292635915

E X L I B R I S

K Ø B E N H A V N S R A A D H U S - B IB L IO T E K

-ur, *. heciskoxnmisaions Ovcrirtrjeniør.

Bekendtgørelse

et a f Justitsministeriet stadfæstet Bygningsreglement fo r Sundby Kommune under Kjøbenhavns Amt.

I Henhold til Lov af Ilte Februar 1876 angaaende Tilvejebringelse af Bygnings­ reglementer for Landdistrikter, jfr. Lov af 5te December 1894 angaaende yderligere Regler for Tilvejebringelsen af saadanne Reglementer og Bygningsvedtægter for Købstæ­ derne, stadfæstes herved følgende af Sogneraadet for Sundby Kommune vedtagne Byg­ ningsreglement for bemeldte Kommune.

I. R eglem en tets Virkekreds.

§ I- Nærværende Reglement gælder for Sundby Kommune.

§ 2‘ De i nærværende Reglement indeholdte Forskrifter skulle bringes til Udførelse ikke blot ved nye Bygningers Opførelse, men ogsaa ved Ombygning eller Tilbygning til ældre Bygninger, for saa vidt de derpaa ere anvendelige. Alle herom opstaaende Spørgsmaal afgøres af Bygningskommissionen, og for saa vidt den byggende ikke der med er tilfreds, af Amtet. II. B yggeretten s Omfang. F o r h o l d e t ti l N a b o g r u n d . § 3. Naar en Ejer enten vil nedrive en Bygning, der støder op til en anden Mands Grund eller Bygning,- eller vil opføre en ny Bygning ind mod Nabogrunden, har han mindst 14 Dage forud derom skriftlig at underrette Naboen. Denne er da pligtig til, med den neden for angivne Begrænsning, at træffe de Foranstaltninger, som ere nødven­ dige til at afværge den af den tilstødende Ejendoms Nedrivelse eller Opførelse flydende Fare for hans Ejendom, men kan, naar de enten aldeles ikke, eller ikke uden uforholds­ mæssig Bekostning, kunne ske paa selve denne, fordre dem foretagne fra den tilstødende Ejendom under Udførelsen af de der paatænkte Bygningsanlæg, dog paa hans egen Be­ kostning. Kræve saadanne Foranstaltninger horisontale Afstivninger mod Trediemands Ejendom, som kunne finde Sted uden nogen Ulempe for denne, er Ejeren af denne

3 pligtig til at finde sig i saadanne. Kunne Parterne ikke derom i Mindelighed enes, be­ stemmer Bygningskommissionen, hvorledes der i saa Henseende skal forholdes, hvorved det bør iagttages, at den Ejer, paa hvis Gruijd Naboen vil udføre deslige Byningsfore- tagender, saa lidt som muligt derved hindres i sine egne Bygningsanlæg. Yil den byggende give Bygningens Fundamenter en større Dybde end paa det givne Sted nødvendigt for en almindelig Beboelsesbygning, eller give Kældere eller andre Anlæg større Dybde end 3 Alen under Jordoverfladen, er han pligtig til i fornøden Dybde paa en forsvarlig Maade og paa sin egen Bekostning at undermure Naboens tilgrænsende Mur og derhos paa sin Grund træffe de yderligere Foranstaltninger, som udkræves for at betrygge Naboen. Alle deraf opstaaende Spørgsmaal blive ligeledes at afgøre af Bygningskommissionen. § 4. Ved Anlæg af nye Gader eller Veje (private eller offentlige) skal for Fremtiden en Plan indsendes til Sogneraadet, der paaser, at Spildevandsafledningen ordnes for­ svarligt, at der kun anvendes hensigtsmæssig Materiale, (Brug af Smedegrus i dette Øjemed er forbudt), at Gaden eller Vejen er udlagt i en hensigtsmæssig Retning og Niveau, og naar den støder til offentlig Gade eller Vej, bestemmer, hvorledes der skal forholdes med Overkørslerne til samme. Ved Bedømmelsen af Gadens hensigtsmæssige Retning skal der ikke blot tages Hensyn til Gadens Beliggenhed paa selve det paa­ gældende Grundstykke, men ogsaa til det hele System af Gader, der efter Forholdene paa vedkommende Sted vil være det hensigtsmæssigste. Ingen ny Gade eller Vej maa anlægges med én mindre Bredde end 30 Alen, Grøfterne indbefattede. Dog kan Sogneraadet, for saa vidt alt tilstedeværende Bygninger maatte gøre det det nødvendigt eller Veje ikkun fører til enkelte Bygninger, tilstede en Undtagelse fra denne Bestemmelse. Ved Gader og Veje, der herefter anlægges, behøver den anlagte Del af Gaden eller Vejen, hvor der ved samme aldeles overvejende findes Villaer, kun at være 20 Alen bred, men Afstanden fra Bygningerne til Gadens eller Vejens Midtlinie skal være mindst 15 Alen.. X end 20 Alen til en Bredde af mindst 20 Alen, kan det fordres at der ved ethvert Byggeforetagende ved en saadan Gade eller Vej stedse bliver en Afstand af mindst 10 Alen mellem Bygningen og Gadens eller Vejens Midtlinie, og naar. den paagældendo Gade eller Vej betragtes som Hovedfærdselslinie, kan Sogneraadet fordre den udvidet til 30 Alen og som Følge deraf ogsaa fordre 15 Alens Afstand mellem Bygningen og Gadens eller Vejens Midtlinie. jC Hvor saadant fordres, er den byggende berettiget til at bygge indtil den Byg­ ningshøjde der svarer til den af Sogneraadet fordrede Gade- eller Vejbredde, imod at han forpligter sig til at afstaa det til hans Byggegrund svarende Areal mellem den ældre Vejlinie og den ny Byggelinie til Gadens eller Vejens Udvidelse uden Erstatning. Vilde Afstaaelsen bevirke, at en Ejendom derved vilde faa mindre ubebygget Grund, end Reglementet ved Bygningernes Opførelse hjemlede, eller naar de i dette Reglements § § 5. For efterhaanden at udvide de tilstedeværende Gader og Veje af mindre Bredde F o r h o l d e t ti l Ga d e r o g Ve j e .

4 13 fastsatte Afstandsbestemmelser ikke kunne overholdes, skal Ejeren være berettiget til at forlange Ejendommen overtaget af Kommunen imod Erstatning af dennes Kasse efter uvillige, af Retten udmeldte Mænds Skøn, eller til at regno det afstaaede Areal 'som en Del af det Areal, der efter § 13 skal holdes ubebygget. § 6 . Naar Sogneraadet anser det for nødvendigt, at der gives en allerede anlagt Gade eller Yej en større Bredde end 30 Alen, skal enhver, som opfører nogen ny Bygning til Gaden eller Vejen, hvad enten dette sker paa en hidtil ubebygget Grund eller i Stedet for en ældre nedbrudt eller nedbrændt Bygning, eller som ejer nogen ubebygget til Gaden eller Vejen stødende Plads, være pligtig til at afstaa saa meget af sin Grund til Gaden eller Vejen, som anses fornødent til at give samme den behørige Bredde, mod Erstatning af Kommunens Kasse efter uvillige Mænds Skøn. Sogneraadet kan ogsaa fordre Ekspropriation af Bygninger i det nævnte Øjemed mod Erstatning efter de almindelige Regler om Afstaaelse af Ejendom til offentlig Brug; dog skal det staa vedkommende frit for at begære Spørgsmaalet om Afstaaelsens Nød­ vendighed undergivet Justitsministeriets Afgørelse. § 7. Ingen ny Bygning maa paabegyndes, forinden Distriktslægen har erklæret, at der paa Bygningens Grund er tilstrækkeligt for Sundheden uskadeligt Drikkevand, eller Brugen af saadant paa anden Maade er sikret, samt forinden Sogneraadet har meddelt Bestemmelsen om i hvilken Højde den paagældende Bygning skal lægges, og har godkendt den Maade, paa hvilken Vandatløbet fra Ejendommen er ordnet, som tilfredsstillende saavel for bemeldte Ejendom som i Forhold til de omliggende Arealer. Paa en Grund, der ikke ligger ved en af Sogneraadet godkendt offentlig eller privat Gade eller Vej, maa Beboelsesbygninger først paabegyndes, naar derfra er an­ lagt en Vej af tilstrækkelig Bredde og i hensigtsmæssig Retning ud til en tilstødende offentlig eller privat Gade eller V ej.Sogneraadet bestemmer i de nævnte Tilfælde, naar og hvorledes Vejen skal anlægges samt, hvorledes der skal forholdes med Hensyn til Overkørsler til samme. Som Regel skal fordres, at der gives Vejen en Bredde af 30 Alen. Naar Bygninger agtes opførte ved en efter dette Reglements Ikrafttræden anlagt ikke eller kun tildels bebygget Gade eller Vej, kan Sogneraadet forlange, at de holdes mindst 15 Alen fra Midten af Vejen. Fordres saadant, er den byggende beføjet til at bygge i deu Højde, hvortil den forlangte Gadebredde efter § 11 vil berettige ham. Be­ nyttes denne Ret, kan det Areal, som ligger mellem den ældre Vejlinie og den nye Byggelinie, til enhver Tid fordres udlagt til Vejens Udvidelse uden Erstatning. § 8 . " Hjørnebygninger skulle have afbrudte Hjørner af i det mindste 3 Alens Bredde med lige store Vinkler mod Sidefladerne, dog kunne Hjørnerne ogsaa afrundes, men i saa Fald maa Buen ikke springe mere end 12 Tommer ud fra den ovenfor bestemte Linie. Hvor de lokale Forhold ikke fordre Iagttagelse af denne Forskrift eller Stilen i Bygningens Ydre taler dej-for, kan Bygningskommissionen tilstaa Dispensation fra samme.

5

§ 9.

Yed nye Bygninger eller ved saadan Ombygning af ældre, som dermed (efter § 2) skal sættes i Klasse, maa der ikke gives Kældernedgange og udvendige Trapper længere Fremspring fra Huslinien end 18 Tommer, og dette kun under Forudsætning af, at Passagen paa Fortovet ud for Nedgangen eller Trappen er mindst Alen bred. Der skal derhos gives Trapperne afrundede Hjørner. Hvor Kældernedgange eller Trapper med et større Fremspring nu forefindes, skulle de i Tilfælde af Fortovets Omlægning forandres i Overensstemmelse hermed, hvorfra Bygningskommissionen kan meddele Dispensation, naar dette ikke kan ske uden en væsentlig Forandring ved Bygningen. Saavel Trapper som Kældernedgange, der fra Bygningslinien springer frem mod Gade, Yej eller Plads, skulle paa Siderne være hegnede med forsvarligt Rækværk. § io. Karnapper, udbuede eller udbyggede Yinduer eller lignende Dele af Bygningen kunne, hvor kunstneriske Hensyn tale derfor, med Bygningskommissionens Tilladelse, an­ bringes uden for Gade- eller Vejlinier ud over Fortovet, naar de er 4 x/a Alen over Gade eller Yej højden og mindst 3 Alen fra Naboens Grund. Fremspring som Gesimser, Baand og lignende samt aabne Altaner tillades, naar de ere anbragte i en Højde af mindst 3 :i/t Alen fra Gaden eller Yejen. Andre Udladninger, der ere Dele af Bygningernes arkitektoniske Dekorationer, saasom Sokler, der ikke ere over 2% Alen høje, Piller, Pilastre, Søjler og lignende, er det tilladt at give følgende Fremspring: I Gader eller Veje af indtil 15 Alens Bredde 2 x/2 Tomme og i Gader og Veje af større Bredde V 2 Tomme mere for hver Alen, Gaden eller Yejen er bredere end 15 Alen, dog at Fremspringet ikke derved bliver større end 15 Tommer, — alt dog kun under Forudsætning af, at der bliver mindst 2 Alen tilbage til Fortovets Yderkant. Bygningskommissionen kan tilstede Fremspring, der gaa 4 x/2 Tomme ud over de her fastsatte Grænser. Videregaaende Udladninger kunne tilstaas af Bygningskommissionen med Sogneraadets Samtykke, naar kunstneriske Hensyn maatte tale derfor, dog ikke i større Udstrækning, end at Bredden af de Fremspring, der gaa udover 12 Tommer, tilsammen ikke udgøre mere end Vs af hele Bygningens Facade. Alle Fremspring af over 12 V* Tomme maa være mindst l 1/2 Gang deres Fremspring fjernede fra Nabogrunden. Porte, Døre, Skodder og Vinduer, hvis Underkant ikke er holdt i en Højde af mindst 3 a/4 Alen fra Gaden eller Vejen, maa ikke indrettes til at aabnes mod Gaden eller Yejen, dog kan Bygningskommissionen tillade Undtagelse fra dette Forbud, naar der træffes andre for en uhindret Passage betryggende Foranstaltninger. Fra Forbudet i denne Paragraf kan Bygningskommissionen undtage større offentlige Bygninger, naar Sogneraadets Samtykke erholdes dertil. § n . Der maa ikke gives nogen Bygning, som vender umiddelbart ud mod Gade eller Vej, en større Højde end Gadens eller Vejens Bredde med Tillæg af x/4; hertil maa mod Gaden eller Yejen føjes indtil 1 Alen over Tagbjælkernes Overside til Anbringelse af Gesims. Højden maales paa Midten af Bygningen fra Fortovet indtil Overkanten af Bjælkelaget, hvor­ fra Taget bliver at regne. Yed Bygninger, der ikke vende umiddelbart ud mod Gade eller Yej, bliver det mellemliggende bebyggede eller ubebyggede Rum at tillægge Gadens eller v B y g n i n g e r s H ø j d e o g T a g f o r me r .

6 Vejens Bredde ved Bestemmelsen af den forholdsmæssige Højde, hvortil der kan bygges. Ingen Bygning maa have en større Højde til Bjælkernes Overkant end 25 Alen, selv om den opføres paa Torv eller aabne Pladser eller i Gader eller paa Veje af over 20 Alens Bredde (jfr. dog § 12). Kviste til Varers Ophejsning, der kun have den dertil fornødne Størrelse, maa overalt opfores over den fastsatte Højde. Bygningskommissionen kan tillade at Trappe­ huse opføres over den fastsatte Højde. Hvor Gadebredden er 20 Alen eller derover, kan Bygningskommissionen indrømme den samme Tilladelse for Taarnpartier samt for Kvist- og Gadepartier, naar kunstneriske Hensyn tale derfor. Gade- eller Vejbredden ud for en Bygning maales efter den Linie, som dragen fra Midten af Bygningen danner samme Vinkel med Gadens eller Vejens 2 Sider paa dette Sted. Ved Hjørnebygninger regnes Højden efter den Gades eller Vejs Bredde, hvor­ til de have den længste Side, og naar de have lige lang Fayade ud til 2 Gader eller Veje af forskellig Bredde, beregnes Højden efter den bredeste af disse. Den Omstændighed, at en Gade eller Vej støder vinkelret mod en Bygning, berettiger ikke til at opføre denne højere end ellers efter Bredden af den Gade eller Vej hvori den ligger. § 12 . Intet Tag eller nogen Del af samme maa danne on større Vinkel med Horison­ talplanen end 45 Grader. Rygningen af Halvtage maa i intet Tilfælde ligge mere end 8 Alen over Fa 9 -adehøjden. y T v a n g s f o r h o l d e t i m e l l e m b e b y g g e t o g u b e b y g g e t Ar e a l . * A § !3- Af det til en Ejendom horende Areal skal mindst være ubebygget og for Hjørneejendomme 1j3. For at regnes som ubebygget, skal et Areal udgøre et med Bygningens Grund sammenhængende Areal, og Dele af Grundstykket, der kun ved en Strimmel af mindre end 6 Alens Bredde ere forbundne med samme, er Bygnings­ kommissionen berettiget til at nægte at tage i Betragtning som ubebygget Areal. Ubebygget Areal, hvortil der vender Vinduer fra Værelser, Værksteder og Kokkener, skal være mindst 100 □ Alen stort og maa ikke i nogen Retning have en mindre Ud­ strækning end 4 Alen, hvorfra dog undtages ubebygget Areal, der er beliggende imellem Bygningen og en Gade eller Vej. Ingen Del af det efter denne Paragraf fornødne ubebyggede Areal maa overdækkes med Tag. Hvor Vinduer fra Værelser, Værksteder eller Kokkener vende ud mod det ube­ byggede Areal, skal dette i det mindste have følgende Tvermaal: 1. Imellem saadauue Vinduer og Nabogrunde 3 Alen mod Tillæg af 1/.i af Byg­ ningens Højde. 2. Mellem tvende til samme Ejendom horende modstaaende Bygninger, der begge have saadanne Vinduer mod Arealet, 3 Alen med Tillæg af 1/0 af de tvende Bygningers samlede Højde. 3. Mellem tvende til samme Ejendom hørende Bygninger, af hvilke kun den ene har saadanne Vinduer mod Arealet, 3 Alen med Tillæg af V 8 de tvende Bygningers samlede Højde. Dog kan Bygningskommissionen hvor Forholdene tale herfor, f. Eks. i Ende­ gavle og indadgaaende Hjørner paa Bygninger, tillade, at der anbringes Vinduer mod

7 et ubebygget Areal af mindre Tvermaal, naar dog Afstanden fra Nabogrunden bliver mindst 4 Alen. Hvor de ovenstaaende Bestemmelser om det ubebyggede Areals mindre Tvermaal ikke uden at gribe særdeles forstyrrende ind i Ejendommens Benyttelse kunne bringes til Anvendelse paa Grunde, som forud for dette Reglements Træden i Kraft have været bebyggede, men hvor Bygningerne ere ødelagte af Ildebrand eller ønskes nedrevne til Ombygning, kan Bygningskommissionen tilstede saadanne Afvigelser fra samme, som den skønner at være tilstedelige under fornødent Hensyn til, at Beboelseslejlighederne erholde tilstrækkeligt Lys. Bygningskommissionen kan tillade, at der ud til Lysningsgaarde, der ikke staa i nogen umiddelbar Forbindelse med andet til Ejendommen hørende ubebygget Areal, anbringes Vinduer, væsentligst bestemte til at skaffe Lys og Luft til Trappe, Korridpr eller Køkken, naar de ere mindst 25 Q Alen store og deres Areal ikke er indbefattet i det foreskrevne Minimum af ubebygget Areal. Hvor ved nuværende Bygninger det ubebyggede Areal eller Gaardspladsen alle­ rede er indskrænket til et mindre Areal end anført, maa Bygningen ikke forhøjes — hver­ ken ved Paabygning eller Ombygning — ej heller det ubebyggede Areal formindskes undtagen derved, at en Del af samme (efter § 6 ) afgives til det offentlige. Fremdeles kan Bygningskommissionen, naar to eller flere Nabogrunde bebygges efter en fælles Plan, tilstede, at dette sker efter de fornævnte under 2 og 3 anførte Regler for en enkelt Ejendom, for saa vidt der ved tinglæst Deklaration overfor det offentlige tilvejebringes Sikkerhed for, at enhver Ejer af nogen af de paagældende Ejen­ domme er forpligtet til ikke at foretage saadanne Ændringer i Bygningens Beliggenhed, Benyttelse, Højde eller deslige, som maatte komme i Strid med den oprindelige Plan for en fælles Bebyggelse. ^ A Mindre Skure under 2 Alens Højde, beregnede til Cykler og Barnevogne, be­ regnes ikke som bebygget Areal. I I I . Konstruktive Bestemmelser. A l m i n d e l i g e B e s t e mm e l s e r . § 14. Ethvert Byggeforetagende skal anlægges og udføres paa forsvarlig Maade, og dertil skal anvendes gode og paalidelige Materialer. Anvendelse af raa Sten, Ler eller Sæbegrus forbydes aldeles. Indkørslen til og Kørebanen paa Byggepladsen skulle stedse holdes i forsvarlig Stand. Hvor Byggepladsen ikke er brolagt, skal saavel Indkørslen som Kørebanen farbargøres ved Plankebelægning paa tværs med Underliggere paa langs eller paa anden efter Politiets Skøn forsvarlig Maade. G r u n d e n s D æ k n i n g mo d F u g t i g h e d og U d d u n s t n i n g , Y d e r - o g I n d e rmu r e . § 15. Enhver ny Bygning skal opføres paa et Fundament som af Bygningsinspektøren, eventuelt Bygningskommissionen, erkendes forsvarligt for denne Bygning. I enhver saadan Bygningsfundamentmur skal der 6 Tommer over Jorden anbringes et asfalteret Lag af Tjærepap, Mastikspapir, Skifer, Glas eller andet for Fugtigheden uigennem­ trængeligt Materiale.

8

§ 16.

Alle udvendige Mure, som vende ud mod Gade, Vej eller Torv, eller som ere nærmere ved anden Mands Grund end 5 Alen, skulle herefter opføres af Grundmur, dog maa Bygninger, der ikke ere over 6 Alen til Taget, opføres af Mur og Bindings­ værk, naar de ere dækkede med uantændeligt Materiale. Udhuse, Stalde, lukkede Skure og deslige kunne opføres af Tommer og Brøder, naar de foruden at være forsynede med brandfrit Tag ere fjernede 5 Alen fra anden Mands Grund, ikke ere over 6 Alen til Taget og derhos ikke indeholde noget Ildsted. Smaa Skure, Latrinhuse og aabne Skure paa Træstolper, der ikke er over 4 % Alen høje og 50 Q Alen, skulle dog ikke være underkastede ovennævnte Indskrænkning.

§ 17. Alle udvendige Mure paa større eller mindre Bygninger skulle opføres af

Grundmur, dog med de i § 16 nævnte Undtagelser, efter følgende Regler:

a. Formuren, saavel til Gade som til Gaard, skal mindst have en Murtykkelse i øverste Etage af 1 1/2 Sten, i de paafølgende 2 Etager 2 Sten, i de paafølgende 2 Etager 2 V 2 Sten, og i enhver nedenfor liggende Etage skal der gives et Tilla?g af */2 Sten. Naar en Etage er 6 Alen høj, gøres Murtykkelsen mindst 1j.2 Sten større end her er foreskrevet, og naar der gives en Etage storre Murtykkelse end ovenfor fore­ skrevet, skal ogsaa Murtykkelsen i den nedenfor liggende Etage ændres saaledes, at Forøgelsen i Murtykkelsen nedenfor vokser i det ovenfor angivne Forhold. I mindre 1- eller 2-Etagers Bygninger kan anvendes 1 Stens Murværk i øverste Etage og iøvrigt 1 % Stens Mur. b. I disse Formure tillades i alle Etager med Undtagelse af Kælderen: 1 Stens Brystningsblænding under Vinduerne. Yinduesaabningernes Bredde i udvendigt Maal maa tilsammen ikke overstigo 2/„ af Bygningens Bredde, og enhver Fille skal være mindst 2 Sten bred. Har en Pille ikke i hole Bygningens Højde og mellem to lodrette Linier den fastsatte Minimumsbredde af 2 Sten, maa den som Følge heraf manglende Modstandskraft i Muren skaffes tilveje efter de horskrifter, som i den Henseende gives eller bifaldes af Bygningsinspektøren; det gælder ogsaa, naar den enkelte Vinduesaabning gøres over 2 :5/4 Alen bred. Ligeledes naar Murværket i Stueetagen indskrænkes derved, at Indgangen til Huset — Porten eller Gadedøren — har større Bredde, end der kunne tilstedes den som Vinduesaabning efter fornævnte Regel for Fordelingen af Pille- og Yinduesbredde. c. Murtykkelsen i Ende- og Bagmur, de saakaldte Gavle, skal mindst være 1% Sten med 1 Stens Blænding over det øverste Bjælkelag samt gennem de 2 underliggende Etager. Bagmurens Tykkelse skal i den derefter følgende Etage være mindst 1 V -2 Sten uden Blændinger; og i alle de andre Etager mindst 2 Sten med l 1/« Stens Blændinger; Endemurens Tykkelse skal derimod i de 3 næste Etager varne mindst 1 x/a Sten uden Blændinger og i øvrigt mindst 2 Sten mod 1 1j2 Stens Blændinger. Pillerne maa ikke have under 18 Tommers Bredde og skulle forbindes med Buer. Bredden af Blændingerne maa ikke være over 3 1j2 Alen. d. Yed Endegavle af ringe Udstrækning og ved Mure omkring Trappehuse, saavel

9 som livor der paafores ældre Bygninger nye Etager, kan Bygningsinspektøren fri tage for den under c. angivne Regel. e. Som en Etage betragtes enhver Kælder, som er 2 Alen høj over Jordsmonnet. Med Hensyn til de i dette Reglement fastsatte Murtykkelser er en Mursten stedse regnet at have en Længde af 8 V 2 Tommer. S k i l l e v æg g e . § 18. Alle saadanne Skillerum, som strække sig lodret gennem flere Etager i en Byg­ ning, skulle i den nederste Etages fulde Højde være af 1/2 Stens Grundmur, naar Byg­ ningen ikke har mere end en Etage over Stueetagen, men ellers er af 1 Stens Grundmur og kunne Skillerummene i de andre Etager enten være af xl2 Stens Mur eller af Mur og Bindingsværk. Andre Skillerum, der ikke have Understøttelse fra neden af, kunne være af Planker eller af dobbelte Brædder, mindst 2 Tommer tykke med udvendigt Kalkpuds. Dog kunne Skillerum, der ikke adskille Beboelsesrum, udfores som enkelte Bræddevægge uden Kalkpuds. Alle Trappeskillerum skulle udføres af Grundmur og være mindst 6 Tommer tykke, (jfr. dog § 31). Yed Bygninger, som kun indeholde Stue og 1ste Sal, kunne Trappeskillerummene dog udføres af Grundmur eller Bindingsværk af 1/2 Stens Tykkelse. B r a n dmu r e . § 19- Enhver Gavl, der adskiller en Bygning fra Naboejendommen, skal være en En Brandgavl skal være af Grundmur og mindst af den Tykkelse, som er fore­ skrevet i § 17 far Ende- og Bagmure, og række 6 Tommer over Taget samt være ud- fuget med Kalk eller Cement, for saa vidt den er udsat for Vejrligets umiddelbare Paa- virkning. Ingen Drager eller andet Træværk maa ligge dybere ind i en Brandgavl end Murens halve Tykkelse, og maa der i samme kun anbringes Aabninger, naar Byg­ ningskommissionen dertil meddeler Tilladelse. Aabningerne maa dog ikke være over 9“ i Firkant med 3 Alens Mellemrum. Hvor der muligen endnu maatte findes Gavle af Fjæl eller andet brændbart Materiale, skulle disse straks fjernes, medmindre de findes i straatækte Huse (jfr. § 21). ved Brandgavl. En Brandgavl kan være fælles for 2 til hinanden stødende Ejendomme, naar den foruden at opfylde de i §§ 17 og 19 fastsatte Betingelser er forsvarlig for­ bunden med begge Bygninger, og der ved tinglæst Deklaration er erhvervet Sikkerhed for, at den ikke kan borttages af nogen af Ejerne, saalænge en af Bygningerne endnu staar. Gavlen maa i fornævnte Tilfælde ikke have Blændinger. Naar sammenstødende Bygninger ønskes satte i en midlertidig Forbindelse med hinanden, kan Bygningskommissionen give Tilladelse dertil. Ere Bygningerne adskilte Brandgavl. § 20 . Ingen Bygning maa deles i flere særskilte Ejendomme, medmindre disse adskilles

10 ved Brandgavl, skal i saa Fald deri anbringes Jernkarm med Jerndøre til begge Sider, som maa slutte- tæt i Karmen og havo mindst en Afstand af 9 Tommer fra hinanden. Yed Omdannelse af 2 eller flere B 3 ^gninger til en kunne de Brandgavle, der adskille disse, af Bygningskommissionen tillades borttagne. T a g d æ k n i n g , T a g k v i s t e o g a n d r e y d r e B y g n i n g s d e l e . § 21 . Alle Tag skulle inden for en Afstand af 50 Alen fra andre Bygninger eller fra anden Mands Grund være tækkede med uantændcligt Materiale (Sten, Metal eller Tagpap, hvilket sidste maa være af mindst 1 3/10 Linies. Tykkelse), og hvor det modsatte endnu maatte finde Sted paa ældre Bygninger eller Skure, skulle disse Tage ved en stedfindende Hovedreparation eller Ombygning inden for nævnte Afstand straks forandres. § 22 . I Bygninger paa over 2 Etager maa Tagkviste ikke have mere end 2 Alen 15 Tommers Højde i Falsen og 2 ;!/.t Alens Bredde, maalt udvendig. Mellemvidden mellem 2 Tagkviste maa ikke være mindre en Bredden af den bredeste af dem, og Afstanden fra Indersiden af Husets Gavl til nærmeste Tagkvist maa ikke være mindre end Halv­ delen af denne Bredde. Inden for den i § 21 nævnte Afstand skulle Tagkviste derhos dækkes med lian- tændeligt Materiale, og deres Sider behandles paa lignende Maade eller udmures. Inden for en Afstand af 5 Alen fra Naboens Grund skal det være forbudt at anvende Træ eller andet brændbart Materiale til Tagrender, udvendige Gesimser. Altaner, Svaler, Verandaer, udvendige Trapper, Spir eller Forsiringer og overhovedet til nogen Del af eller Tilføjning til Bygninger, der ligge uden for Ydermuren. § 21 . Ingen Bygningsside, der vender imod Gaden eller Vejen eller mod anden Mands Grund, maa anstryges med hvid Farve. Stodt Glas maa aldeles ikke bruges ved Bygningers Afpudsning. B j æ 1ke 1a g e t o g T a g v æ r k e t s Tøm m er. § 25. Bjælkerne i en Bygning skulle have et Tværmaal af mindst 6 Tommer i Kvadrat, naar Afstanden mellem Understottelserne ikke er over 5 Alen. For hver halve Alen denne Afstand tiltager, skal der lægges ]/3 Tomme til Siderne af Bjælkernes kvadra­ tiske Tværsnit. Man kan ogsaa vælge rektangulære Tværsnit i Stedet for kvadratiske, naar Bredden deri er mindst halv saa stor som Højden, og Tværsnittet i det mindste har vundet halvt saa meget i Højde, som det har tabt i Bredde.- Det kan af Bygnings­ kommissionen tillades, at benytte de angivne Dimensioner Gu ud over den fastsatte Spændevidde.

11 To Bjælkers Afstand maa i Gennemsnit i intet Tilfælde være over 1 */2 Alen fra Midte til Midte og Afstanden intet Sted over l 2/- Alen. Et tilstrækkeligt stærkt og forsvarligt Anker skal anbringes i begge Ender af Gavlbjælkerne og saa mange af de-øvrige Bjælker, at Afstanden mellem disse med Ankere saaledes forsynede Bjælker ikke overstiger 4 J/a Alen, hvilken Afstand ogsaa skal iagttages med Gavlens Tilslutning med Ankere til Bjælkerne. Ankeret skal være mindst saa langt som den Mur er tyk, hvori det anbringes. I Bjælkelagene over og under enhver Beboelseslejlighed skal benyttes Intjskud af Brædder af mindst 3/4 Tommes Tykkelse, der belægges med mindst et 2 Tommer tykt Lerlag. Hvor Bjælkerne ere smallere end 7“, maa Bræderne dog ikke indskydes i selve Bjælkerne, men skulle hvile paa Lægter, fastgjorte paa disse. § 26. Tagværkets Tømmer maa ikke have en ringere Gennemsnitsflade end 5 Tommer i Kvadrat, og dette kun, naar Afstanden mellem Understøttelsespunkterne ikke er over 6 Alen. For større Afstande beregnes Tykkelserne paa samme Maade som ved Bjælkernes kun at Afstanden maales for de skraatstaaende Stykkers Vedkommende, ikke paa Stykket selv, men paa dets horinsontale Projektion. § 28. Ingen Kælder maa indrettes til Beboelse, forinden der er sørget for, at Grund­ vandet erholder tilbørlig Aflob. Enhver saadan Kælder skal have i det mindste 2 Alens Højde over Jordsmonnet, forsynes med et forsvarligt Brædegulv og indrettes saaledes, at Lys og Luft erholder tilbørlig Adgang til samme. Væggene om Beboelsesrummet skulle behandles saaledes, at Jordfugtigheden ikke kan trænge gennem dets Inderflade. Vadskerum for Husets Beboere skulle have en Højde af mindst 4 Alen, dog kan Bygningskommissionen tillade, at Højden nedsættes til 3 Alen 6 Tommer. § 29. Enhver Stueetage, som indrettes til Beboelse, skal, naar der ikke under samme lindes Kælder, have sit Gulv hævet i det mindste 6 Tommer over Brolægningens Over­ flade. Under Gulvet lægges mindst 4 Tommer tykt Betonlag. § 30. Beboelsesrum maa ikke indrettes paa Loftet i Bygninger med over 25 Alens Bygningshøjde, hvilken regnes til Overkanten af Bjælkelaget, og med mindre Bygnings­ højde kun, for saa vidt Tagskraaningen er forsynet med pløjet Indskud mellem Spærene og inden for disse med Forskalning og Pudsning eller Paneling, og der er sørget for paa forsvarlig Maade at tilvejebringe fornødent Lys og Luft. B e b o e l s e s r u m . § 27. Ingen Beboelseslejlighed maa være under 4 Alens Højde, denne regnet fra Gulv til Loft, dog kan Højden i Beboelseslejligheder PKvistetagen være 3 :!/4 Alen.

. f , n .

12

§ 31 .

I en Bygning, i hvilken der indrettes Beboelses?««! i flere end 2 Etager (jfr. § 17 e), skal der anbringes 2 Trapper, livis Bredde mellem Vangerne skal være for den ene mindst 1 Alen 12 Tommer, og for den anden mindst 1 Alen 3 Tommer, og skal den Gang, der forbinder den større Trappe med Gade, Vej eller Gaard, have en Bredde af mindst 2 Alen. Disse Trappe skulle være adskilte enten ved en Grundmur, der ikke maa have Døre eller andre Aabninger ud mod nogen af Trapperne, eller med 2 udmurede Bin­ dingsværks Skillevægge, der have mindst 1 *j2 Alens Afstand fra hinanden, og hvori der kun maa være Døre eller Vinduer ud til den ene af Trapperne; endvidere skal der være fri og uhindret Adgang til begge Trapperne fra hver Beboelseslejlighed, uden at det er nødvendigt at passere en anden Beboelseslejlighed eller fælles Gang for at komme til en af Trapperne. Naar en saadan Bygning ved Brandmur adskilles i flere Dele, skal enhver af disse forsynes med 2 saadanne Trapper. I Beboelsesbygninger paa 2 Etager eller derunder, hvor der kun er en Trappe, skal dennes Bredde være mindst 1 Alen 12 Tommer. Intet Trin i den bredeste af disse Trapper maa have mindre Grund end Stig­ ningen, og Stigningen i den anden maa ikke være større end S 1/-.* Tomme og Grunden ikke mindre end 7 Tommer; begge Arter af Trapper maales fra Midten af Trinet. Dog kan Bygningskommissionen, hvor særegne Omstændigheder tale derfor, med­ dele Dispensation fra disse Forskrifter. Trapperne skulle forsynes med behørigt Rækværk og i det hole være saaledes indrettede, at det ikke er forbundet med Fare at passere dem, hvorhos de ikke maa mangle fornødent Lys og Luft. Imellem det til en Ejendom foreskrevne Gaardsrum og Gaden skal der være en let og fri Passage, der paa intet Sted maa have en mindre Bredde end 2 Alen. Ind­ kørsler kunne fordres ved Bebyggelsen af hidtil ubebyggede Grunde, der have en Dybde af over 40 Alen. Den sidste Fordring gælder kun, naar der paa Byggegrunden op­ føres Beboelses-, Fabriks- eller Værkstedsbygninger eller Stalde og lignende. Lo f t e r . § 32. Lofter maa ikke bestaa af Papir eller Lærred, udspændt under eller mellem S k o r s t e n s r ø r og V e n t i l a t i o n s r ø r . § 3 3 . Røgen fra Kakkelovne og Kaminer saavel som fra andre Ildsteder, baade fra dem, paa hvilke Ilden brænder frit (aabne Ildsteder;, og fra dem, hvori Ilden brænder i et lukket Rum (Komfurer), skal afledes i Skorstensrør, der kunne renses af Skorstens­ fejeren, enten derved at han passerer dem, eller ved særegne Apparater. I begge Til­ fælde gælde for Skorstensrøret følgende Bestemmelser: 1. Det skal overalt være af mindst 1/2 Stens Grundmur der enten funderes fra Grunden eller hviler paa anden Grundmur, som Bygningsinspektøren anser for stærk nok til at bære de! Bjælkerne.

13 2. Dets invendige Side skal overalt paa Vejen gennem Bygningen være fjernet mindst 8 7a Tomme fra alt Træværk i Bjælkelag, Skillevægge og Tagværk. Anbringelse paa Skorstensrøret af Betræk paa Blændlister, Panel eller anden Beklædning med Undtagelse af Fodbrædt er forbudt. 3. Naar det trækkes i skraa Retning, skal dets lodrette Sider være understøttede af en Stol, forsynet med en tør Mursten paa Fladen mellem Stolen og Røret; dog maa den skraa Retning ikke danne en mindre Vinkel end 45 Grader med Hori­ sonten og Roret maa ikke trækkes frem over Trapper. De Hjørner, som opstaa, naar Røret forandrer Retning, skulle indvendig afrundes saa meget, som Rens­ ningen gør det fornødent. 4. Det forsynes med de for Rensningen fornødne Sideaabninger, der paa forsvarlig Maade lukkes med Rensedøre af Metal. 5. Det skal føres mindst l 1/i Alen ud over Tagets Ryg. Dog kan Bygningskommis­ missionen tilstede Afvigelser herfra, naar Skorstensrøret udmunder i Tagfladen. Gennemsnit af mindst 18 Tommer i Kvadrat. Snevre Rør, der skulle renses med Snoreapparater, skulle enten have en Rektangel eller en Cirkel som Gennemsnit. Gennem­ snittet, der ikke maa være mindre end 9 Tommer i den kvadratiske Side eller i Diameter, skal helt igennem være det samme. Ejeren er, naar Gennemsnittet ikke er 9 Tommer i Kvadrat eller Cirkel med Diameter af 9 Tommer, pligtig til for egen Regning at an­ skaffe, vedligeholde og opbevare de til enhver Tid af Brandvæsenet for slige Rørs Rensning foreskrevne Apparater til Skorstensfejerens Afbenyttelse. For ethvert Rør, der indledes i en saadan snæver Skorsten, skal en Jernbøsning med en indvendig fremspringende Rand indmures, saaledes at Randen forhindrer Enden af Røret fra at trænge ind i Skorstenen. Hvor snævre Skorstensrør anvendes skal en Aabning anbringes i Taget med bekvem Adgang for Skorstensfejeren til Skorstens­ mundingen. § 35. Til et Rør, hvis Gennemsnit er 9 Tommer i Kvadrat maa der ikke anbringes mere end to Ildsteder i hver Etage, og aldrig mere end 12 i det hele. De herved fast­ satte Forhold mellem Rørenes Lysning og Ildstedernes Antal bevares ogsaa ved Anvern- delse af Rør med en Lysning større end 9 Tommer. Til i en Etage ved et 9 Tommers Rør at anbringe 2 Komfurer behøves Bygningsinspektørens Tilladelse. Kælder og Loftsrum anses i foranforte Henseende som Etager. Naar Forholdet imellem Rørenes Lysning og Ildstedernes Antal ikke er mindst 17a Gang saa stort som ovenfor fastsat, skal der tilvejebringes særlige Ventilations­ indretninger i saadant Omfang, som Bygningsinspektøren anser for tilstrækkeligt, dog at vedkommende Bygherre kan vælge, hvilken Art Ventilationsindretninger han vil benytte. For Ventilationskanaler gælde Bestemmelserne om Skorstensrørs Opførelse. Naar man ved en Bygnings Opførelse eller Ombygning indretter Luftklosetter, skal enhver af disse Beholdere sættes i Forbindelse med en særskilt Kanal af brandfrit. Materiale, der saa vidt muligt lægges jevnsides Skorstensrøret. § 34. Skorstensrør der renses ved Gennemgang af Skorstensfejeren, skulle have et

6

14

§ 36 .

Enhver Skorsten, der er bestemt til at bortfore en saa stor Rogmasse, at den efter Bygningskommissionens Skøn antages at vilde blive til Besvær for de omboende, saafremt den ikke gøres tilstrækkelig høj, skal opføres til mindst 35 og efter Bygnings­ kommissionens Bestemmelse indtil 50 Alen over Jordoverfladen. Det overlades til Bygningskommissionen at bestemme, hvor vidt de i §§ 3 3 - 3 4 omhandlede Rør maa anvendes til Røgafledning, for større Ildsteder, eller om dertil skal anvendes Rør af en stærkere Konstruktion. Naar en Skorsten befindes at udsende Røgmasser, der ere til Besvær for de omboende, skal Sundhedskommissionen paalægge Bygningens Ejer eller Bruger inden en bestemt Erist at afhjælpe Mangelen. For de Anlæg, som bestaa paa den Tid, nær­ værende Bestemmelser træde i Kraft, kan Dispensation fra de strenge Fordringer, som ellers vilde være at stille, indrømmes af Justitsministeriet, efter Indstilling af Sundheds­ kommissionen, saafremt særdeles Omstændigheder tale derfor. I l d s t e d e r , K om f u r e r , K a k k e l o v n e o g K a m i n e r m. m. § 37. Ildsteder med murede Kapper skulle funderes fra Grunden. Hvor Emrør anbringes ved Køkkenildstedet, skal Røret være forsynet med Klap; det maa ikke ledes ind i Røgkanalen, men skal føres op i samme Hojde som denne. § 38. Hvor Ilden brænder frit paa Ildsteder, skulle disses Vægge være mindst 1 Sten tykke. Skorstensankere skulle være af Jern, og Trædøre maa ikke anbringes foran Ild­ stedet. Gulvet foran dem skal i en Afstand af mindst 18 Tommer være dækket med uantændeligt Materiale. § 39. Med Hensyn til Jernovne, Kakkelovne, Komfurer og Kaminer gælde følgende Regler: 1. Jernovne og Jernror fra alle Slags Ovne skulle have en Afstand af 12 Tommer, Kakkelovne af Porcellain, Ler, Murværk og lignende Materiale, en Afstand af 4 Tommer fra Bygningens Træværk, dog kunne Trælister til Kakkelovnspladser an­ bringes i en Afstand af 8 Tommer fra alle Slags Ovne. 2. Jernovne skulle staa paa en Fod af Mur eller paa en Jernfod; er der Rist i Ovnens Bundflade skal der være Askeskuffe i Foden og denne skal da være udmuret samt staa paa en Jernplade, der gaar lidt frem for Foden. 3. Gulvet skal være belagt med uantændeligt Materiale foran Komfurer og Kaminer i en Afstand af mindst 12 Tommer, foran Kakkelovnsdøre i samme Afstand, men Belægningen her tillige gaa i en aftagende Afstand 6 Tommer til hver Side. 4. Rørene fra dem skulle fores ind i murede Ror uden paa Vejen at passere enten Bjælkelag eller Rum, som paa Grund af deres Beliggenhed eller Bestemmelse ude­ lukke et stadigt Tilsyn med Rørene. Naar Rørene føres igennem Skillevægge, der ikke ere af Grundmur, skal Skillevæggen uden om Røret indtil en Afstand af 8 Tommer fra dette være udmuret. 5. De skulle forsynes med tætsluttende Dør eller anden Indretning, hvorved Luft­ trækket igennem dem kan standses. Dog er Anbringelsen af Spjæld i Rør fra Kakkelovne til Skorstene forbudt.

15 6 . Komfurer kunne sættes paa Bjælkelagene, dog kun naar deres Bund er fjernet mindst 4 */2 Tomme fra Gulvet, og dette er gjort uantændeligt under dem. I Tagrummet kunne Komfurer dog kun anbringes med Bygningsinspektorens Tilladelse. § 4 0 . Alle mere sammensatte Indretninger til Bygningers Opvarmning saavel som til deres Ventilation skulle være underkastede Bygningskommissionens Bestemmelse om, hvor­ ledes de skulle være indrettede. T a g r e n d e r o g S n e s t o p p e r e . § 41. Enhver Bygning skal, saavel til Gaden eller Vejen som til Gaarden, forsynes med Tagrender med ncdlobende Ror samt med Snestoppere, naar Tagvinklen er 30° eller derover og Taget er belagt med Skifer eller Metal: K o k k e n v a d s k e o g V a n d a f l e d n i n g . § 42. Alle nye Køkkenvadske og Nedløbsrør fra samme skulle være af Sten eller Metal og forsynes med Vandlaase, og skal Nedløbsrøret fra Vadsken naa op til Taget og være aabent fra oven. I nye Bygninger maa Køkkenvadsken ikke anbringes paa Gange eller Trapper. § 43. Enhver Ejer er, for saa vidt ikke andet er hjemlet ved Overenskomst eller Hævd, pligtig til at lede Tagdryppet og andet Vandaflob fra sin Ejendom paa sin egen Grund saaledes, at det ikke paa noget Sted har Fald mod Naboens Bygning eller Grunde, hvorhos lian skal give det behørigt Aflob saa at Naboejendommen ikke derved beskadiges. fra Murlinien forsynes med Brolægning af gode velbanede Brosten eller Fortovssten, Asfalt, Beton eller lignende, og saaledes indrettet, at Vandet fra Gaarden, Posten, Kokkenet og Tagrender har behorigt Afløb. Før Bygningsattest udstedes, skal Sogneraadets Attest for at den her nævnte Brolægning er sat i den rette Højde og med det fornødne Fald, foreligge. Hvor Bygninger ligge ved Have eller Plads, kan Fordringen om Brolægning bortfalde, naar Vandet ledes bort gennem underjordiske Afløb paa en Maade, der god­ kendes af Bygningsinspektøren. Anlæg af Spildevandsledninger i Gaarde og Stikledninger fra Ejendommen til Gadens Kloak skulle udfores i Henhold til en forud til Sogneraadet indsendt Plan og under dettes Kontrol. § 45. Hvor Aflob fra en Bygning ledes gennem selve Huset skal Afledningen ske gennem blypakkede Jernrør. Detto finder dog ikke Anvendelse paa Ledninger gennem aaben Port, hvor glasserede Lerrør kunne anvendes. § 4 4 . , Det til en Bygning horende ubebyggede Areal skal i en Afstand af l x/2 Alen

16 L a t r i n e r o g St a l de . § 46. Yed enhver Bygning skal der være Latriner. Latrinerne skulle herefter kun kunne indrettes med Tønder og maa ikke have Afløb til de i § 47 anførte Gruber. Ligesom Latriner ikke maa anbringes under Beboelseslejligheder eller Trapper eller ud til Gaden eller Vejen, saaledes maa Klosetrum kun anbringes i Bygningens Etager under Iagttagelse af de Forskrifter, som Sundhedskommissionen finder det nødvendigt at foreskrive. Ethvert nyt Latrinhus skal være fjernet 8 Alen fra Post eller Brønd og inde­ holde mindst 1 Sæde for hver 4 Familier. I Latrinhusets Tag skal anbringes en Skorsten eller et Rør til Afledning af Uddunstninger, hvilket Rør, saafremt der findes Vinduer fra Beboelseslejligheder over samme, af Bygningskommissionen kan fordres forlænget op over disse. Tønderne skulle staa paa et Gulv, der enten ved Cement, Flisebelægning eller paa anden Maade er gjort uigennemtrængeligt for Fugtighed. Gulvet skal ligge 6 Tommer over Jordens Overflade og skal have en passende Skraaning til Afløb for Udskylning. Latriner og Pissoirer, som anbringes i Skjellet mod Naboen, skulle have Bag­ væggen beklædt med Zink i en Højde af 1 1/., Alen. Pissoirer bør beklædes med Skiferplader i 1 ya Alens Højde eller paa anden Maade gøres uigennemtrængelige for Fugtigheden. I Bygninger, hvor saadanne Stalde indrettes, skal Gulvet mindst ligge 6 Tom­ mer over Gaardens eller Broens Niveau. I enhver Stald skal der være sørget for en fuldstændig Afledning, saavel af Urinen som af den daarlige Luft, saaledes at omboende ikke besværes deraf. Gruber som indrettes til Optagelse af Kreaturgødning, maa ikke vau’e dybere end 1 Alen under Jordens Overflade og skulle have murede Sider og Bund af mindst 1. Stens Mur formuret i Cementmørtel og være fjernet 5 —6 Alen fra Post eller Brønd, samt være dækkede med tætsluttende Lemme og maa derhos ikke staa i Forbindelse med Latrinerne. Til Indretning af Stald i en Ejendom udkræves, at der foruden dot i § 18 fastsatte Areal endvidere for hver Ko, hvortil Staldrum indrettes, lades ubebygget et Areal af 20 □ -A len og for hver Hest 10 d-A len. Bestemmelsen om Formuring i Cement og Forsyning med tætsluttende Laag finder dog ikke Anvendelse paa saadanne Møddingssteder, som indrettes ved de indenfor Sognets Grænse beliggende Ejendomme, hvor Landbruget er Hovedsagen. V i n d m ø l l e r . § 48. Vindmøller maa ikke opføres nærmere ved andre Bygninger eller anden Mands Grund end 80 Alen, dog maa Møllehuset opføres enten i umiddelbar Forbindelse med Møllen eller i en kortere Afstand end den ovenntevnte. § 47. Ingen Kreatur- eller Hestestald eller Dampmaskine, som er undergivet offentligt Tilsyn, maa anlægges under Beboelseslejligheder.

17 Stubmøller og lignende lavtstaaende Møller, saavel de nuværende som de frem­ tidige, skulle omgives af et Stakit eller andet forsvarligt Hegn udenom Vingeslaget. I n d r e t n i n g e r o g F o r h o l d , d e r k r æ v e B y g n i n g s m y n d i g h e d e r n e s s æ r l i g e G o d k e n d e l s e . § 49. Pakhuse, Bryggerier, Brænderier eller storre Fabriks- og Værkstedsbygninger, samt andre lignende Bygninger, skulle foruden at være de foran fastsatte almindelige Regler underkastede, anlægges og opføres efter saadanne specielle Bestemmelser, som Bygningskommissionen i hvert enkelt Tilfælde anser fornødne. * § 50.' . Kirker, Teatre, Udstillings- og Forlystelseslokaler og andre Bygninger, der ere beregnede paa i større Rum at samle en betydelig Menneskemasse, skulle opføres efter Bygningskommissionens Bestemmelse. § 5 1 . Hvor særegne ikke i det foregaaende omhandlede Konstruktioner agtes anvendte, eller andre Materialier end de i det foregaaende omhandlede agtes brugte, skal Byg­ ningskommissionens Approbation herpaa forud indhentes, som den dog er pligtig at meddele, naar deslige Konstruktioner saavel med Hensyn til Styrke og Brandsikkerhed som og i sanitær Henseende ikke staa tilbage for den almindelige Byggemaade. § 52. Fra de i §§ 17, 25 og 20 indeholdte Bestemmelser kan Bygningskommissionen med Hensyn til Bygninger af ringe Højde meddele Dispensation, naar Omstændighederne tale derfor. IV . Forretningsgangen i Bygningssager. B y g n i n g s m y n d i g li e d e r n e .. § 53. For Sundby Kommune oprettes en Bygningskommission, der skal bestaa af Birkedommeren som Formand, Bygningsinspektøren og 2 af Amtet paa 4 Aar valgte Medlemmer (en lægekyndig og en bygningskyndig) samt 3 af Sogneraadet ligeledes paa 4 Aar valgte Medlemmer. For denne Kommission udfærdiges af Amtet en Instruktion, indeholdende de nærmere Regler, som af denne skulle iagttages i Forbindelse med nær­ værende Reglements Forskrifter. § 54. Ingen af Bygningskommissionens Medlemmer kan votere i en Sag, i hvilken han er interesseret. § 55. Ligeledes ansættes for Kommunen en Bygningsinspektør, som udnævnes af Amtet efter Indstilling af Bygningskommissionens øvrige Medlemmer. Bygningsinspektøren

18 har under Bygningskommissionens Overtilsyn, i Overensstemmelse med de Regler, som blive ham foreskrevne i en af Kommissionen udfærdiget og af Amtet approberet Instruks, at vaage over de befalede Bygningsreglers Iagttagelse og Reglementets Overholdelse i det hele. Han er derhos Kommissionens forretningsførende Medlem og forbereder som saadan det fornødne til Sagernes Behandling i Kommissionen. Finder nogen sig utilfreds med hans Afgørelse, har han derom at henvende sig til Bygningskommissionen. A n m e l d e l s e af B y g g e f o r e t a g e n d e r . § 56. Ingen ny Bygning maa opføres eller nogen Forandring af en Bygning, som falder ind under dette Reglements Bestemmelser, foretages forinden saadant er anmeldt for Bygningsinspektøren og Tilladelse dertil fra ham er erhvervet. Anmeldelsen skal være skriftlig, ledsaget af Genpart samt 2 Eksemplarer af: 1. Tegning med indskrevne Maal efter Maalestok af mindst 1/i Tomme pr. Alen, der tydeligt angiver det paatænkte Arbejdes Beskaffenhed i alle Retninger, i hvilke der kan blive Spørgsmaal om at prøve dets Lovlighed. 2. Forklaring over det tilsigtede Arbejde, særlig af den Maade, hvorpaa Funderingen tænkes udført. 3. Plan som viser Byggegrundens Størrelse og Form samt Bygningens Beliggenhed paa den. 4. Detailberegning af særlige Konstruktioner ledsagede af alle de Oplysninger, der behøves til en sikker Forstaaelse af samme. Desuden skal der medfølge den i Henhold til §§ 7 og 44 befalede Resolution fra Sogneraadet med Hensyn til Vandafløb og Gade- eller Vejanlæg og Bro­ lægning m. m. Agtes Arbejdet paabegyndt straks efter Approbationen skal dette udtrykkelig be­ mærkes i Anmeldelsen, i modsat Fald bliver ny Anmeldelse herom at goro 2 Dage for Arbejdet paabegyndes. Standses Arbejdet aldeles i 2 Maancder, skal der ligeledes ske ny Anmeldelse 2 Dage forinden det atter paabegyndes. Naar Arbejdet er færdigt og med Hensyn til dets Bestemmelse tilstrækkeligt ud­ tørret, skal den byggende, forinden han tager det udførte Bygningsarbejde i Brug er­ hverve Bygningsinspektorens Attest om, at det er udført i Overensstemmelse med Byg­ ningsreglementet, mod Erlæggelse af den nedenfor i § 57 fastsatte Betaling. Forinden en saadan Attest kan erholdes for hele Byggearbejdets Vedkommende, kan Bygningsinspektøren naar han har forsikkret sig om, at en særskilt Del af dette er udfort efter den approberede Plan, at ingen af Reglementets Bestemmelser derved er til­ sidesat, og at denne Del af Bygningen er tilstrækkeligt udtørret, meddele en foreløbig Tilladelse til at tage en saadan Del af det udførte Arbejde i Brug. Ge b y r e r . § 57. Gebyrerne for de Forretninger, som forefalde i Anledning af Bygningssager ,

efter nærværende Reglement ere følgende:

19 Ved Forandring af en Etages Indre eller Udførelsen af mindre Bygningsarbejde, saasom Anbringelsen af nye eller Forandring af ældre Ildsteder, Tagkviste, Butiksvinduer, Latrinindretninger samt for Skure hvis Flademaal ikke overstiger 50 | [-Alen og deslige erlægges 4 Kr. Betalingen forøges ikke selv, om flere af disse Arbejder udføres i samme Bygning, naar det sker samtidig. For Opførelsen af en Enetages Bygning eller for Paaførelsen af en Etage paa en Bygning erlægges 15 Kr. naar det bebyggede •Areal er 120 Q -A len eller derunder, og 20 Kroner, naar Arealet, hvorpaa der bygges, er større end 120 O-Alen. For Opførelsen af en to Etages Bygning eller Paaførelsen af to Etager paa en Bygning erlægges 30 Kr. For hvbr Etage, som kommer til, erlægges endvidere 10 Kr. Kælderen regnes kun for en Etage, naar den benyttes til Beboelse. Denne Betaling erlægges af Ejeren. § 58. Gebyrerne og Bøderne efter dette Beglement indbetales til Birkedommeren og tilfalde Kommunens Kasse, som udreder Bygningsinspektørens Løn samt andre Admini­ strationsudgifter, der kunne forefalde. De i Aarets Løb indkomne Beløb udbetales inden næste Aars Januar Maaneds Udgang med Fradrag af de afholdte Udgifter til Sogneraadet, der, for saa vidt Ud­ gifterne ikke kunne bestrides af Indtægterne, udreder det efter det aflagte Regnskab manglende af Kommunens Kasse. A n s v a r f o r O v e r t r æ d e l s e r . § 59. Forsømmer nogen at gøre den i § 56 befalede Anmeldelse om Opførelse af nye eller Forandring af ældre Bygninger, skal han derfor bøde fra 5 til 100 Kr. Lige Straf skal den være undergiven, som tager en Bygning i Brug eller benytter et udført Arbejde uden forinden at have tilvejebragt den i saa Henseende befalede Attest, eller som overtræder et af Bygningskommissionen nedlagt Forbud. Andre Overtrædelser af dette Reglement straffes med Bøder fra 20 til 500 Kr. Bestaa Overtrædelserne i uforsvarlig Udførelse af et Arbejde, paahviler Ansvaret den, der har forestaaet Udførelsen, eller den, som har udført det, eller begge tilsammen. Kan den byggende ikke opgive nogen, hvem Straffeansvaret efter foranstaaende Bestem­ melse kan komme til at paahvile, drages ban selv til Ansvar. Det skal ved Dommen paalægges Ejeren at rette det lovstridige ved enten at borttage eller forandre samme inden en vis bestemt Tid under Tvang af tilstrækkelig daglig Mulkt, medmindre Justits­ ministeriet meddeler Samtykke til, at Paastanden i saa Henseende frafaldes, mod at •Sagen paa anden Maade afgøres. § 60. Sager angaaende Forseelser mod dette Reglement behandles ved Politiretten som offentlige Sager. Sæ r l i g e D i s p e n s a t i o n e r . § 61. Foruden de Dispensationer fra nærværende Reglement, som i Følge flere af de foregaaende Paragraffer kunne meddeles af Bygningskommissionen, skal det være Amtet forbeholdt, efter at Bygningskommissionen desangaaende har afgivet Betænkning, at

20 indrømme ogsaa andre Afvigelser fra samme, naar Reglementets Forskrifter i enkelte særegne Tilfælde ikke passende kunne anvendes, eller vægtige Grunde tale for en Af­ vigelse fra Reglementets Bestemmelse. R e g l e m e n t e t s I k r a f t t r æ d e n . § 62. ^ Dette Reglement træder i Kraft 14 Dage efter den Dag, da det Nummer af Lovtidende, hvori Reglementet bekendtgøres, udgaar, dog skal det ikke være anvendeligt paa Bygningsforetagender, der inden den Tid ere paabegyndte, for saa vidt de uafbrudt fortsættes og Anmeldelse om dem derhos er sket for Bygningskommissionen inden 3 Dage efter dette Reglements Ikrafttræden. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab, ^ ( (t« iS U fierfjL K - . I ^ ■ ' » Tn o 4-i4- o mm i c«4-^*n£ i 4- rlnr) a T? a V\ vmov 1Ql Justitsm inisteriet, den 22de Februar 1899.

Rump.

V. Krarup.

S. Bardrum, Tingvoj 7.