292548079

„Skal Kirken kunne løse sin store dejlige Opgave i København, er det allerførste, som maa gøres, at alle de slore Sogne bliver delte, og at der bliver bygget 30—40 nye Kirker i Byen og dens For­ stæder, og at der dernæst ansættes mindst to Præ­ ster ved hver Sognekirke.“ Saa blev i Oktober 1800 Udvalget for Kirke- sagens Fremme dannet af de syv Lægmænd, og paa Bethesdamødet samme Maaned traadte dette frem med sit Program. Friis Hansen glædede sig hjerte­ ligt derover, og han var os i de 6 Aar, Udvalget arbejdede, en trofast Støtte, som af hele sit Hjerte var med i alt, hvad der foregik. Han sad i de Aar som Sognepræst ovre i St. Ols og Allinge, hvor han maaske paa en Maade havde sine lykkeligste og bedste Aar og i alt Fald var til stor Velsignelse for mange Mennesker og for det kirkelige Arbejde paa Bornholm i det hele. Men altid var han fuld af levende og ivrige Spørgsmaal, naar han paa sine hyppige Smaarcjser her til Byen kunde faa en Sam­ tale med en af os herinde, eller naar vi besøgte ham paa en Sommerferietur til Klippeøen. Jeg erindrer en herlig Sommermorgen ganske tidligt, hvor Sogne­ præsten til St. Ols kørte nogle Svin ind til Rønne og ved sin Side højt over Hestene paa Kuskesædet havde den københavnske Doktor, som var Medlem af Udvalget. Paa den Køretur blev Spørgsmaal al" afgørende Betydning for Kirkesagen drøftede og vig­ tige Planer lagt for deres Udførelse. Og neppe noget eneste Skridt af større Vægt blev taget i