086541165

at de blev hørt i Spørgsmaal vedrørende Takster, naar der skulde ske Ændringer her; denne Paragraf har følgende Ordlyd: „Saafremt Københavns Kommunalbestyrelse ønsker at fore­ tage en Ændring af Taksten, enten ved at gaa over til nye Takstprincipper eller ved at forhøje eller nedsætte Taksten eller paa anden Maade, er den berettiget dertil, dog med den Begrænsning, at de samme Takstprincipper, som anvendes i København, ogsaa skal anvendes paa Frederiksberg; Forslag om Takstændringer skal forelægges Frederiksberg Kommunal­ bestyrelse til Erklæring, forinden de vedtages af Københavns Kommunelbestyrelse.** Det gælder for alle de her nævnte Krav, at disse havde staaet i alle tidligere Overenskomster, ogsaa i Københavns Overenskomst af 1919, og de blev af Frederiksberg forlangt bibeholdt, fordi disse gav den frederiksbergske Befolkning en Sikring for, at Frederiks­ berg vilde blive hørt, naar Forhold, der var af Interesse for dem, var under Ændring i Københavns Kommunalbestyrelse; og jeg be­ tragtede det som afgjort, at Ministeriet, der skulde godkende Over­ enskomsten, ikke vilde have fulgt, os i Kravet om at afskære Fre­ deriksberg fra den Sikring, som de hidtil havde haft. Den samme Tanke har Budgetudvalget formentlig næret, siden dette ikke krævede Spørgsmaalene forelagt Ministeriet, for den Ud­ vej var der jo, og da der ovenikøbet paa det Tidspunkt sad en Minister, som Flertallet havde fuld Tillid til, var der ingen Grund til at holde sig tilbage, hvis man troede, at ens Krav var beret­ tigede; men her har Udvalget manglet Tillid til sig selv; det er den eneste Forklaring; men mon den ikke ogsaa er god nok. Til Kravet om Frederiksbergs Andel i Sporvejenes Overskud eller Underskud skal jeg, for derved at lette Forstaaelsen af dette Krav, fremsætte følgende: Da København under Finanskrisen i 1931 vilde forbedre sin Økonomi, forhøjede man Sporvejstaksterne med fra 25 til 33 pCt., idet man regnede med, at man derved vilde faa en Merindtægt paa ca. 5,7 Mili. Kr. aarligt, og den Omstændighed, at Meroverskudet paa Grund af Befolkningens Reaktion mod Takstforhøjelsen, ikke paa langt nær blev saa stor som ventet, var ikke Garanti for, at Frederiksberg ikke senere kunde blive udsat for det samme. Det var bl. a. for at afbøde Virkningerne af en saadan Takst­ politik, at Bestemmelsen blev indsat i 1919, og de Erfaringer, der var høstet i Tiden siden, var sikkert medvirkende til, at Frederiks­ berg fastholdt denne Ordning. 26