086024055

20 Oprindelig maatte Jøderne kun holde Gudstjeneste i deres private Huse; men i Frederik den Femtes Tid fik de Lov til at holde en Art Synagoge i et gammelt Hus i Læderstræde, imellem Nissegangen og Naboløs; men da de anmodede om at faa Lov til at rive Huset ned og bygge en stateligere Synagoge paa dets Grund, fik de Afslag, skønt Thurah anbefalede det, da det vilde blive Gaden til Zirat, man frygtede, at dette skulde give Anledning til Spektakler. Først i 1766 fik Jøderne Lov at bygge deres Kirke i Læderstræde; det blev en smuk og stærk Bygning; men de portugi­ siske Jøder vilde ikke søge den; de følte sig fornemmere end de tyske, for hvis Penge Synagogen var bygget; de samledes derfor paa forskellige Steder i Byen, f. Eks. i Snaregade, Store Færgestræde og Kongensgade paa Christianshavn. I 1784 var Jødefamiliernes Antal steget til 250, hvor­ af de 70 var fattige. Mærkeligt nok var Jøderne i disse Aar selv de ivrigste for at hindre Indvandring; det ser underligt ud, at deres Menigheds Ældste ansøgte om, at omløbende Jøder, der var til stor Gene for Nationen, maatte hensættes i Rasp- eller Børnehuset. Det vilde Regeringen dog ikke gaa ind paa; den var altsaa mere human end Jøderne selv. Alligevel var en stor Del hæderlige Erhverv lukkede for Jøderne; men de udnyttede dog den store Handels­ periode under den nordamerikanske Krig særdeles godt, saa at f. Eks. den indbringende Bodmerihandel næsten helt kom paa jødiske Hænder; der fremstod ogsaa da de ansete jødiske Veksel- og Handelshuse; de ostindiske og kinesiske Varer, der kom hjem med Østasiatisk Kompagnis Skibe, kom meget hyppigt paa deres Ilaand; men hvad der skadede dem væsentligt, var deres indbyrdes Splidagtighed, der tit satte Re­ geringen graa Ilaar i Hovedet. Dette forhindrede dog ikke, at et kongeligt Reskript af 10. Oktober 1788 gav dem Adgang til Haandværkslaugene, og at Regerin­ gen samtidig med stor Iver tog sig af Ordningen af deres Skolevæsen.