292639457

V

6

og ydmyge Skrivelse hedder det: »Værdes eders høie Naade at vide, at jeg sendte Eder noget aqua vitie (Brændevin) med John Teiste, og haaber jeg, at eders høie Værdighed har modtaget samme, der hjælper for allehaande Sygdomme og Krankdomme, som et Menneske kan lide af indvortes«. Herefter har man mest Grund til at tro, at Brændevin paa den Tid kun blev benyttet som Lægemiddel, thi hvor Brændevin omtales, er det altid med Roes for sin helbredende Virkning, og man skulde altsaa virkelig tro, at Brændevinen ved dens Fremkomst her i Landet udelukkende blev benyttet som Lægemiddel. Dette har imidlertid næppe været Tilfældet, thi allerede i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede fremkom der flere Klager fra Gejstligheden over Misbrug af Brændevin, saaledes i et allerunderdanigst Andragende til Hans Majestæt Kongen fra Biskoppen i Aarhus Aar 1536. I dette Andragende beder han allerunderdanigst om, at Brændevin og andre stærke Drikke ikke maa blive solgt paa Helligdagenes Formiddage, da Folk paa ingen Maade kan have godt af at have nydt Brændevin før de gik i Kirke, hvilket i mange Tilfælde har svækket deres Aarvaagenhed og Agtpaagivenhed. Ifølge foranstaaende Klage er det altsaa aldeles bestemt, at Brændevin ikke alene blev benyttet som Lægemiddel, men ogsaa brugtes som Nydelsesmiddel, og, ifølge de herom frem­ komne {Gager, rimeligvis ikke efter saa ringe en Maalestok. I Midten af det 16de Aarhundredfe var der allerede her i Landet en temmelig udbredt Tilvirkning af Brændevin, særlig i Kjøbenhavn. Ifølge Scheels »Beretning om Brændevinsbrændingen i Danmark« staar Brændevinsbrændingen allerede ved Aaret 1621 som en beskattet Industri i Landet, »omendskjøndt man ikke paa nogen Maade bestemt kan paavise hvorledes man dengang brændte Brændevin her i Landet«. Det er ialtfald mest sandsynlig, at Brændevinsbrændingen paa dette Tidspunkt saagodtsom udeluk­ kende blev udført i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne. Først ved