086548186

Museum.

29

Den n o rd lig e K orri d or indeholder t. v. Grav-Relieffer (smukke, sind­ rige Ideer, f. Eks. 616. „Overgangen fra den ene Verden til den anden"). T. h. Modellen til Frontongruppen over Indgangen til Frue K irke Johannes prædiker i Orlcenen (Udførelsen er Elevarbejde). Ved samme Væg Buster og Relieffer, f. Eks. 613. Tobias helbreder sin blinde Fader, udført som Grav­ mæle før en Øjenlæge til Campo santo i Pisa. Gennem det morkere Hjørne ind i K ristu s-S alen med Modellerne til Statuerne 1 Frue K irke, som her bedre end hist gør sig gældende, *Kristus (fra 1821, smign. Udkastene i første Stokværk, Vær. 33) kalder alle, som lider og er besværede, til sig; ikke den historiske Kristus, men Herskeren i den evige Freds Rige (den mest storartede, plastiske Veltalenhed i de simpleste Linier, fra Thorv.s Side egentlig kun en stor plastisk Tanke, thi Udførelsen er for største Delen Elevarbejde). Apostlene i det hele mindre betydelige; Paalus modelleret af Th. selv. Den skønne, knælende Engel med Døbeskaalen. Udkast til Friserne til Frue Kirke: *Kristi Indlog i Jerusalem og *Gang lil Golgatha , mærkelige Sidestykker til Alexanders Indtog i Babylon. Kristelige Relieffer. Gennem det andet Hjørne ind i den sy d lig e Række V æ relser. Vær. XXI. Monumentale Statuer: Konradin af Hohenstaufen (i Neapel); Chri­ stian IV (oprindl. til hans Gravkapel i Roskilde Domkirke); 164. Caroline Amalie. Buster af det danske Kongehus. Kristelige Relieffer (især 599. Tro, Haab og Kærlighed). — Vær. XX. Statue af Thorvaldsen selv, støttet til Statuen af Haabet (fra 1839, senere benyttet ved Palazzo Barberini i Rom til Thorv.s Mindesmærke). Buster af det danske Kongehus og 232. af Ludvig I af Bayern. Æstetiske Relieffer: Gratier, Poesi og Harmoni, Tragedie og Komedie, Kunst og Genius. — Vær. XIX. Hyrdedreng (Statue fra 1817). Relieffer: *638—41. Livsaldrene og Aarstiderne. Mytol. Relieffer. — Vær. XVIII. Gratiegruppe (anden Variation fra 1842, smign. Vær. III). — Skønne Muserelieffer; Kunsterne. — Vær. XVII. *Adonis (Statue fra 1806, levende beundret bl. a. af Canova, her et omhyggelig gennemført, nyt Marmoreksem­ plar afSaabye). Relieffer: Nessus og Deianeira, Chiron og Achilles, Jægere. — Vær. XVI. * Triumferende Amor (Statue fra 1814). Samme Idé, en af Mesterens Yndlingsideer, ogsaa i Reliefferne. Vær. XV. »Fyrst Vladimir Potockl (Statue fra 1821, udført til Domkirken i Krakau). Relieffer af Victoria og 364. Nemesis (efter en Tanke af Herder). Relief: Alexander forføres af Thais til at opbrænde Paladset i Persepolis. — Vær. XIV. *Ganymedes med Jupiters Ørn (fra 1817). Mindre mytologiske Relieffer. — Vær. XIII. Statue af Bgron, til Cambridge, med skønt Relief paa Fodstykket: Digtekunstens Genius. Relieffer (deribl. fyrig Dans af Satyrer og Bakkantinder, fra 1841). — Derfra ind i den sy d lig e K o rrid o r med Originalmodeller til flere af de senere i Marmor udførte Statuer og Buster (223. Th. selv, 255. W. Scott), og ved Vinduesvæggen Relieffer af antike Æmner (516. apden og bedre Udgave af Alexander og Thais; 491. anden Variation af Briseis og Achilles; 487. Thetis dypper Achilles i Styx, o. a.). F ørste Etage. T rappegangen med den kolossale Herkules, modell. 1843 til Christiansborg (se S. 16), og K o rrid o rern e samt Vær. 34 i den øvre Etage indeholder Modeller, Variationer og Gentagelser af de Værker, som allerede findes i Stueetagen, ogsaa meget nyt, især mindre Relieffer, Vidnesbyrd om Th.s uudtømmelige og bestandig ægte kunstneriske Fantasi. Af særlig seværdige Ting fremhæves: 433.—48. Rækken af ganske smaa, ovale Relieffer af Myten om Amor og Psyche (vesti. Korridor), og 458.-79, den tilsvarende Række af Motiver fra Ovids „Forvandlinger" (nordi. Korridor); begge Rækker er efter Th.s Tegninger modellerede af en af lians ital. Elever, V. Galli, til Villa Torlonia. Den nordi. Korridor 339. den aandfuldt paa­ begyndte Frise Toget lil Parnas (fra 1832). 178.—79. Statuer af dansende Piger. I den sydi. Korridor 173. Statue af en lille, engelsk Pige, Gcorgina Hassel. — Fra Enden af den nordl. Korridor ind i Vær. 33. med *Th.s mindre Udkast, særligt lærerige, fordi de viser, at hans Storhed stadigt be­ stod mere i Udkastet og Tanken end i den delikate Udarbejdelse. Skabet