086548186

Hist. Beskriv.

13

højdistriktet fra Jan. 1901, saa at Frederiksberg nu ligger helt omsluttet af Kjøbenhavn, og Sundbyerne fra Jan. 1902. Kjøbenhavn kan inddeles i det gamle Kjøbenhavn inden for Voldene eller Boulevarderne, der er traadte i deres Sted, Voldkvartererne mellem Boule­ varderne og de langagtige Søer, der ligger i en Linie fra NØ. til SV., og Forstæderne eller Ilroerne uden for disse igen. Byen inden for Boulevarderne deles atter ved det smalle Farvand Kalvebodstrand i en større, vesti. Del paa Sjælland og en mindre, østl. Del, Christianshavn paa Nordspidsen af Amager. — De nyere Kvarterer har lige og regelmæssige Gader, medens de i den gamle By ofte er noget krumme; men da de fleste ofte er anlagte paa ny efter Ildebrandene 1728 og 1795 og Bombardementet 1807, er de ogsaa der i det hele ret brede og lyse, især i Forhold til Husenes Størrelse, idet disse i den gamle By oftest er paa 4 Etager, medens 5—6 Etager er det al­ mindelige i de ny Bydele. De nævnte Ildebrande er ogsaa Aarsag til, at Byen ikke har noget gammelt Præg, og at der saa godt som ikke findes Levninger af Huse fra Middelalderen; selv i Kirkerne er der kun faa Mur­ levninger fra den Tid; en lille Rest fra den katolske Bispegaard findes i Universitetsgaarden (Konsistoriebygningen), og Begravelseskapellet ved Hellig- aands Kirke er det eneste, der er bevaret af Helligaands Hospital. Ligeledes er Jermers Taarn sidste Rest af de gamle Bymure. Først fra Christian IV’s Tid har vi større Bygninger bevarede: Nikolaj Kirketaarn (1591), Rosenborg (1610), Regensen (1623), Børsen (1619—40), Holmens Kirke (1640, en om­ bygget Ankersmedie), Trinitatis Kirke med Rundetaarn (fuldf. 1657). Af pri­ vate Bygninger er bevaret Nr. 6 paa Amagertorv og Nr. 54 paa Østergade, og nogle Ejendomme paa Christianshavn. Frederik III byggede Kastellet (1663) og det tidligere st. kgl. Bibliotek (1672); fra hans Tid er ogsaa Sukker­ raffinaderiet Phønix. Christian V (1670—99) har store Fortjenester af Byen, idet han paabød at udvide Gaderne og opføre grundmurede Huse i Hoved­ gaderne; han anlagde Kongens Nytorv, der prydedes med hans Rytterstatue (1688), og hvor der blev opført Charlottenborg, Thotts Palæ og andre anselige Gaarde, hvilke sidste dog nu er ombyggede. Ham skyldes ogsaa Frelsers Kirke (Taarnet dog fra en senere Tid), ligesom ogsaa Reformert Kirke er fra denne Tid. 1 Frederik IV’s Tid (1699—1730) byggedes Operahuset (nu Rigsdags­ bygningen), Garnisons Kirke og Kirken i Kastellet, Staldmestergaarden ved Slottet og Vartov Hospital. Efter Kjøbenhavrs Brand 1728 opførtes Husene paa 2-3 Etager, og med den større Velstand kom der anseligere Bygninger. Fra Christian VI (1730—46) skriver sig saaledes Asiatisk Kompagni, det Holsteinske Palæ i Stormgade, Prinsens Palæ og endelig Christiansborg Slot (brændt 1794, paa ny opført og atter brændt 1884). Under Frederik V (1746 — 66 ) fremstod Palæerne paa Amalienborg med Kongens Rytterstatue (1764), Marmorkirken, Frederiks Hospital og Almindeligt Hospital. Sidste Halvdel af 18. Aarh. var en velhavende Periode, hvori der byggedes smukt og godt. Efter Branden 1795 opførtes Byen igen i en kedelig, ensformig Stil og for en stor Del af maadeligt Materiale, hvorfra dog maa undtages Harsdorffs og nogle andre Bygninger (flere af disse er dog fra Tiden før 1795): f. Eks. Erichsens Palæ og Løveapoteket (nedbrudt og ombygget 1907) samt Schimmel- manns Palæ, Palæerne paa Hj. af Bredgade og Frederiksgade. Efter Branden udlagdes en Del af Rosenborg Have til Bebyggelse, hvorved den smukke Kronprinsessegade opstod. Harsdorffs Elev Chr. Hansen byggede Christians­ borg Slot (1828), Vor Frue Kirke, Metropolitanskolen, og det gamle Raad-og Domhus i antik Stil. Universitetet toges i Brug 1836; fra samme Tid er den jødiske Synagoge. Thorvaldsens Aluseum fuldendtes 1848. Efter dette Aar udvidedes Byen ved Fæstningsværkernes Nedrivelse samt Broernes og Gam­ melholms Bebyggelse. Af de gamle Volde er nu kun tilbage et Stykke af Volden om Christianshavn. Af de senere tilkomne Bydele har Gammelholm og Voldkvartererne gennemgaaende et smukt og solidt Udseende, ligesom de ogsaa er bievne prydede med flere monumentale Bygninger, saaledes paa Gammelholm Nationalbanken (1871), det kgl. Teater (1874), „Navigations- skolen“, den nuv. Livsforsikringsanstalt (1865), den kgl. Mønt (1873), Stu