292548079

53 disse Aar, uden at Friis Hansen paa en eWer anden Maade havde faaet Lejlighed til at være med i Overvejelserne og gribe advarende eller tilskyn­ dende ind. Da saa Udvalgets Arbejde gik over til Kirkefon­ det i 1896 og antog større Former, var Friis Han­ sen selvskreven til at blive Kirkefondets første Se­ kretær. Han betænkte sig længe, væsentlig fordi han følte det svært at opgive sin Gerning paa Born­ holm. Opgavens Vanskeligheder, som han fuldt vel saa, skræmmede ham ikke. Han veg aldrig tilbage af Hensyn til Vanskeligheder. Og han følte sig sik­ ker! selv Posten voksen, ligesom han stærkt droges til den ved sin varme Kærlighed til Opgaven, hvis Betydning for Udviklingen af hele det kirkelige Liv i vort Land han havde klart Øje for. Sjælden har vistnok ogsaa nogen været bedre skikket til sin Ger­ ning end Friis Hansen til den, han nu gik ind til. Han nærede en glødende Kærlighed til Folk og Land og til vor gamle lutherske Kirke. Og sam­ tidig brændte hans Hjerte for de enkeltes Frelse. Han var i høj Grad praktisk anlagt. Som ung teo­ logisk Kandidat styrede han i længere Tid under sin Faders Sygdom dennes store Forpagtergaard paa Lolland. Og ved sin Drift af Præstegaarden i Ols­ ker gav han Stødet til Forbedringer af Landbruget paa Bornholm. Han var udstyret med megen psyko­ logisk Sans og en sjælden Evne til at bedømme Mennesker, interessere dem for den Sag, som optog ham selv, og sætte dem i Arbejde netop paa den