292548079

54 Plads, hvor de bedst kunde gøre Fyldest. Intet menneskeligt var ham fremmed, og alt Guds Riges Arbejde ude og hjemme laa ham i lige Grad paa Sinde. Hans Fejl var det maaske, at han ikke forstod ret at begrænse sig. Ikke saaledes, at han forsømte eller ikke magtede noget af det, han paa­ tog sig. Men det gik ud over hans Helbred og Legemskræfter, saa den tilsyneladende kæmpestærke Mand, som trodsede alle Anstrængelser og hensyns­ løst udsatte sig for alle mulige Strabadser, midt i sin store Virksomhed med Hænderne fulde af Ar­ bejde saa uventet bukkede under for den Operation, han underkastede sig, vistnok i Haab om gennem den at vinde Sikkerhed for at bevare sin Arbejds­ kraft fuld og ubeskaaret. I Virkeligheden var han ikke saa stærk, som det syntes. Som ung led han i flere Aar i høj Grad af en Mavesygdom med An­ fald af stærke Smerter. Ilan maatte af Hensyn dertil holde streng Diæt og udtalte sig ofte med en vis Bitterhed mod Lægerne om den Svækkelse, han følte var Følgen heraf. Og hele sit Liv maatte han være meget varsom med, hvad han spiste. Dertil kom saa Anfald af Galdesten, for hvilke han i 1899 maatte søge Lindring ved en Rejse til Karlsbad, som han næsten maatte tvinges til at foretage. Og ende­ lig kom der saa tilsidst Tegn paa Nyresten, som gav Anledning til den skæbnesvangre Operation. Hvad Friis Hansen udrettede for Kirkesagen og paa andre Omraader, skal her ikke i det enkelte skildres. Hans Arbejde her kendes af dets Frugter