086024055

19 havn, skulde indrette sig et Manufaktur eller bygge sig et nyt Hus; men dette blev ikke overholdt, ogman nøjedes med at tage en Afgift af 100 Rdl. af hver frem­ med Jøde, der vilde bosætte sig her. Derimod holdt man skarpt paa, at der krævedes kongeligt Lejdebrev for at faa Lov at komme herind; og hvis det opdagedes, at en Jøde havde smuglet sig ind, straffedes han med 1000 Rdl. i Bøde eller med Arbejde i Kastellet paa Livstid, og enhver, der husede en saadan Person, be­ handledes som den, der havde huset en fredløs. Og dog havde Kongen stadig en vis Medfølelse overfor disse »arme Mennesker, som var ilde farne, hadedes over alt, og den borgelige Næring er dem udi den største Del af Europa betagen«. Der var ogsaa paa denne Tid nogle Jøder, der vandt virkelig Anseelse; det var, fordi de var dygtige Læger; der nævntes i Særdeleshed to, der praktiserede her i Byen til megen Velsignelse; det var Simon Salomon Polack og Theophilus de Meza. Det vakte dog almindelig Opmærksomhed og ikke saa ringe Forargelse i 1770’ erne, at den liberalt tænkende »Drejers Klub«optog de Meza som Medlem, ja endog tillod ham at traktere med den store Bolle ved Festerne. Man vilde ikke op­ tage Jøder i Laugene; kun een, Henrik Goldschmidt, opnaaede at blive optaget i det hæderlige Brændevins- brænderlaug. Det skete kun, fordi han havde brændt Brændevin, allerede før Lauget blev oprettet, og »med temmelig Bekostning havde sat sig i Stand«. Hans Efterfølger, Nathan Valentin, fik Afslag, da han søgte Optagelse. Det hed sig altid, at Jøderne strejfede Lan­ det rundt for at bedrage Folk, og det var ikke noget sjældent Syn at se en Jøde i Gabestokken, fordi han var beskyldt for noget sligt, selv om hans Brøde ikke var bevist. Det kom endda saa vidt, at det blev fore- slaaet i Kommercekollegiet, at enhver Jøde, der gav sig af med Handel, det være sig Mand eller Kvinde, for at skelnes fra ærligt Kristenfolk skulde bære et mørkerødt Ærme. Dette blev dog heldigvis heller ikke til noget. 2*