086548186

28 Thorvaldsens Aand, maa henstilles uafgjort; i hvert Fald skabte han ogsaa paa disse Om- raader mangt et højt betydningsfuldt, for ham og hans Tids Aand ejendomme­ ligt Værk. Saa vel her som i den antike Idéverden er han en Fredens Genius — hans hele Plastik indeholder ikke en eneste Kampscene —, en kontem­ plativ, rolig og overlegen Aand, ogsaa i det smaa og spøgefulde rettet mod det store. Hans Portrætter er ofte bievne undervurderede; mange af hans talrige Buster viser i Forening med Mildhed i Opfattelsen en skarp og fin Karakteristik af Individualitet og Race. — Thorvaldsen besøgte Danmark 1819—20, boede atter i Rom indtil 1838 og tog da for Resten af sit Liv sta­ digt Ophold i Fædrelandet (dog med en sidste, lille Afstikker til det elskede Italien). I Kbh. boede han paa Charlottenborg, men nod gærne Landlivet hos Familien Stampe paa Nysø i Sydsjælland. 24. Marts 1844 døde han pludselig i Parkettet i det kgl. Teater. Stueetagen. Lige inden for Vestibulen i den v estlig e K orridor straks t. v.: 119. Modellen til Luzerncrloven over den i Revolutionen faldne Schweizergarde. Videre t. h.: 271. Buste af Kardinal Consalvi med tilhørende Relief foroven, udført som Monument i Pantheon i Rom. Udsigt til Gaarden og Graven. Saa til v. ind i den store Forhal. Over Døren: *503. Alexanders Ind­ tog i Babylon , udført som Frise i Quirinalpaladset 1812, da Napoleon ventedes til Rom. Andre Eksemplarer af Frisen, til Dels forøget og varieret, blev udf. for Christiansborg og Villa Sommariva ved Comosøen. I Paladshotellet i Hamborg findes ogsaa et Eksemplar. 123 og 128. Store Rytterstatuer af Joseph Ponlatowskl, støbt i Bronze til Warschau, men aldrig opstillet der, og Kurfyrst Maximllian l af Bayern til Wittelsbacher Plads i Miinchen. 142. —45. Hovedfigurerne fra Pius VII’s Monum. i Peterskirken i Rom, som man her ser langt bedre til deres Fordel end hist. 114. Gutcnberg, udf. til Mainz, helt igennem — endog Skitsen — modelleret af H. V. Bissen. 156. Eugen af Leuchtenberg fra Gravmonum. i Michaelskirken i Miinchen, Buster. Ved atter at træde ud af Forhallen har man til v. den n o rd lig e Række V æ relser (Vær. Numre under Vinduerne). Vær. I. To Ganynielles- Statuer. 254. og 224. Buster af Ilor. Vernet og C. V. Eckersberg. Allegoriske Relieffer. — Vær. II. Amor og Psgche , Ungdomsarbejde (1804). Relieffer fra Myten om Amor og Psyche. Relief: Kærlighedens Aldre. — Vær. III. Gratiegruppe (1819). Amor-Relieffer. Musedans (fra 1804, under Paavirkn. af Carstens). Smukke, kvindelige Buster. — Vær. IV. Venus med Æblet (fuldendt 1816). Relieffer: Amor, Venus. — Vær. V. *Jason med det gyldne Skind (1802, se S. 27), viser Paavirk. fra Sergel (Diomedes 1773) og Carstens, desuagtet en moderne Udvikling i Opfattelsen af det græske Helteideal. *Relief: Briseis og Achilles (1803); Achilles er her en af Thorv.s meget sjældne lid e n ­ sk ab elig e Figurer. *ReIief: Priamos knælende for Achilles, bønfaldende om Hektors Lig (fra 1815; i Kælderen et Ungdomsarbejde med samme Motiv). Mindre, senere Achilles-Relieffer. — Vær. VI. *Hcbc, Statue, fra 1816, kysk og ædel. — Vær. VIL Mars og Amor (fra 1810). Homeriske Relieffer (Hek­ tors Afsked, Homer synger for Folket). — Vær. VIII. *Haabet (Statue fra 1818, fri Bearbejdelse af arch aisk græsk Motiv). *Berømt Relief af S’atten og som Pendant til Dagen. — Vær. IX. Vulkan (Statue fra 1838). Relieffer af Amor, Hymen, Venus; Afgørelsen af Striden om Achilles’ Vaaben. — Vær. X. *Merkur som Argusdræber (fra 1818), hans berømteste Statue (op- rindl. inspireret af et Motiv fra Gadelivet). Relieffer fra Satyrverdenen (sjæl­ dent hos Thorv.). Amor og Anakreon. — Vær. XL Statuer af to russiske Damer; 166. Grevinde Ostermann og *171. Fyrstinde Bariatinski, fri Be­ arbejdelse af antike Kunstmotiver. — Vær. XII. Her især Buster, Original- Portrætter af fremragende Mænd fra Thorv.s Tid; *257. Byron (fra 1817); 246. Alexander /; 234. Mcttcrnich; *236. Fyrst Schwarzenberg ; *226. Den norske Landskabsmaler J. C. Dahl. Grav-Relieffer (f. Eks. 614. over Augusta Bdhmer, Schellings Stifdatter, død som Følge af sin tro Pleje af den syge Moder).