292635796

F.W. DOBERCK &SØN

75 AAR 29. AUGUST 1846.

100 AAR 6. FEBRUAR 1821.

K Ø B E N H A V N 1921

I de æ ldste Tider kaldtes en fingernem og kunstfærdig Mand Sm ed . Senere blev O rdet Særbetegnelse for den, der a rbe j­ dede i Jern . Og gennem de skiftende Tider h a r der altid væ re t k ræ ve t betydelig Kunstfærdighed a f en Del a f Smedene. I Renæssancetiden slog denne Kunstfærdighed s tæ rk t igen­ nem ; meget a f Smedenes Arbejde v a r fuldendt Kunsthaand- væ rk . H vo r højt m an naaede frem gaar af, a t noget næ r den fineste Anerkendelse, der kan ydes vore Dages bedste Kunst­ smedearbejde, e r a t stille det paa Linie med Renæssancetidens. Der fulgte imidlertid en Nedgangsperiode efter. Den varede he lt op til omkring Slutningen a f 1700-Aarene. Siden er det gaae t fremad. Endnu i 1831 blev der i Københavns Smedelaug nedlagt Ind ­ sigelse imod Antagelse a f en Kleinsmedesvends Mesterstykke, fordi han »umuligt selv kunde have forfærdiget Tegningen«. Nu til Dags h a r Kunstner og Kunstsmed fundet hinanden i intim t Samarbejde. Kunstsmeden a rbe jder efter Kunstnerens Tegning og h a r derved b rag t sit H aandvæ rk op p aa et saa højt S tand­ punkt, a t det e r muligt for ham a t hævde sig trods Fabriks­ virksomhedernes Kunstindustri. Den k ræ sne og kultiverede Smag fo re træ kk e r og vil altid fo re trække H aandens Arbejde for Maskinens. København e r ikke nogen ældgammel By. Den nævnes fø r­ ste Gang i H istorien m idt i 1000-Aarene. Da v a r den imidlertid en lille Flække. Men den h a r tidlig h av t sine Smede. I 1370 nævnes »Smedegade« — den næ rm est Gammeltorv liggende Del

af Vestergade — og der e r V idnesbyrd om, a t Smedene længe før den Tid havde vundet særlig Anseelse i Staden. Der h a r i Middelalderen væ re t mange Smede, idet de va r organiseret i en Række Laug: Grovsmede, Kleinsmede, Sværd- fegere, Kedelsmede, Harniskmagere, Sporemagere, Bøssemagere, Knivsmede, Nagelsmede, Sejrmagere, Ankersmede, Skibssmede, Lesmede og Boersmede. Men nogle skiltes i Tidens Løb ud som særlige Laug og de øvrige sam ledes efterhaanden i eet Laug. I Slutningen af 1600-Aarene træffes der visse Laugsbe-

Firmaets Bygning, L. Strandstræde Nr. 22.

stemmelser for alle Smede under Et, bl. a. a t en Smed for at blive Laugsmester skal have arbejdet m indst tre Aar som Svend. Det v a r ikke nødvendigt at anvende disse Aar til Vandringer i Udlandet. Men det gav Anseelse at have set sig om. Og det gør det den Dag i Dag. Ved Slutningen a f 1700-Aarene v a r der i Københavns Smede- laug omkring 100 Mestre med 3—400 Svende og Drenge. Inden­ for Lauget skelnede man kun mellem Kleinsmede og Grov­ smede. Da Fabrikerne begyndte a t dukke op, blev Tiderne vanskelige, og dette medførte bl. a. Rivninger og Klager over, a t Grovsmedene greb ind paa Kleinsmedenes Om raade og om-

vendt. I 1824 og i 1836 gjordes Forsøg paa a t faa delt Lauget, men dette mislykkedes. Smedene stod samm en til Laugene i den gamle Form ophævedes Ny taarsdag 1862. En ny Tid oprandt. Af det gamle Smedelaug v a r kun Nav­ net tilbage.

Frederik Wilhelm Doberck.

Louis Arthur Doberck

FAMILIEN DOBERCK

»Ærligt Haandværk er en Pryd for hver Stad«.

T O for Staden København skæbnesvangre Begivenheder — Pesten i 1711 og Ildebranden i 1795 — fik en særlig Ind­ flydelse saavel paa Smedenes som paa andre H aandvæ rker- laugs Forhold. Under Pesten v a r mange H aandvæ rke re bortrevne, og den enevældige- Regering oprettede derfor F rim ester-In stitu tionen i Oktober 1713. Dog m aatte der kun væ re een eller to Frimestre ved hvert Laug, og de m aa tte ikke oplære Drenge. Laugene protesterede, men det hjalp ikke; først efterhaanden blev Fri- mester-Bevillinger en usædvanlig Gunstbevisning. Efter Ilde-

b randen i 1705 kneb det imidlertid paany h a a rd t med Haand- væ rksm estre , og ved Forordning a f 21de Marts 1800 fastsloges, a t enhver Indfødt, der havde arbe jdet 4 Aar som Svend, kunde nedsæ tte sig som F rimester i sit Fag, mod a t betale det halve af, hvad Borgerbrev for en Laugsmester kostede. For Udlæn­ dinge, der allerede v a r i Landet, gjaldt det samme, medens Indvand rere skulde arbejde h e r i 6 Aar for a t blive Frimestre. Frim esteren m aa tte efter 2 Aars Forløb holde en Dreng. Laugene p ro testerede paany. Men Frim ester-Ordningen blev staaende. Og den h a r tilført dansk H aandvæ rk flere gode Haandvæ rkerfam ilier. Deriblandt Familien Doberck. Tre M aaneder efter den store Ildebrand — 7. September 1795 — fødtes Friedrich W ilhe lm D oberck i Kozlin i Preussen. 8 Aar gammel kom han med Foræ ldrene til Danmark . 1808 konfirmeredes han i Helligaandskirken. Han kom saa i Smede­ læ re og blev Svend. Det v a r i de Tider sjældent, a t en Svend giftede sig, men Doberck viedes 22. November 1819 i Vor Frel­ sers Kirke til Anne Sophie Rasmussen, og først ha lvande t Aar senere blev han »sin egen Mand«. Den 6te Februar 1821 — i Aar for 100 Aar siden — fik F. W. Doberck Borgerskab som F rimester i København. Aaret i Forvejen v a r han blevet indskrevet i det borgerlige Artilleri. Den unge F rimester fik sit Væ rksted i Kæ lderen til Hjørne- Ejendommen Nr. 49 i Store Kongensgade. Det Lokale, i hvil­ ket han svingede sin H amm e r, eksisterer endnu og h a r to jerng itrede Vinduer ud til Dronningens Tværgade. Men Vindu­ erne e r gjort m indre og Indgangsforholdene til Ejendommen e r ændrede ved senere Ombygninger. Det v a r under sm aa Fo r­ hold, Doberck begyndte. H an v a r imidlertid en flittig og dyg­ tig Mand, for hvem det stadig gik fremad. I H jemmet voksede tre Børn op. Den æ ldste Søn, som overtog Faderens V irksomhed , om tales nedenfor. En anden Søn, August W ilhelm D., blev U rmager i Kallundborg. En D a t­ te r døde ugift. Gamle Doberck tra k sig tilbage, da han havde væ re t Mester i 25 Aar. H an levede endnu i 15 Aar indtil 10de December 1861. Ugedagen efter begravedes han paa Garnisons K irkegaard i det endnu eksisterende »F. W. Dobercks Familiegravsted«. Sønnen F red er ik W ilhe lm D oberck fødtes godt 4 Maaneder

Smedejerns Port. Ejendommen L. Strandstræde 22. Tegnet af Louis Arthur Doberck.

efter a t Faderen v a r blevet Frimester, den 22de Jun i 1821. Han konfirmeredes 1835, kom i Læ re hos Faderen og blev Svend i F o raa re t 1840. Aaret efter rejste han til Udlandet og arbejdede nu i tre Aar i Tyskland og Østerrig. Den 21de April 1844 vendte han hjem som dygtig og erfa ren Svend, og Aarsdagen efter havde han sit Mesterstykke færdigt og antaget. Arbejdet — en kunstfærdig Pengekistelaas — blev, som Skik v a r den Gang, ud ført i Aften- og Nattetimer, og efter Optegnelser i Familien blev de r holdt streng Vagt over den vordende Mester, som havde faae t Husrum til dette Arbejde i et Væ rksted paa L a r­ sens Plads. N aar han sent om Natten gik hjem, blev h an fulgt ud a f Nattevagten og dennes store Hund. Men Arbejdet blev færdigt. Og a t det blev godt, fik han følgende V idnesbyrd om: »Kleinsmedelaugets O ldermand, Hr. Duncker, h a r til Academiets Bedømmelse indsendt en Pengekistelaas, for- færdiget til Mesterstykke a f Kleinsmedesvend Frederik W ilhelm Doberck; a t samm e dertil a f Academiet e r fun­ det antageligt, bliver herved til Bekræftelse a tteste re t unde r dets sædvanlige Underskrift og hostryk te Segl. Det kongelige Academie for de skiønne Kunster, den 21de April 1845. Koch.« Den 29de A u g u s t 1846 — i Aar for 75 Aar siden — fik Fre­ derik W ilhelm Doberck Borgerbrev som K leinsmedemester i Lauget. Samme Dag overtog han Forretningen, og fra denne Dag sk river F irm anavne t »F. W. Doberck & Søn« sig. Den unge Doberck flyttede straks V irksomheden hen i Store S trandstræ de Nr. 6. Men ogsaa h e r blev Pladsen for knap. I Begyndelsen a f 1862 købte han derfor Ejendommen Nr. 9 i Store S trandstræde, som h an straks lod bygge om. Den 6. November 1850 viedes Doberck i Garnisons Kirke til Marthe Stine Johan sen , og der voksede efterhaanden en re t talrig Børneflok op. Den æ ldste Søn, August William D., født 1852, kom til Studeringerne, blev Dr. phil., verdenskend t A stro­ nom og Meteorolog, der efter i 24 Aar a t have væ re t D irektør for det astronom iske og meteorologiske Observatorium i Hong- kong nu lever i England. Den næ stæ ldste Søn, Carl Alfred D., som blev Underm ester ved Hæ rens tekniske Korps og nu er paa Pension, sky lder Fo rfa tteren a f dette Mindeskrift Tak for

Smedejerns Port. Dyvekesgaard Amagertorv Nr. 6.

Lygtearm og Lygte udf. i Bronce til Helligaandskirken i København Tegnet af Kunstneren Jørgen Storck.

i

Smedejerns Port til Ejendommen GI. Torv Nr. 10. Tegnet af Arkitekt Th. Bindesbøll.

en Række Oplysninger om Slægten. Den tred ieæ ldste Søn over­ tog V irksomheden efter Faderen og en fjerde Søn blev Forval­ ter. Den æ ldste D a tte r blev — hvilket v a r en Sjæ ldenhed den Gang, fo r omkring 40 Aar siden — cand. phil. og v a r i adskil­ lige Aar Assistent ved Observa toriet i Hongkong; den yngste D a tte r blev Sproglærerinde. Frederik W ilhelm Doberck v a r ligesom Faderen indskrevet i de t borgerlige Artilleri, hvo r h an v a r Bombarder. Men han v a r noget svagelig og afskedigedes 1858 paa Grund a f en kronisk Mavelidelse. H an d rev dog sin Forretning endnu i 28 Aar, inden han overdrog den til sin Søn i Begyndelsen a f 1886. Om Somm eren samm e Aar flyttede F. W. Doberck ud i en Villa, Nr. 3 p aa Poul Møllers Vej, som han havde købt. Nu v a r det ham , der va r »gamle Doberck«, og h an oplevede 14 Hv ileaar efter en lang og trav l Arbejdsdag. Paa sin Guldbryl­ lupsdag — 6te November 1900 — blev han syg og m aa tte gaa til Sengs. Den 5te D ecember døde han og den I lte begravedes han i G ravstedet paa Garnisons Kirkegaard. * Sønnen L o u is A r th u r D oberck fødtes 23de Feb rua r 1860. Han gik i Melchiors Skole og kom efter sin Konfirmation 1874 i Malerlære. H an tegnede godt og gav i det hele gode Løfter, men efter et Aars Forløb viste det sig, a t han v a r farveblind. Saa m aa tte han opgive Malerfaget og kom i Læ re hos Faderen, hvo r han blev Svend 1880. Efter a t have aftjent sin Værnepligt ved Artilleriet rejste han i 1882 til Udlandet. I næ sten fire Aar arbejdede han ved en Række kendte V irksomheder i Tyskland, Østerrig, Frankrig og Norditalien, og paa sine Rejser stiftede h an Bekendtskab med flere unge danske H aandvæ rk e re , der senere — ligesom han selv — h a r vundet e t sm uk t Navn h e r hjemme. Bl. a. kny tte ­ des han i næ rt Venskabsforhold til nuvæ rende Oldermand Andr. Wildt, som han tr a f i Wien, og til sin Fagfælle Carl J ø r ­ gensen, der henved 30 Aar senere som Kunstsmedemester Amundin kom til a t føre den gamle Doberckske V irksomhed videre. L. A. Doberck vendte hjem fra sin lærerige og in teressan te Rejse i Slutningen a f 1885, og den 28de Janua r 1886 — i Aar for 35 Aar siden — overtog han den a f Bedstefaderen begyndte og a f Faderen videreførte Virksomhed. Den 24de Jun i 1888 ægtede Doberck Frk. Emilie Garber. I

hans Hjem opvoksede tre Sønner og to Døtre. Men ingen af Børnene ønskede a t gaa ind i Familiens gamle Forretning. Ogsaa i A rthu r Dobercks Tid voksede V irksomheden ud over de Rammer, Bostedet satte. I Maj 1899 købte han derfor Ejendommen Lille S trandstræde Nr. 22, som straks blev reve t

Lygter udf. i Bronce og Kobber til Københavns Raadhus. Tegnet af Arkitekt, Professor Martin Nyrop.

ned og efter Tegning a f Arkitekt Georg W ittrock genopført i sin nuvæ rende Skikkelse. April Flyttedag 1900 v a r Ejendom­ men færdig og blev taget i Brug, og her boer Virksomheden fremdeles. Kun 47 Aar gammel døde L. A. Doberck den 1ste Marts 1907 og jordfæstedes i Fam iliegravstedet den 6te Marts. Han havde — som sin Fader og sin Bedstefader — holdt sig uden­ for det offentlige Liv. Men han v a r Medlem af Kunstindustri- musæets Delegeretforsamling og havde i det hele den udp ræ

gede Interesse for og Forstaaelse a f Kunst som skabe r Kunst- haandvæ rkeren . Efter Ægtefællens Død førte Enkefru Em ilie Doberck For­ retningen videre i seks Aar. Men 1913 a fhændede hun den. Dermed gled V irksomheden ud a f Familien Dobercks Eje.

Gitter udført i Bronce til Livsforsikrings-A/S. »Hafnia«. Tegnet af Arkitekt U. Piesner.

GENNEM 86 AAR D e 86 Aar — fra 1821 til 1907 — i hvilke Familien Doberck, Søn efter Fader, havde d revet Virksomheden, va r i alle Henseender Fremgangsaar. Gang efter Gang m aa tte man skifte Bo for a t skaffe mere Plads. Fra Frimesteren med sin ene Læ redreng voksede V irksomheden til Kunstsmedien, der be-

Port udført i Smedejern til Københavns Raadhus Tegnet af Arkitekt, Prof. Martin Nyrop.

Port udført i Smedejern til Det danske Kunstindustrimuseum. Tegnet af Arkitekt, Prof. Klein.

Ildbukke, Ornamenter og Kapitæler udf. i Bronce til Studenterforeningens Festsal. Tegnet af Arkitekt U. Piesner.

skæftigede henved 40 Mand. Og ogsaa i Arbejdets Art v a r der Udvikling. Der foreligger saa a t sige intet til. Bedømmelse a f Friedrich W ilhe lm D obe rcks Arbejde. Men m an kan a f Forretningens Kundekreds slutte sig til, a t det v a r en Virksomhed, som nød Tillid, der i 1846 overgik til Sønnen F red er ik W ilhe lm Doberck. H an arbe jdede bl. a. fo r V artov — hvo r han leverede Smede­ arbe jdet til Kirken — og for forskellige Rigmænd, d e r opførte store Landsteder og k rævede smagfuldt og solidt Arbejde. Og i Kundekredsen finder m an Mænd som Lensgreve Frijs-Frijsen­ borg, Lensgreve Holstein-Holsteinborg, Konsejlspræsident Estrup, Lensgreve D annemand , Baron Bertouch-Lehn og and re store Godsejere. Endvidere Kunstnere som A rk itek tu rm aleren Etats- ra a d Heinrich Hansen og Maleren Carl Neumann med flere. Endelig en s to r Kreds a f det davæ rende Københavns mest kendte Borgere. Den ualmindelige Anseelse, de to forudgaaende Generationer havde skaffet Virksomheden, hævdedes fuldt ud a f Lou is A r ­ thu r Doberck. Af hans mange A rbejder kan nævnes Restaureringen a f Springvandet paa Gammeltorv og a f Facade-G ittervæ rket paa Severin & Andreas Jensens Ejendom paa Kongens Nytorv, Kunstsmedearbejdet paa Tivolis Hovedindgang, Porten til den nye H usarkaserne, de to store Lyg ter udenfor Raadhusets Ho­ vedfacade, Gitteret over Porten til D agm artea tre ts Gaard og forskellige kunstneriske G ravstedsgittere, bl. a. et paa Garni­ sons K irkegaard efter Motiver fra Kongegravene i Saint Denis. Endvidere flere stø rre Villaarbejder, Smedearbejdet ved Ele­ va to re rne i Magasin du Nord osv. L. A. Doberck virkede i Udstillingernes Tid, og hans Kunst­ smederi kom ikke til a t mangle Anerkendelse. I 1887 tilkendte det tekniske Selskab ham Sølvmedaille. A aret efter fik han Medaille a f første Klasse ved den nordiske Kunst-, Industri- og Landbrugsudstilling i København — fo r to prægtige Portlygter, som nu findes i Kronprinsessegade —, 1893 fik han første Klas­ ses Medaille ved Chicago-Udstillingen, 1895 Guldmedaille ved Udstillingen i Ltibeck og 1897 Guldmedaille ved Udstillingen i Stockholm. Familien Doberck h a r bek ræ fte t Rigtigheden a f det gamle Ord, a t ærligt H aandvæ rk e r en Pryd for hve r Stad.

Krone udført i Smedejern med udskaaret Træfigur efter gammel Model.

FAMILIEN JØRGENSEN D er kom nogle Aar med Nedgangspræg, fordi den gamle V irksomhed savnede de t, der hidtil havde b a a re t den frem ad trods de skiftende Tiders Vanskeligheder: en dygtig Fagmand som Leder. Ogsaa Arbejder forholdene gav Bryderier, og Fru Emilie Doberck besluttede da a t a fhæ nde Forretningen. Paa forskellig Maade havde Fru Doberck faae t raadgivende Støtte a f sin afdøde Mands næ re Ven fra Ungdomsaarene, Kunstsmedemester Amundin. Hun forstod, a t han evnede a t føre V irksomheden frem ad paany, og den I l t e M arts 1913 solgte hun da til ham baade Kunstsmederiet og Ejendommen i Lille S trandstræde . Dermed v a r Vejen frem ad paany banet. En dygtig Haand- væ rkerslægt, hvis Medlemmer Aar efter Aar havde vundet i Kultur og Kunstforstand, havde skab t den højt ansete Fo rre t­ ning. Nu lagdes dens V idereførelse i en anden dygtig, kunstfo r­ standig og ansete H aandvæ rkerslæg ts Hænder. P e te r V ilhe lm Jørgensen fødtes a f H aandvæ rkerslæ g t 25de November 1776. H an blev M alermester i København 1820 og a t han tidligt nød sine Laugsbrødres Tillid frem gaar af, a t han i 1822—29 v a r Malerlaugets Oldermand. Han døde 1860. I Æ g teskab med Maren Jørgensen havde han 12 Børn, 6 Sønner og 6 Døtre, og hos den næ stæ ldste a f Sønnerne, H ans P e te r S ig ism u n d Jørgensen , født 25de Juli 1806, sporedes saa frem trædende kunstneriske Evner, a t han efter sin Konfirma­ tion kom paa Kunstakadem iet og 1825 blev Elev paa Model-

Kroner udf. i Bronce til Studenterforeningens Festsal Tegnet af Arkitekt U. Piesner.

Krone udført i Bronce. Tegnet af Kunstmaler Johan Rohde.

Krone udført i Bronce. Tegnet af Arkitekt Th. Bindesbøll.

skolen. Han udstillede i Aarene 1823—31 Po rtræ tte r paa Char- lottenborg og v a r en søgt Po rtræ tm a ler. Men e fte r a t han i 1832 v a r blevet gift med Apolline Cæcilie Holm mente han a t bu rde sikre sig noget »fast«. H an fik saa en Del Kon to rarbe j­ de og blev senere Tæ ller i Nationalbanken, hvo r han forfrem ­ medes til Assistent og Kontrollør. Endnu op til 1866 udstillede han enkelte Portræ tter. Men Kunsten lagdes mere og mere paa Hylden. I 1845 døde hans første Hustru og efterlod ham 2 Sønner og 2 Døtre. Aaret efter giftede han sig med Emilie Birgitte Adelgunde Amundin, og i dette Æ g teskab v a r der 4 Sønner og 5 Døtre. Jørgensen døde 12te Maj 1887, medens H ustruen over­ levede ham til 14de April 1903. H. P. Sigismund Jørgensen v a r gaaet udenfor Slægtens Haand- væ rker-T rad itioner. Det v a r Kunstnerblodet, som bevirkede dette. Familien v a r im idlertid fremdeles en H aandvæ rkerfam i- lie, og for den yngste a f hans Sønner — og den yngste i hele Børneflokken — fik Slægtens Kunstinteresse og kunstneriske Aare en særlig Betydning. Carl Ju liu s Em il Jørgensen blev født den 4. Marts 1863. H an gik i Vaabenbrødrenes Selskabs Skole paa Nørregade, konfirmeredes 1877 og kom i Smedelære hos F. Rasmussen paa Vesterbrogade. Han blev ud læ rt i Oktober 1882 og fik Haand- væ rkerforeningens Sølvmedaille fo r sit Svendestykke, en fransk Boreskralle. I Jun i 1883 tog han paa Rejse. H an havde valgt sit Parti og arbejdede i over fem Aar væsentligst i Kunstsmede­ v irksom heder i Berlin, Dresden, Wien, Mtinchen og Rom. Han besøgte ogsaa Tyrol og Schweiz. Det e r tidligere nævnt, a t a t han paa Rejsen tr a f og kom i særligt Venskabsforhold til A rthu r Doberck. Men ogsaa Kunstsmedene Oluf Schæbel og J. C. Francis, B roncestøber Rasmussen, Bogbinder Anker Kyster, nuvæ rende O ldermand i Malerlauget Claus Olsen, O ldermand Wildt, Tøm rerm ester Arboe og flere hø rte til de unge, frem ad ­ stræbende H aandvæ rkere , han stiftede Bekendtskab med i det Fremmede. Carl Jørgensen kom hjem i September 1888, men besøgte Pariserudstillingen i 1889. Den 1ste Marts 1901 fik han Borger­ skab som Smedemester og begyndte i Valby en Virksomhed, som straks udvidedes til a t om fatte ogsaa Gas- og Vandmester-

Christiansborg. Broncekrone i Foyéren,

Christiansborg. Smedejernskrone i Rigsdagsfløjen. Hovedhallen.

Kroner udf. i Messing til Vestre Landsret i Viborg. Tegnet af Arkitekt K. Varming.

Satyrhoved drevet af 3 m^m Jernplade efter Model af Professor Stephan Sinding.

arbejde og i 1905 tillige kom til a t omfatte Gørtleri, M etaltryk­ keri, Sliberi og Metalstøberi. I 1901 havde Jørgensen 1 Svend og 1 Lærling; 12 Aar senere, da han købte Forretningen »F. W. Doberck & Søn«, beskæftigedes der i hans Virksomhed i Valby 53 Personer. Den 12te September 1899 giftede Jørgensen sig med Ludovi- ca Hansen, og deres eneste Barn S v e n d Hans Em il Am u n d in

Carl Julius Emil Amundin.

fødtes 31te Juli 1900. Han blev døbt med Bedstemoderens Slægtsnavn, som Jørgensen fik Bevilling til a t bære, efter at hans Moders sidste tilbageværende Slægtninge he r i Landet — Isenk ræmm er H. V. M. Amundin og Frk. Frederikke Amundin — v a r afgaaede ved Døden. Svend Amundin h a r gaaet i Frederiksberg Gymnasium og paa Bogø Kostskole. I J an u a r 1921 blev han ud læ rt hos Sme­ dem ester J. P. Chr. Jensen & Sønner i Set. Pederstræde og ud ­ førte som Svendestykke en Sparebøsse, der senere er skænket Smedelauget til Brug ved Indsamling til gamle Smedemestre. I Marts rejste han over Berlin og Dresden til Rosswein i Sach- sen, hvo r han fo rtsæ tte r sin Uddannelse paa Kunst- og Klein- sm edeom raade t ved den Fagskole, Forbundet a f tyske Smede­ m estre h a r op re tte t i 1894.

DOBERCK & SØN’S EFTERFØLGER n d er det Opsving, den gamle Virksomhed h a r taget i de senere Aar, er de r arbe jdet samm en med en Række kendte Kunstnere og Arkitekter. Om K a rak teren a f dette Samarbejde findes nedenfor en Udtalelse. H er skal blot nævnes en Del a f Arbejderne i disse Aar. I Afdelingerne for K u n s tsm ed ea rb e jd e og for K le in sm e d e - s am t B yg n in g sa rb e jd e : Yachtklubben og dens Bro, Magasin du Nord, Illum, »Hafnia«s Bygning, Haveselskabets Have, Studen­ terforeningen, Østifternes Kreditforening, GI. Torv 10—12, H an ­ dels- og Kontoristforeningen, Generalkonsul Joh an Hansens Malerisamling, Konsul J. F. Erichsens Ejendom Frederiksholms Kanal 20, Straffeanstalten i Nyborg, Diskonto- og Revisionsban­ ken paa Kongens Nytorv, Landm andsbankens Valby-Afdeling, Lysinstitutets nye Hospitalsbygning, Helligaandskirken, Thimo- teusk irken i Valby, Nørre Sundby Kirke, Set. Annæ Passage, Raadhuset, Husarkasernen , Store nordiske Telegrafselskab, D. F. D. S. sam t en Del a f Lande ts H erregaarde og endelig Arbej­ der til Norge, Sverrig, Finland, England, Tyskland, Rusland, Sydam erika og Nordamerika. I Afdelingen for L y s e k r o n e r , L y g te r og L am p e r e r der udført A rbejder til en Række a f de ovenfor nævnte Bygninger sam t desuden bl. a. til Christiansborg (hele Rigsdagsfløjen sam t Kon­ gefløjens Hoved trappe og Højesterets Lokaler), Frederiksberg Hospital, Esbjerg Posthus, Jernbaneho te lle t i Helsingør, Marien- lyst, Paladshotellet, Jern industriens Bygnings Festsal, M ineralo­ gisk Museum, Kommunehospitalet, Sindssygehospitalerne i Ny­ købing S. og Middelfart, L andsre tten i Viborg og Retsbygningen i Horsens, Nationalbanken, Privatbanken, Københavns private Laanebank , Casino, Kvindelig Læseforenings Festsal, Viborg Domkirke, Aalborg Domkirke, Mariakirken i Valby, Gustavs-

Svend Hans Emil Ainundins Svendestykke. Sparebøsse udført i Jern med Broncerelieffer.

kirken, Aldersro Kirke paa Jagtvej, K irkerne i Hvidovre, Vod­ skov, Herning, Hum lebæk, Maaløv, Søborg, Hellerup, Skagen og Høve Frimenighedskirke m. fl. K irker, samtlige Stationer paa Kystbanen osv osv. Foruden disse tre Afdelinger h a r den sam lede Forretning Afdelinger for e le k tr is k e L y s - og K ra ftan læ g og for Gas- og Vandanlæg. Men disse Afdelinger saa vel som det a lm inde lige Sm ed ea rb e jd e skal ikke næ rm e re om tales i denne Forbindelse. Det e r heller ikke nødvendigt. De ovenfor anførte Oplysninger — som ikke giver sig ud for a t væ re fuldstændige — vidner tydeligt nok om, a t den gamle V irksomhed a tte r e r i smuk Udvikling. »DET ABSOLUT UDMÆRKEDE« Kunstsmedemester Amundin h a r — ligesom de tre Genera­ tioner a f Slægten Doberck — holdt sig helt udenfor det offent­ lige Liv. Han h a r end ikke væ re t Medlem a f nogen Forenings Bestyrelse. »Mine In teresser ligger særlig paa Forretningens og H aandvæ rke ts og paa Kunstens Side«, siger han selv. H an v a r Medstifter a f »Dansk Kunstha andværk« og h a r væ re t Medudstiller ved alle dens Udstillinger og ved »Skønvir- ke«-Udstillingerne. Og som Afslutning paa dette Mindeskrift om Kunstsmedefirmaet Doberck & Søn skal anføres følgende Linier, som Kunstm aler S. Clod Svensson h a r sk reve t i »Skønvirke« (6te Hæfte 1921) i en Omtale a f Lyslegemerne paa Christians­ borg: Da Bentzen-Bilkvist fik denne sto re Opgave overdraget, v a r det naturligt for ham a t henlede re tte Vedkommendes Op­ mæ rksom hed paa Kunstsmedemester A m u n d in , Indehaveren a f F. W. D oberck & Søn* s E ft.y paa hvis Væ rksted Bentzen- Bilkvist gennem mange Aar havde faae t opøvet et fortræffeligt Samarbejde med Mester, Væ rk fø rer og Arbejdere. Mester Amun­ din h a r foruden den personlige Trang til a t fo rtsæ tte Traditio­ nerne for e t udmæ rke t Haandens Arbejde ogsaa haft den vist­ nok re t sjældne Evne a t kunne kny tte til sig Folk, som gennem Aarene ved de mange forskelligartede og fordringsfulde Opga­ ver, Væ rkstede t h a r ha ft a t løse, e r blevet udviklede til a t kunne p ræ stere det abso lu t udmæ rkede Kunsthaandvæ rk baade i Jern , Bronce og Kobber.

Reliefferne til foranstaaende Sparebøsse.

Aldrig h a r han unde r det lange og brydsomm e Arbejde tab t Taalmodigheden eller Kunstnerens ideelle Maal a f Sigte, og mangt og meget h a r han med s to r Rundhaandethed ladet gaa i Brok­ kassen; og saaledes h a r han opildnet sine Folk til a t se, a t vore Dages H aandvæ rk ikke behøver a t væ re Maskinarbejde a ltsam ­ men men tænkende Mands Værk. Undersøges de mangeartede Udførelser, saa véd m an ikke ret, om m an skal beundre det idealt smedede og fast formede Smedejernsarbejde eller de dygtige, til Tider næ sten v irtuos­ mæssigt udførte, drevne A rbejder i Bronce. For det førstes Vedkommende gæ lder det gamle Ord jo, a t smede medens Je rn e t e r va rm t; der e r ikke lang Betænkningstid fra Ord til Handling; men H jernen m aa væ re k la r og Haanden væ re sikker, og dertil skal Øjet væ re godt skolet, for a t Over­ flade-Behandlingen kan blive levende og ukunstlet. N aar der saaledes fo ran i Artiklen siges, a t den store Krone i Hoved­ po rta len e r en Renaissancesmed værdig, saa e r derm ed betonet, a t Arbejdet komm er næ r den Tids Arbejder, i hvilken Smede­ jernskunsten stod saa uendeligt højt. Broncedrivningerne, der jo ikke alene forudsæ tter, a t Manden e r en flink Modelør, men ogsaa a t han e r i Besiddelse a f s to r Taalmodighed og megen Fortrolighed med og megen Indsigt i Metallets Strækkeevne, e r udførte med megen Dygtighed og s to r Forstaaelse a f Kunstnerens Idé. Der e r nogle a f de store Kro­ ner, hvo r O rnamentiken e r saa levende, a t den synes i stadig Bevægelse, og hvo r H amm er og Punsel e r ført med s to r Følelse og megen Behændighed. Samlings-, Lodde- og Monteringsarbej­ derne e r ligeledes ud ført med beundringsværdig Omhu og Ind­ sigt. Alle disse udmæ rkede A rbejder h a r sikkert en s to r Mission b land t vore Metalsmede, som herigennem ikke alene kan lære, hvorledes slige Sager skal se ud, men ogsaa hvilket tro fas t Ar­ bejde, der m aa til og skal p ræ steres for a t naa til en ideel Udførelse af Kunstnerens Tanke. Mester Am u n d in h a r s to r Æ re a f sit Værk, hvilken han sikkert med Glæde deler med sine flinke Medarbejdere.

CHH. CATO K H II li N II A V N