, og navnlig ere de af meget tykke Staver. Gummi­ ringene siges at kunne vare i ca. 10 Aar. Som ovenfor sagt er Antallet af Tønder 3500 å 4000-

\

3

Der bruges til Udførslen 5 Vogne , og da liver Vogn rummer 40 Tønder, maa der altsaa foruden de i Latri­ nerne værende Tonder haves 5 X 40 = 200 med Tillæg yderligere af et saadant Antal Tønder, som maa paareg­ nes til enhver Tid at være under Tømning og Itengjøring ved Oplaget. Af Dæksler med Bøjler haves ca. 300 Stkr. Hver Vogn medfører altsaa til Byen 40 rene Tønder med paaskruede Laag. Førend Tøndens Udtagning af Latrinet tages Laaget af en ren Tønde og paaskrues den fulde. Folkene kaste da Tønderne paa Nakken og hære dem ud til Vognen. Det Hele ser saa renligt og ordentligt ud, at Ingen kan tage Anstød deraf, og der mærkes ikke Spor af ilde Lugt. Vognene ere Kassevogne med Døre paa Si­ derne og i den hageste Ende. De ere pænt malede. Med hver Vogn følger to Mand, hvoraf den ene er Kusk. Disse Folk, som ere net og renligt paaklædte i en Slags lyse- hlaa Bluse, ere forsynede med et Skjødskind, som naar ned til noget under Knæet; paa Hovedet have de en mørke- hlaa Uniformskaskjet med et Messingskilt, hvorpaa er an­ bragt Nummer. Man ser disse Vogne holde omkring paa Gaderne, medens Folkene gaa ud og ind ad Døre og Porte med Tønderne. Ingen tager Anstød deraf, uagtet Arbej­ det ofte udføi es, hvor der er saa stærk Trafik, at man ikke kan undgåa at passere tæt forbi Folkene og Vognene. Tømning, Rengjøring og Desinficering af Tønderne sker paa følgende Maade: Vognen kjører ind i Gjennemkjørs- len A (see Fig. 2 paa Planen) i Oplagshuset. Tønderne bringes ind i Rummet b, hvor Indholdet gjennem Risten c tømmes ud i den under Gulvet værende Beholder. Hvad der ikke kan gaa gjennem Risten, hvis Masker kun ere 2" i Firkant, benyttes til Kompost. Denne Rist er imidlertid, forekommer det mig, meget for snever i Maskerne, og ved­ kommende Fruentimmer, som tømmer Tønderne, har der­ for ogsaa en Del Besvær med at faa Fækalierne gjennem Risten. De tømte Tønder renses med en Kost i et Kar med koldt Vand. Derefter børstes de rene med en stiv Børste i et andet Kar med koldt Vand. De rulles derpaa i et Kar indeholdende 2Va % Karbolsyreopløsning, og ende­ lig hældes der i hver Tønde % Pot Desinfektionsvæske, hestaaende af en 27a % Karbolsyreopløsning med Tilsæt­ ning af en saakaldet russisk Sæbe, hvorefter Laaget paa­ skrues. Denne Karbolsyreopløsning, som ved Tilsætning af Sæben bliver noget fedtet, skal, medens Tønderne ere i Brug, stadig stige tilvejrs med Fækalierne og danne en

4 Hinde over disse, som bidrager til at formindske den ilde Lugt og tillige virker desinficerende. — Til Tømning og Rengjøring af Tønderne anvendes 4 Kvinder. Antallet af Beboere, for hvem Selskabet besørger Ud­ førslen, er ca. 12,000, fordelt paa ca. 2000 Eiendomme; der kan altsaa regnes at være 3 a 4 Beboere for hver Tønde. I en Kaserne har man erfaret, at 1 Tønde, som tømmes 1 Gang ugentlig, er tilstrækkelig til 5 Mand. Der findes Latriner saavel i Gaardene som i Husene. Tønderne skulle tømmes mindst 1 Gang ugentlig, men Selskabet bestemmer selv, paa hvilke Dage Tønderne skulle føres bort. Vil vedkommende Grundejer have Tønderne tømt oftere, slutter han Akkord med Selskabet derom, og Betalingen beregnes derefter. Tønderne tages, som de forefindes, uden Hensyn til, om de ere fulde eller ei. De fleste af de Tønder, jeg saa blive tømte, vare ikke halvt fulde. Angaaende Betalingen for Udforslen gjælder følgende Regler: Den første Tønde anskaffes af Grundeieren (dog uden Dæksel og Bøile), medens Vedligeholdelsen af Tønderne ligesom ogsaa Ombytningstønder bekostes af Selskabet. For Udførslen betales af vedkommende Grundejer: 1 Tønde, tømt 1 Gang ugentlig, Kr. 2,00. 1 do. — 2 — — 3,55. 2 do. — 1 — — 3,55. 2 do. — 2 — — 6,20. 3 do. — 1 — — 4,90. 3 do. — 2 — — 8,00. 4 do. — 1 — 6,20. Betalingen erlægges forud for hvert Kvartal. Angaaende Enkeltheder med Hensyn til Reglerne for Udførsel, se Bilag 2. *) Fækalierne sælges fra Oplaget til Landbrugerne og betales med Mk. 3.50 pr. 1000 Liter = 41 Øre pr. dansk Tønde. Man har ingen Vanskelighed ved at blive af med dem. Et Par Interessenter i Selskabet, som anvende en Del af Fækalierne, faa 28% Rabat. Arbeidstiden er fra 6 Morgen til 6 Aften; men derfra maa for Udførselsarbeidets Vedkommende regnes 1 ft 2 Timer, fordi Heste og Folk daglig tillige anvendes til at kjøre en Deel af Fækalierne c. % Miil udenfor Byen. Af­ standen fra Byen til Oplagspladsen er c. V2 Fjerdingvei;

*) Dette og folgende Bilag ere til Eftersyn paa Selskabets Kontor.

5 Yeien er for en Deel ikke andet end Jordvei, som i vaadt Veir maa være vanskelig at befare. Der holdes 10. Heste, men de udføre som sagt en Deel Arbeide foruden selve Renovationskørslen. Arbeidslønnen er pr. Kusk Kr. 10,65 pr. Uge samt desuden Kr. 53 pr. Vi Aar, altsaa tilsammen pr. Uge Kr. 14,72; pr. Mand, som følger med Vognene, Kr. 10,65 pr. Uge og Kr. 44,50 pr. XU Aar, altsaa tilsammen pr. Uge Kr. 14.07. Kvinderne faa Kr. 1,33 pr. Dag. Mæn- dene faa Skjødskind og Ivaskjet leveret og vedligeholdt af Selskabet. Det blev mig sagt, at Forretningen betaler sig, naar man gjennemsnitlig faaer en Betaling af Kr. 6,20 pr. Tønde aarlig, tømt 1 (lang ugentlig. Jeg fik udleveret 1 Exemplar af „Bedingungen der Abfuhr der Privet-Eimer“ , hvilket medfølger som Bilag 2. Fra Rostock reiste jeg til Greifswald, en lille By, som ligger lidt syd for Stralsund. Man benytter her samme System som i Rostock, men Rengjøring og Desinfection af Tønderne sker paa en anden Maade end der. Renovations­ væsenet besørges af Byens Magistrat og ledes af en „Abfuhr- Inspektor“ . Jeg henvendte mig til den Magistratsembeds­ mand, under hvem Renovationsvæsenet sorterer, og blev særdeles vel modtaget. Han anmodede Inspektøren om at give mig alle de Oplysninger, jeg maatte ønske, og gav mig et Exemplar af Renovationsregnskabet for 1891, hvilket medfølger som Bilag 3. I Greifswald, som har omtrent 20,000 Indbyggere, indførtes det samme System som i Rostock for nogle faa Aar siden. Indtil da var Renovationsvæsenet i høi Grad slet. Man benyttede Tønder og Spande af alle mulige Størrelser. Fækalierne tømtes i Kassevogne, som afhentede dem fra Kl. 10 Aften til Kl. 4 Morgen. Nu er Anvendelsen af Tønder i Lighed med Rostocks obligatorisk. Tønders og Vognes Konstruktion er nøiagtig som i Rostock med Undtagelse af, at der adskillige Steder, navnlig i større Instituter, anvendes meget større Tønder. — Her findes Latriner saavel i Gaardene som i Husene, men det langt overveiende Antal findes i Gaardene. Udførslen sker lige­ som i Rostock om Dagen fra Kl. 6 Morgen til Kl. 6 Aften. Paa Søn- og Helligdage finder ingen Udførsel Sted med Undtagelse af, naar flere helligdage følge efter hinanden; Udførsel finder da undertiden Sted om Morgenen inden Kirketid. Afhentningen sker i Almindelighed 1 Gang ugentlig, men naar vedkommende Huseier ønsker det, sker

6 Afhentning hyppigere — 2 å 3 Gange ugentlig, ja endog daglig. Betalingen forhøies da i Forhold hertil. — Da det er tilladt af Magistraten, er det temmelig almindeligt, at de i Gaardlatrinerne anbragte Tønder anvendes paa samme Maade som de i Kjøbenhavn anvendte Pottetønder. Hvor dette finder Sted, tømmes disse Tønder hyppigere. For imidlertid at undgaa de store Ulemper, som kunne resultere af, at disse Tønder enten tilsvines udvendig eller fyldes for meget, er der truffet den Bestemmelse, som gjennemføres med stor Strenghed, at en saadan enten til­ svinet eller for stærkt fyldt Tønde ikke maa afhentes. Folkene have streng Ordre til at lade saadanne Tønder staa og at anmode vedkommende Iluseier om at besørge Tønden fuldstændig rengjort udvendig eller berøvet noget af sit Indhold. Rapport indgives af vedkommende Kusk til Kontoret. Tønden afhentes da den følgende Dag mod en Extrabetaling. Skulde den endnu deri følgende Dag ikke være i Orden, gjentages det samme. Der haves nu anbragt i Latriner 3000 smaa Tønder og noget over Ilundrede store. De smaa Tønder have samme Størrelse som Itostockertønden. De store have følgende Dimensioner: Høide 26", Diameter foroven og forneden 15", indvendigt Maal. De opgives at rumme 100 Potter (se Fig. 3 paa Planen). Prisen paa de store Tønder, som ere tilvirkede af Petroleumstønder, er Kr. 9 å Kr. 10.50, eftersom Prisen paa Petroleumstønder er lavere eller høiere. Dæksel, Gummiring og Boile til en stor Tønde koster Kr. 9,35. Dæksler og Bøiler males sorte 1 Gang aarlig. Byen er inddelt i 4 Kvarterer, og til Ud­ forslen benyttes 4 Vogne, som hver besørger sit Kvarteer, og hvoraf hver rummer 40 smaa Tønder. De ere kon­ struerede nøjagtig som Rostockervognene. Desuden haves 1 Vogn, som bruges til Transport af de forholdsvis faa store Tønder, og som er aaben og hovedsagelig bestaar af et stærkt Lad, anbragt saaledes paa Hjulaxlerne, at Af­ standen fra Jorden til Overkanten af Ladet kun er 30“ af Hensyn til, at disse Tønder, naar de ere fulde, veie c. 3 Ctnr. De 4 Vogne til de smaa Tønder kjøre 4 Gange om Dagen; den ene Vogn til de store Tønder benyttes til en­ kelte Toure efter Behovet. Afstanden fra Byen til Oplags­ pladsen er henved V 4 Miil. Ligesom i Iiostock følger med hver Vogn 1 Kusk og 1 Medhjælper. Fækalierne anvendes til Kompost, idet Dagrenovationen føres ud til samme Oplagsplads som Fækalierne og der blandes med disse.

7 Man klager imidlertid over, at man ikke kan blive af med Komposten, som derfor nu findes ophobet i store Masser. Salgsprisen er 7Vs Øre pr. dansk Tønde. Tilvirkningen af Komposten skal jeg senere omtale. Udforslen kan gjennemsnitlig regnes at koste Hus­ værterne pr. Beboer Kr. 2.40 pr. Aar, men saa er heri og- saa medregnet Udførslen af Dagrenovationen. Det kan ikke opgives, hvormeget Betalingen for Udførslen af Fæ­ kalierne alene andrager. For Afhentning af en af de smaa Tønder 1 Gang ugentlig betales Kr.7.12 pr. Aar; for do. af 1 stor Tønde Kr. 17.80. (Heri altsaa iberegnet Af­ hentning af Dagrenovationen). For 2 Gange ugentlig Af­ hentning betales dobbelt, for 3 Gange tredobbelt o. s. v. Arbeidslønnen er pr. Mand Kr. 1.78 pr. Dag og pr. Kvinde Kr. 1.34. Mændene faa imidlertid en ikke ubetyde­ lig Extraindtægt ved Drikkepenge, som endog antages at kunne andrage fra Kr. 90 til Kr. 135 pr. Aar. Heste­ kraften lejes for en Betaling af Kr. 6.40 pr. Par pr. Dag incl. Kusk. Medens altsaa selve Ordningen af Udførslen i det Væsentlige er den samme som i Itostock, udføres Rens­ ningen af Tønderne her ved Hjælp af ophedet Vand paa følgende Maade: Efterat Tøndens Indhold er blevet tømt ud i Fækalbeholderen, anbringes den med Bunden i Vejret paa Stativ a (see Fig. 4 paa Planen), og gjennem Røret b udsendes ved Hjælp af en Injektor c mod Tøndens Inder­ sider og Bund Straaler af Vand, som, udsendt med 3/ 4 Atmosfæres Overtryk, har en Temperatur af 112° C. Sam­ tidig bliver Tønden udvendig overskyllet med varmt Vand gjennem Røret d. Vandet fra Tønderensningen løber gjen­ nem Afløbsroret e ud i en Beholder f (Fig. 5 paa Planen) udenfor Huset, hvor det meste af de faste Stoffer afsætter sig. Derfra løber det over i Beholderen g, hvori der atter afsætter sig en Deel faste Stoffer, og endelig føres det gjennem aabne Grøfter ud til nærliggende Enge, hvor det benyttes til Vanding af disse. Til Tilveiebringelse af Damp og varmt Vand haves en Dampkjedel. Ved Hjælp af et Pulsometer føres det til Rensningen fornødne Vand op i en Beholder ovenpaa Damp- kjedlen, hvori det opvarmes til 50 0 C. Fra Kjedlen og denne Beholder føre Rørledninger hen til de 2 Apparater til Tønderensning h og i; i Injektoren c blandes Vand og Damp i det rette Forhold og sprøites ud gjennem Huller paa det opretstaaende Rør b. Tønderne blive udsatte for Over-

8 brusning i 3/i Minut, hvilket har vist sig tilstrækkeligt till fuldstændig Desinficering. Naar medregnes den fornødne Tid til Paasætning og Aftagning af Tønden, medgaar der 1 Minut pr. Tønde. Ved IIjælp af et elektrisk Ulir an­ gives ved Klokkeslag, naar de 45 Sekunder ere forløbne. Til Tønderensningen benyttes Kvinder, 1 Kvinde ved hvert Apparat. Det paaligger Fyrbøderen foruden at passe Damp- kjedlen og Pumpningen at holde Kontrol med, at Kvinderne udføre Rensningsarbeidet omhyggeligt. Foruden de omtalte to Rensningsapparater haves et Rensningsapparat k for Laagene til Tønderne. Det bestaaer af et opretstaaende Sgrenet Rør, hvorfra kan udsendes 3 Straaler ophedet Vand. Laagene anbringes paa et Stativ ovenover Rørenderne. Til Rensning af Tønderne medgaaer til de smaa 10 å 12 Potter Vand og til de store 20 il 25 Potter. Der renses daglig 7 å 800 Tønder. Tønderne blive paa denne Maade ganske vist udmærket godt rensede og desinficerede, men der er den Ulempe ved Methoden, at Tønderne efterhaanden indvendig blive ru ved den hyppige Paavirkning af saa hedt Vand. Man har søgt at modarbeide denne Ulempe ved at overstryge Tønderne indvendig med forskjellige Stoffer, Fernisser og des!., men uden Held. Da det, naar Tønderne ere bievne ru indvendig, maa anses for tvivlsomt, om de virkelig blive fuldstændig desinficerede, har man nu bestemt sig til efter Tøndernes Rensning at helde en Desinfectionsvædske i demT nemlig Saprol, der er en mørkebrun, noget olieagtig Vædske (vistnok udvundet af Kultjære), som stadig, medens Tønden staaer i Latrinet, flyder ovenpaa Fækalierne, danner en tynd Hinde over dem og i særdeles høi Grad forringer den ilde Lugt. Af denne Vædske benyttes om Vinteren 10 å 20 Gram, Foraar og Efteraar 20 å 30 og om Sommeren 40 Gram pr. lille Tønde. Denne Vædske koster Kr. 35.50 pr. Ctnr. incl. Emballage. Som ovenfor omtalt benyttes Fækalierne til Kompost. Paa en stor Plads udenfor Rensningsanstalten aflæsses Dag­ renovationen, og efterat den ved Gjennemsøgning er bleven underkastet en Rensning for besværende Gjenstande, blandes den med Fækalierne. Fækalierne trykkes ved Hjælp af Damp fra Beholderen ud til Kompostdyngerne gjennem underjordiske Rørledninger. Hele Anstalten, som formenes ikke at være stor nok i Forhold til Udforslens Størrelse, er overordentlig renlig holdt.

9 Om Tøndernes Holdbarhed haves der endnu ikke til­ strækkelig Erfaring, eftersom de kun have været anvendte nogle faa Aar. Yed at sammenligne Tøndernes Udseende med deres i Rostock nærer jeg imidlertid ingen Tvivl om, at Tønderne i Rostock ville holde meget længere end Greifswald- Tønderne, thi disse have som sagt allerede lidt betydeligt ved Rensningen med hedt Vand. Paa den medfølgende Plan lindes et Grundrids af Op­ lags- og Rensningshuset i Greifswald (Fig. 5) samt Tegning af en af de store Greifswald-Tønder (Fig. 3.) Til Yeiledning ved Bedømmelsen af de i Rostock og Greifswald anvendte saa forskjellige Rengjørings- og Des- infectionsmethoder i pekuniær Henseende tillader jeg mig at vedføie følgende Sammenligning mellem Bekostningen ved Anvendelsen af de to Methoder: 1. Rostock. Regnes hver Tønde at blive tømt og alt- saa rengjort 1 Gang pr. Uge, og der til Hyldning i den rensede Tønde bruges 2/s Liter 2ya % Karbolsyreopløsning, bruges aarlig pr. Tønde 41.e få af denne Opløsning, hvilket svarer til et Forbrug af 2.08 få raa Karbolsyre å 50 % . Prisen paa denne kan regnes at være Kr. 1G pr. 100 få,. og den aarlige Udgift pr. Tønde, tømt 1 Gang pr. Uge, bliver da 32 Øre. Til Hypning af Tønderne i 2V 2 % Kar­ bolsyreopløsning kan vel regnes at medgaa pr. 100 Tønder for hver Rensning c. 25 Potter = 50 få = pr. Aar 2G00 få, hvortil anvendes 130 få Karbolsyre = Kr. 20.80, hvilket udgjør pr. Tønde 20.8 Øre, altsaa tilsammen med oven­ anførte 32 Øre ialt 52.8 Øre pr. Tønde. Yderligere an­ vendes der lidt saakaldet russisk Sæbe for at gjøre Karbol- syreopløsningen noget fedtet. Hvor meget dette kan an­ drage, veed jeg ikke, men det var efter Bestyrerens Ud­ sagn en Bagatel; man havde nylig begyndt at anvende det og tilsatte lidt deraf efter Skjøn. 2. Greifswald. Af Regnskabet for Greifswald Renova­ tionsvæsen for 181,,/ 92 fremgaaer, at der er blevet tømt 1 Gang ugentlig 2720 smaa Tønder og 100 store Tønder samt 2 Gange ugentlig 95 smaa Tønder og yderligere nogle Tønder, hvis Antal ikke er angivet, men som efter Beta­ lingen for Tømningen kan regnes for 25 smaa Tønder. Regner man hver af de store Tønder lig 4 smaa, faas ialt 3335 smaa Tønder tømte *og rengjorte 1 Gang ugentlig. Naar man af Udgiftsposterne foruden de Poster, som ikke vedrøre Tøndernes Rengjøring og Desinfektion, udelader Arbeidsløn til 3 Koner og 1 Mand ved Rensningen, fordi

10 --samme Arbeidskraft maa anvendes ved Itengjøringen efter •Rostockermethoden, og man af Posten „Unterhaltung der Kubel, Deckel und maschinellen Anlagen“ medtager Mk. 500, bliver den samlede Udgift Mk. 4550 = Kr. 4049. 50 = pr. Tønde pr. Aar Kr. 1. 21, hvoraf Kemikalier til Des­ infektion kun udgjør lidt ovær 5 Øre*). Lægges hertil G% Forrentning og Amortisation af Anlægskapitalen, som for Dampkjedel, Pulsometer og andre Apparater til Rengjøring af Tønderne ikke kan ansættes til mindre end Kr. 20,000, bliver yderligere at tillægge pr. Tønde 36 Øre, ialt altsaa Kr. 1. 57. Min Rejse gik ogsaa til Stuttgart for at sætte mig ind i Forholdene med Hensyn til Jernbaneforsendelsen af Fækalier dersteds. Da Renovationsvæsenet i Stuttgart, siden 1873 har været overtaget af Byens Magistrat, henvendte jeg mig ved min Ankomst til Stuttgart til vedkommende kommunale Em­ bedsmand, som fører Titel af „Latrininspektorw, og udbad mig Tilladelse til at gjøre mig bekjendt med Enkelthederne vedrørende Jernbaneforsendelsen af Fækalier fra Stuttgart. Jeg var saa heldig at kunne medbringe en Anbefaling fra Direktøren for den Podevvilske Poudrettefabrik i Augsburg. Dette bidrog til at skaffe mig nogen Imødekommen hos Latrininspektøren, som ellers ikke lod til at være tilbøjelig til at give Oplysninger. Han opgav mig, hvilke Jernbane­ stationer jeg burde besøge, og til hvilken Tid Jernbane­ vogne med Fækalier vilde blive tømte der, samt gav mig Tilladelse til at se Etablissementet i Byen. Derimod blev han snart kjed af at besvare en Række Spørgsmaal an- gaaende Detailler, jeg rettede til ham, men henviste mig desangaaende til en trykt Pjece, som han gav mig et Eks­ emplar af, og som hermed følger som Bilag 4, nemlig: „Die Entfernung und Verwertliung der Fækalstoffe in Stutt­ gart.1 Denne Pjece indeholder en Del Oplysninger og navnlig et Reglement angaaende Transporten pr. Jernbane af Fækalier fra Stuttgart. Indtil 1873 vare Renovationsforholdene i Stuttgart meget slette, idet Afhentningen af Fækalier besørgedes af Bønder og Gartnere fra B^ens Omegn, som enten fik dem

*) Som bemærket liar man i den senere Tid begyndt at anvende Saprol til Desinfektion af Tonderne. Desinfektionen hermed vil, saaledes som den udfores i Greifswald, koste c. 96 øre pr. Td. aarlig.

11 uden Betaling eller betalte en mindre Godtgjorelse til Hus- eierne. — I 1873 overtog Magistraten selv Renovations­ væsenet, som nu i alle Enkeltheder er monsterværdigt ordnet. Man benytter i Stuttgart Grubesystem med An­ vendelse af saavel Haand- som Dampluftpumper til Gru­ bernes Tømning. Materiellet er udmærket i ønhevr Hen­ seende, og alt er saa renligt og smukt holdt, at det dan­ ner en stor Kontrast til, hvad man ser i Munchen, hvor samme System benyttes. I Stuttgart haves til Fækaliernes Transport ud af Byen 110 store Tøndevogne å 1300 Potter, som man stadig ser lcjøre gjennem Gaderne; de ere imidlertid saa smukt ma­ lede og saa renlig holdte, at man skulde tro det var 01, Most eller andre værdifulde Stoffer, som transporteredes i dem. Antallet af Beboere i Stuttgart er ca. 110,000. Der udføres daglig en saa enorm Masse Fækalier i Forhold til Beboernes Antal, at det ser aldeles uforstaaeligt ud, nem­ lig pr. Dag 230 Kubikmeter = 400,000 Pd.; altsaa ca. 1090 danske Tønder. Fækaliernes Indhold af værdifulde Stoffer e r : Kjøbenhavns indeholder: Kvælstof 0 .4 2 4 % 0 .6 0 0 % Fosforsyre 0-1 8 4 % 0 .4 7 3 % Kali 0 .1 6 9 % 0 -3 7 1 % Hvorinange °jo Tørstof Fækalierne indeholde, har ji ikke kunnet faa oplyst. Den kemiske Sammensætning tyder paa, at Fækalierne foruden en særdeles stor Mængde Urin indeholde en Del Vand. Der findes da ogsaa i Stuttgart i Etagerne en ikke ringe Mængde Vandklosetter med Af- lob til Latringruberne, og fra alle Pissoirer findes Nedløbs­ rør til Gruberne. — At faa denne Masse Fækalier afsat i den nærmeste Omegn viste sig, straks efter at et ordnet Renovationsvæsen var indført, umuligt, saa meget mere, som Byens nærmeste Opland kun for en ringe Del er skik­ ket til Avlsbrug og Havedyrkning, idet Byen næsten paa alle Sider i temmelig kort Afstand er omgivet af Vin­ bjerge. Medens de gamle slette Renovationsforhold bestode, have Beboerne ladet en stor Del af Fækalierne løbe i Kanalerne (dette er naturligvis nu strængt forbudt), hvil­ ket forklarer Muligheden af dengang at kunne blive af med Fækalierne. Man sælger nu en Del af disse til de i Nærheden af Byen værende Landbrugere og Gartnere, til

12 livem de føres ud i selve de Vogne, hvori Fækalierne blive- oppumpede fra Gruberne, og Betalingen retter sig da efter Afstanden fra Byen og Vejenes Beskaffenhed; den varierer fra Mk. 4 til Mk. 6.50 pr. 1000 Liter = ca. 47 å 76 Øre pr. dansk Tonde. I)enne Betaling dækker imidlertid næppe Omkostningerne ved selve Transporten. Resten, altsaa Størstedelen af Fækalierne, forsendes derimod pr. Jernbane til en stor Mængde Jernbanestationer, ca. 79, be­ liggende i en Afstand af indtil 10 Mile fra Byen og for­ delte paa 11 Jernbanelinier. Man bar aldeles ikke Oplag af Fækalier i Byens umiddelbare Nærhed; hvad man ikke straks kan blive af med enten til den nærmeste Omegns Forbrugere eller til Aftagere fra Jernbanestationer, opsamles i store Beholdere, som ere anbragte ved 3 forskjellige Jernbanestationer i en Afstand af omtrent 2 å 3 Mile fra Byen. Jeg besøgte en af disse Jernbanestationer, som ligger ca. 2 Mil fra Byen, og hvor de største og bedst indrettede Beholdere findes.. Hen til Beholderen er fra Stationen lagt Sidespor, hvorpaa Transportvognene bolde under Tømningen. Afstanden fra Stationsbygningen til Beholderne er 600 Alen, og Afstan­ den fra Beholderne til Hovedsporet o : Afstanden mellem Sidesporet og selve Jernbanens Hovedspor, 60 Alen. Be­ holderne, hvis Bund laa ca. 13 Fod under Jordoverfladen, vare byggede af solidt Murværk, indvendig beklæde med Cementpuds. De havde Tag, ligeledes af Murværk med Cementpuds, understøttet af murede Piller, og ovenpaa Taget var lagt et tykt Lag Jord, hvori dyrkedes Asparges.. Paa flere Steder i Taget var anbragt firkantede Aabninger tillukkede med Trædæksler. Det Hele var særdeles smukt og solidt udført. Efter Tømningen blive disse Beholdere rensede saa omhyggeligt med Vand, at jeg uden Gene kunde stige ned i en af dem og gaa rundt i den. Den tog sig da ud som en meget stor Sal med hvælvet Loft, hvilende paa Søjler. Højden fra Gulv til Loft var 10 Fod.. Der findes 4 saadanne Beholdere, hvoraf 2 ere 66' X 66', 2 66' X 68' i Firkant. Beholderne fyldtes gjennem et Rør med Tragt og en Gummislange, som fastgjordes ved Vogn- tøndernes Udløbsrør. Besynderlig nok tømtes Beholderne ved Hjælp af Ilaandpumper af Jern, som naaede saa hojt op over Beholderne, at Forbrugernes Vogne kunde holde under deres Udløbsrør. Denne Tømningsmaade svarede- kun daarlig til den øvrige splendide Udstyrelse og maa

IB koste uforholdsmæssig meget. Ved Oplaget var ansat en •saakaldt „Grubenaufseher“ med en Medhjælper. Der var, efter hvad man sagde mig, saa megen Efter­ spørgsel efter Fækalierne, r.t der sjældent fandtes store Oplag. Gjennemsnitsprisen, som betaltes, var Kr. 1.78 pr. 1000 Potter, hvilket svarer til ca. 24 Øre pr. dansk Td. Ved Beholderne fandtes et lille Hus, som tjente til Kontor for Opsynsmanden. Anlæget havde kostet omtrent 70,000 Kr. — Paa den store Mængde Landstationer, hvortil efter modtagen Bestilling forsendes Fækalier, er der slet ingen særlige Anstalter truffet til Transportvognenes Tømning. Transportvognene holde paa selve Stationssporene. Jeg be­ søgte en saadan Station, Fellbach, ca. Ø /2 Mil fra Stutt- gart, hvortil netop 4 lastede Vogne vare ankomne. Trans­ portvognene holdt lige ud for Godsmagasinet paa 3die Spor fra dette og i en Afstand af kun 120 Al. fra Sta­ tionsbygningen. Fækalierne afhentedes dels i store Tøn­ der, anbragte paa Vogne, dels bleve de, hvad der saa ganske besynderligt ud, afhentede i store Træbeholdere, som bleve baarne af Mænd. Ved Læderremme vare disse Beholdere indrettede til at bæres paa Ryggen. Der fandt særdeles meget Spild Sted ved Tømningen af Jernbane­ vognene, hvorfor ogsaa Pladsen udfor disse i en Afstand af indtil ca. 20 Alen fra dem var forskrækkelig tilsølet af Fækalier, og cler lugtede meget slemt. Jeg spurgte Stationsforstanderen, om denne Uorden tillodes. Hertil svarede han med et Skuldertræk: „Der er ikke noget derved at gjøre, vi maa finde os deri.“ Personlig var han alt andet end velvillig stemt overfor Fækalietrans- porten. Dette kan man ikke undre sig over, thi her var slet ingen Anstalter truffet for at undgaa Ulemperne ved Tømningen af Transportvognene. Der benyttedes Læder­ slanger til Tømningen over i Landbrugernes Tønder, og til disse Slangers Opbevaring var der opført et Par smaa Træskure udfor Tømningsstedet; men Tømningen blev ud­ ført med stor Uorden. Jernbanetransportvognene, hvoraf haves 40 Stkr., ere indrettede akkurat ligesom de Vogne, der benyttes af Kjøbenhavns Renovationskompagni, og de rumme 68 danske Tønder ; kun er der den Forskjel, at man i Stuttgart be­ nytter Træ til Stilladset, hyorpaa de 3 store Tønder hvile. Fyldningen af Jernbanevognene sker ved Hjælp af en Damppumpe direkte fra de Vogne, som føre Fækalierne ud fra Gruberne i Byen.

14 Med Hensyn til Enkelthederne angaaende Betingelserne for Jernbanetransporten tillader jeg mig at henvise til det i den omtalte trykte Pjece indeholdte Reglement (Bilag 4). Da der i dette Reglement findes den Bestemmelse, at en­ hver Modtager af Fækalier paa Jernbanestationer skal være saaledes situeret, at han efter Jernbanebestyrelsens Skjon yder tilstrækkelig Garanti for Opfyldelsen af de stillede Betingelser med Hensyn til Tømningen af Vognene etc., ligesom ogsaa, at en Jernbanetransport kun maa adresseres til 1 Modtager, har ved en Deel Stationer mindre For­ brugere sluttet sig sammen og et Stykke fra Stationen ind­ rettet murede Beholdere, hvori Fækalierne tommes ud, for senere at uddeles til de enkelte Interessenter. Til saadanne Samlegrubers Anlæg yder Stuttgarts Kommune ligesom ogsaa Wiirtembergs L?indhusholdningsselskab nogen Hjælp. Betalingen for de til Stationerne afsendte Fækalier kan gjennemsnitlig Aaret rundt regnes for 33 Øre pr. d. Td., naar Afstanden fra Byen er c. 3 Miil.*) Ved større Afstand bliver Prisen noget hoiere paa Grund af den høiere Fragt, men afhænger naturligvis en Deel af Efterspørgslen. Jernbaneforsendelsen beløb sig pr. Aar til: 1875: 54,648 danske Tønder. 1879: 137,772 — — 1891: 288,000 — — Man har forsøgt at føre Fækalierne bort i Pramme paa Neckarfloden, men har maattet ophøre dermed, fordi Sundhedspolitiet modsatte sig det. Jernbanefragten er pr. Vognlast pr. dansk Miil Kr. 1,76, hvortil kommer et Expeditionsgebyr (uden Hensyn til Vei- længden) af Kr. 5,34 pr. Vogn samt 89 Øre pr. Vogn i Vognleie. Vognen føres da frit tilbage til Byen. Som det ses at Reglementet for Jernbanetransporten, eier Stats­ banerne selve Vognene, og kun Transporttønderne og disses Montering bekostes og eies af Byen. For selve Vognene betaler Byen pr. Vogn en Afgift af 67 Øre pr. Dag, da Vognen ikke anvendes.

*) Varierer fra 20 øre til 40 Øre. — Pr. Vognlast gjennemsnitlig ca. Kr. 26.