086548186

12 Hist. Beskriv. Absalon, der 1167 sikrede Byen mod Venderne ved at opføre et Taarn paa en af Holmene mellem Amager og Sjælland; Byen er vel saa efterhaanden allerede i den tidligere Middelalder bleven befæstet. Absalon skænkede c. 1186 Byen med omliggende Gods til Roskilde Bispestol, hvilken den tilhorte i de næste Aarhundreder, dog stadig efterstræbt af Kongerne, der gerne vilde komme i Besiddelse af den vigtige Plads. Aar 1254 gav Ærkebisp Jacob Erlandsen Byen den første Stadsret. Valdemar Atterdag havde Byen i nogen Tid, men den faldt atter tilbage til Bispestolen, og først 1416 kom Kronen i varig Besiddelse af den. Erik af Pommern gav 1422 Byen dens Privilegier, og den blev nu efterhaanden mere og mere Rigets Midtpunkt, især efter at den var bleven Station for Flaaden og senere Residensstad. Den havde i de forløbne Aar ofte været under Fjendehaand; saaledes blev den plyndret og brændt af Liibeckerne 1243; 1259 erobredes den af Fyrst Jaromar af Rugen; 1294 udbrød der Oprør blandt Borgerne; 1328 satte Johan den Milde sig i Besiddelse af den; 1368 blev den atter plyndret og ødelagt af Liibeckerne; 1427 og 1428 fornyede de Angrebet, men blev slaaede tilbage. Ogsaa i Beg. af den nyere Tid led den meget ved Krige. Den blev indtaget af Frederik 1 1524 efter over et halvt Aars Belejring, og denne Konge udvidede betydelig Byens Befæstning. Nu fulgte den urolige Tid med de religiøse Brydninger og Grevens Fejde, der endte med Byens Overgivelse til Christian 111 efter et Aars Belejring. Det følgende Aarhundrede gik roligere, om end Byen led meget under den idelig tilbagevendende Pest. Den første betydelige Ud­ videlse fik det gamle Kjøbenhavn under Christian IV, der anlagde Christians­ havn 1618 og Nyboder fra 1631, inddæmmede Grundene omkring Slottet og foretog store Forandringer ved Befæstningen; tillige lagde han saa at sige Planen til alle Byens Udvidelser i de næste to Aarhundreder. Den endnu ufuldendte Befæstning stod sin første Prøve under den lange Belejring af de Svenske fra Aug. 1658 til Maj 1660, under hvilken Borgerne med stor Tap­ perhed afslog Stormen Natten mellem 10. og 11. Febr. 1659, hvorved ikke alene Byen, men hele Riget blev reddet fra Undergang. Kongen gav Byen til Belønning store Privilegier, stadfæstede 24. Juni 1661. Belejringen efter­ fulgtes af den for By og Land betydningsfulde Rigsdag 1660. Under Frede­ rik III fandt en betydelig Udvidelse Sted, idet bl. a. „Ny-Kjøbenhavn“, o; det Kvarter, der ligger mellem Gotersgade og Kastellet, indlemmedes i Staden, ligesom ogsaa Gaderne ved Frederiksholms Kanal ud til Voldene anlagdes; disse Udvidelser og Nybygninger fortsattes under Chr. V (se ndfr.). 1Juli 1700 blev Byen bombarderet af en svensk-hollandsk-engelsk Flaade. Det 18. Aarh. havde flere Trængselsaar for Byen, saaledes den voldsomme Pest 1711, da over 20,000 Mennesker, omtr. '/3 af Befolkningen, bukkede under for Far­ soten, og de to kolossale Ildebrande 1723 og 1795, som lagde store Kvar­ terer af Byen øde. Af Udvidelserne i 18. Aarh. maa især nævnes Anlægget af Frederiksstaden, o; Kvarteret om Amalienborg med Garnisonspladsen, hvilket skete under Frederik V. Det 19. Aarh. indlededes med den bekendte Kamp paa Reden 2. April 1801, hvilken 6 Aar senere efterfulgtes af Englæn­ dernes Bombardement i Sept. 1807. Af Ulykkesaar maa nævnes 1853, da Byen hjemsøgtes af en Koleraepidemi, der bortrev omtr. 4400 Mennesker. Ved Midten af 19. Aarh. tog Nutidens store Udvidelser deres Begyndelse, idet G am m elholm , 3: Kvarteret langs Havnen mellem Nyhavn og Slots­ holm, blev anlagt (bebygget ifl. Lov af ,s/4 1859), og Vo 1d k v årtere rn e kom til, o: Strækningen mellem de efterhaanden raserede Volde og Søerne (beb. ifl. Lov af e/a 1857), samt B roerne uden forSøerne, hvis væsentligste Bebyggelse fandt Sted ifl. Lov af 8/i 1856. De gamle Volde nedreves i Aarene 1870—90, og den ny Befæstning med fremskudte Forter osv. paabegyndtes 1884. Tillige maa nævnes Nutidens store Forandringer og Nybygninger i den gamle By, saaledes Anlægget af Nv-Østergadekvarteret 1873—74, Bebyggelsen af Strækningen mellem Østerbrogade og Kysten med Frihavnskvarteret, An­ lægget af Citygaden (1899), Ombygningen af Kvarteret mellem Regnegade, Gammelmønt og Møntergade med den ny Christian IX’s Gade (1907—8) osv. Dertil kommer de sidste Aars Udvidelser, nemlig Valbydistriktet og Brøns-