kraks vejviser 1981 realregistre

KØBE

118

Realregister for København og omegn

Kbh 0. Insp. Poul Valbro 01 -20 19 88 Lykkebo Skole, Vigerslevvej 141, 2500 Valby. Insp. Merete Petersen 01 -1 6 47 61 Maria Kirkeplads Skole (hjælpeklasser), Maria Kirkeplads 3, 1707 Kbh V. Insp. Herdis Fennet 01 -21 47 06 Matthæusgades Skole, Matthæusgade 33, 1666 Kbh V. Insp. Jørgen Andersen 01-22 43 09 Nansensgades Skole, Nansensgade 46, 1366 Kbh K. Insp. Johs. Huss 01-13 31 03 Nyboder Skole, Øster Voldgade 15, 1350 Kbh K. Insp. Orla Frejslev 01 -13 24 76 Ny Carlsberg Vejens Skole, Ny Carlsberg Vej 35,1 760 Kbh V. Insp. Per Krogsgaard Thomsen 01-22 18 01 Ny Østensgård Skole, Blommehaven 6-10, 2500 Valby. Insp. Kai Viggo Andersen 01-46 11 26 Nørre Allés Skole, Nørre Allé 7, 2200 Kbh N. Insp. Karl Erik Jørgensen 01-37 03 07 Nørrevold Skole, Nørre Voldgade 28,1358 Kbh K. Insp. Henry Pedersen 01-13 31 07 Oehlenschlægersgades Skole, Oehlensch- lægersgade 57, 1663 Kbh V. Insp. Svend Myhrmann 01-22 43 12 Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 Kbh S. Insp. T Honoré Schack 01-59 69 50 Randersgades Skole, Randersgade 38, 2100 Kbh 0. Insp. Helge Eriksen 01-38 08 74 Rosenvangskolen, Præstøgade 17, 2100 Kbh 0 01-42 60 36. Insp. A Monrad- Frantzen Svagsynsklasserne 01 -42 86 80 Ryesgades Skole, Ryesgade 101, 2100 Kbh 0. Insp. Inger Bangert 01-38 24 05 Rysensteen gymnasium, Tietgensgade 74, 1704 Kbh V. Rektor Birthe Christensen 01-2443 11 Rysensteensgades Skole (klasser for svagt­ hørende og talelidende), Rysensteensga- de 3, 1564 Kbh V 01-12 65 35. Insp. Sven Arnberg Rødkilde Skole, Godthåbsvej 274, 2720 Vanløse 01 -87 22 80. Insp. Alex Schnack Rådmandsgades Skole, Rådmandsgade 22, 2200 Kbh N. Insp. Jørgen Voigt 01-83 05 78 Skt. Annæ gymnasium (De forenede Kirke­ skoler), Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby. Rektor Poul Nielsen 01 -46 62 22 Skt. Hans Gades Skole, Sankt Hans Gade 25, 2200 Kbh N. Insp. Kjeld Svanberg 01-37 03 09 Sjællandsgades Skole, Sjællandsgade 10, 2200 Kbh N. Insp. E Lund Jensen 01-39 23 11 Skolen ved Sundet, Samosvej 50, 2300 Kbh S 01-55 15 08 samt friluftsskolen Samosvej 50, 2300 Kbh S 01-55 38 06 (1 2-12.45). Insp. Jens Rasmussen Sortedam gymnasium, Sortedam Dossering 97, 2100 Kbh 0. Rektor Arne Helman 01-42 7087 Stevnsgades Skole, Stevnsgade 36, 2200 Kbh N. Insp. Johannes Tofte 01-37 17 60 Strandparkskolen, Amager Strandvej 122, 2300 Kbh S. Leder Lasse Rydberg 01-5819 19 Strandvejsskolen, Sionsgade 1, 2100 Kbh O. Insp. Harding Sørensen 01 -18 02 15 Sundbyvester Skole, Sundholmsvej 4C, 2300 Kbh S. Insp. Esther Lybeck Sørensen 01-54 23 08 Sundbyøster Skole, Smyrnavej 5-7, 2300 Kbh S. Insp. N P Larsen 01 -58 04 19 Sundpark Skole. Wittenberggade 2, 2300 Kbh S. Insp. Helge JeppesenO1-59 20 36 Sølvgades Skole, Sølvgade 16, 1307 Kbh K. Insp. Niels Jørn Hougaard 01 -1 5 14 76 Sønderbro Skole, Lybækgade 20, 2300 KbhS.lnsp.KnudJorgensen01-58 32 63 Tingbjerg Skole, Skolesiden 2, 2700 Brønshøj. Insp. Erik Hagensen 01-6021 47 Valby Skole, Rughavevej 6, 2500 Valby. Insp. Chr. Gundelach 01 -16 02 63 Vanløse Skole, Ålekistevej 121, 2720 Vanløse. Insp. Knud Skytte 01-71 10 95 Vibenshus Skole, Kertemindegade 10, 2100 Kbh 0. Insp. Jørgen Holch 01-4208 75 Vigerslev Allés Skole, Vigerslev Allé 108, 2500 Valby. Insp. Bent Frøhlke 01-1703 30 Vognmandsmarkens Skole. Bellmansgade 5, 2100 Kbh 0 01-20 03 97. Insp. Jonna Jensen Voldparkens Skole, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj 01-28 71 67. Insp. Aage Kjeldgaard Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 6, 2300 Kbh S. Insp. Aa. Bundgaard Rasmussen 01-58 21 62 Øster-Farimagsgades Skole, Malmøgade 16, 2100 Kbh 0. Insp. E Thorborg 01-42 24 04 Østriggades Skole, Østrigsgade 14, 2300 Kbh S. Insp. Per Sørensen 01-59 04 36 Ålholm Skole, Vibeholmen 1, 2500 Valby. Insp. Carl Erik Schou Larsen 01 -16 26 32 Københavns kommunale Sygeplejer­ skeforening, Vimmelskaftet 38B, 1161 Kbh K 01 -1 5 22 56. Fmd.: Esther Klint

Københavns kommunale teknikum inge­ niørforening, stiftet 16/12 1948. Fmd.: driftsinsp. Robert Jensen, Arnold Nielsens Boulevard 12, 1.sal, 2650 Hvidovre O1-78 36 8S Københavns Kommunalforening, stiftet 29/6 1898. Vesterbrogade 12, 1620 Kbh V 01 -24 33 34. Fmd.: Johan Byberg Københavns kommunal-pensionist fo r­ ening, stiftet 15/1 1 1962. Fmd.: vi- cekt.chef Henry Thingholm, Landerslevvej 43, 2880 Bagsværd 02-98 04 14 Københavns kommune

1600 blev beskadigede og henved 2000 mennesker dræbtes eller såredes, begyndte en nedgangsperiode. Handelsforbindelser­ ne blev afbrudt, englænderne odelagde handelsflåden, og handelshuse ruineredes, hvortil kom statsbankerotten i 1813 og året efter tabe, af Norge. København blev en fattig by i e, fattig, land Fors, i 1830'erne sporedes en bedring. Det danske landbrug tog et betydelig, opsving, og København skaffede sig handelen på udlandet med landbrugsprodukter. Jernba­ ner og dampskibe gjorde København til centrum for omsætningen. Øresundstolden blev ophævet, og samtidig med indførelsen af næringsfrihed 1857 fjernedes også andre skranker for det økonomiske liv. I 1852 flyttedes demarkationslinien til søernes indre grænse og 1856 nedlagdes København som fæstningsby. Dette frem­ kaldte en eksplosionsagtig bebyggelse af Københavns udenbys kvarterer. Folke­ mængden, der i 1860 var 155.143, udgjorde i 1880 234.850. Efter de store indlemmelser af Brønshøj, Valby og Vigers­ lev, Kongens Enghave og Sundby i 1900-02 tredobledes arealet, og befolkningstallet var herefter 401.575. Under 1. verdenskrig skabtes store krigsfor­ tjenester. Talrige eksportforetagender og skibsrederier stiftedes, men de fleste.,ik ikke nogen lang levetid. Samtidig voksede dyrtiden med omfattende indgreb i produk­ tionen og rationering a, forbruge,. Bolignø­ den blev enorm. Privat byggeri blev som følge af stigende omkostninger næsten helt standset, og byggeriet i de følgende år blev overlad, boligforeninger med offentlig støtte. Efter krigens ophør kom år med stærk, svingende konjunkturer. Sværest var forholdene i 1930’erne, hvor arbejdsløshe­ den var uhyggelig stor. Under den tyske besættelse 1940-45 iværksattes en del beskæftigelsesforan­ staltninger: inddæmnings- og torlægnings­ arbejder, hvorved Amager øgedes med ca. 2500 ha, og omfattende saneringsarbejder navnlig i Adelgade-Borgergade kvarteret påbegyndtes. Byen prægedes af uro, folkestrejker, sabotager og undtagelsestil­ stand. I 1950 kulminerede befolkningstalle, med 768.105. Udflytningen til omegnskommu­ nerne tog far, og også mange industri- og handelsvirksomheder etablerede sig uden for Københavns kommunes grænse. Byen bliver i stadigt større omfang hjemsted for centraladministrationen og de servicebeto­ nede erhverv. Københavns kommunes ind­ byggertal var i 1960 dalet til 721.381 og pr. 1/7 1980 til 498.850 Kommunalbestyrelsen Reglerne for Københavns kommunes forfat­ ning findes i lov 274 af 8. juni 1977 om Københavns kommunes styrelse som ænd­ re, ved lov 655 af 21. december 1977 og lov 128 af 28. marts 1979 samt vedtægt a, 25. november 1977 for styrelsen af de kommunale anliggender i Københavns kommune. Københavns kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen, der benævnes borgerrepræsentationen. Borgerrepræsen­ tationen kan sætte enhver sag, der vedrører kommunen, under forhandling og træffe beslutning i denne og kan af magistraten kræve alle oplysninger om kommunens anliggender. Årsbudgette, afgiver i den form, hvori de, er endelig, vedtaget af borgerrepræsentatio­ nen, den bindende regel for styrelsen a, næste års skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsentatio­ nen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsmyndigheden er hos borgerrepræsentationen. Beslutning om op­ tagelse af lån, på,agelse af garantiforpligtel­ ser og pantsætning a, kommunale aktiver træffes af borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Møde afholdes i almindelighed hveranden torsdag aften, bortset fra juli og første halvdel af august måned. Dens møder er offentlige, dog kan visse sager, navnlig vedrørende personlige eller privatretlige forhold behandles for lukkede døre. En sags vedtagelse kræver kun een behandling i borgerrepræsentationen, medmindre andet er særlig, bestem,. En kommunalbestyrel­ sesbeslutning er almindeligvis gyldig uden højere myndigheds stadfæstelse, dog skal kommunens styrelsesvedtægt og revisions- vedtægt stadfæstes af indenrigsministeren, ligesom indenrigsministeren skal give sam­ tykke til optagelse af lån, påtagelse af garantiforpligtelser og pantsætning af kom­ munale aktiver. Kommunens årlige regn­ skab indsendes til indenrigsministeren. Revisionsudvalgets betænkning over revisi- onsdirektoratets beretning sam, borgerre­ præsentationens i forbindelse hermed truf­ ne afgørelser indsendes inden udgangen af juni måned det næstfølgende år til indenrig­ sministeriet;

Borgerrepræsentationen har 55 medlem­ mer. Valgperioden er 4 år. Regler om valget, herunder om valgret og valgbarhed, findes i lovbekendtgørelse af 1. december 1977 om kommunale valg. Valgret til borgerre­ præsentationen har enhver, der har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fas, bopæl i kommunen, sam, enhver, der har finsk, islandsk, norsk eller svensk statsborgerret, er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen sam, har haf, bopæl i rige, i de sidste 3 år forud for valget. Valgbar er enhver, som har valgret og ikke er straffet for en handling, der i almindeligt omdomme gor ham uværdig til at være medlem af kommunale råd. Afstemningsstederne fastsættes af kommu­ nalbestyrelsen og er de samme som til folketingsvalg. I gaderegistret i 5. bind er anført, til hvilket afstemningsområde hver gade hører. Der er tillagt borgerrepræsentanterne e, årligt vederlag på 600 kr., der reguleres efter de for statens tjenestemænd gælden­ de almindelige regler for regulering af særlige tillæg for merarbejde, hvor arbejds­ forpligtelsen ikke er fastsat til e, bestemt timetal. Ethvert medlem er forpligtet til at modtage den fastsatte godtgørelse. Funkti­ onsperioden for den nuværende borgerre­ præsentation udløber 31. december 1981 Borgerrepræsentationen (valg 7/3 1978; sammensætning efter kst. m ode31/3 1978) Præsidiet: socialrådgiver Gerda Louw Lar­ sen, fmd.; afd.chef Knud-Erik Ziirsen, 1. næs,fmd.; afd chef Kirsten Petersen, 2. næstfmd; stud.mag. Charlotte Amundsen, 3. næstfmd. Repræsentanter Liste A (Socialdemokratiet 110.452 stem­ mer) fuldmægtig Niels Andersen; Peter Juul Andersen; dagcenterleder Henny Bayer; arbejdsmand Ove Behrendt; fagforenings­ formand Lone Christensen; arbejdsmand Leif Devald; arbejdskonsulent; Jørgen Fre­ deriksen; sekretær Rosa Frederiksen; fagfo­ reningsformand Bodil Hansen; elektriker Klaus Hansen; Bodil Jensen; husmoder Diana Jensen; kontorassistent Joan Jensen; kontorassistent Liss Jensen; buschauffør Paul A Jensen; seminarierektor Carl-Einar Jørgensen; afdelingsleder stud jur. Flem­ ming Bøgh Larsen; socialrådgiver Gerda Louw Larsen; lærer Winnie Larsen; sekre­ tær Otto Madsen; lærer Jens Kramer Mikkelsen; fritidspædagog Helga Meinild Pedersen; næstformand Maja Petersen; assistent Vera Rasmussen; formand Willy Steffensen; afdelingschef Knud-Erik Ziirsen Liste B (Det radikale Venstre 6 265 stemmer) afdelingschef Kirsten Petersen Liste C (De, konservative Folkeparti 31.084 stemmer) kontorchef Axel Clausen; arkitekt Hans Henning Hansen; aut. guide Grete Henius; kontorchef Agnete Laustsen; over­ sygeplejerske Birthe Leerbech; folketings­ medlem Gerda Møller; kontrollør Kell Palsbro; blomsterhandler Torben Rasmus­ sen Liste E (Retsforbundet 4.854 stemmer) gartner Thyge Schak Nielsen Liste F (Socialistisk Folkeparti 13.563 stemmer) stud mag. Charlotte Ammund- sen; civilingeniør Knud Erik Hansen; læge Søren Gustafsen Liste K (Danmarks kommunistiske Parti 21.386 stemmer) sekretær Betty Frydens­ bjerg Carlsson; overlærer Bodil Leth Emanu­ el; journalist Margit Hansen; typograf Kur, Kristensen; cand.polit. Jeppe S,range Liste M (Centrum Demokraterne 4.006 stemmer) havnemester Elhardt Madsen Liste V (Venstre 4.472 stemmer) adjunkt Hanne Severinsen Liste Y (Venstresocialisterne 22.621 stem­ mer) seminarielærer Grete Carlsson; lærer Rolf Dressler; pensionist Else Egelund; stud. mag. Annette Nordstrom Hansen; stud.mag. Erik Pedersen Liste Z (Fremskridtspartiet 15.385 stem­ mer) købmand Grethe Christoffersen; ma­ skiningeniør Egon Harsdal; luksusmarskan­ diser PV Aagesen Liste Å (Chris,ianialis,en 1 671 stemmer) klunser Thorkild Weiss Madsen Udvalgsformænd Budgetudvalget Gerda Louw Larsen Byplan- og trafikudvalget Willy Steffensen Hospitalsudvalge, Knud-Erik Ziirsen Udvalget for kulturelle anliggender Jørgen Frederiksen Miljøudvalget Paul A Jensen Saneringsudvalge, Rosa Frederiksen Skoleudvalget Liss Jensen Socialudvalget Carl-Einar Jørgensen Udvalget vedrorende kommunale værker Ove Behrendt §41 -udvalget Gerda Louw Larsen Revisionsudvalge, Knud-Erik Ziirsen Borgerrepræsentationens sekretariat, Rådhuset, 1599 Kbh V 0 1-15 38 00,9.30- 15, lø lukket Sekretariatschef Bent Dalgaard Kt.chef Carsten Stub Borgerrepræsentationens legater, Farver-

Københavns kommune er foruden'primær kommune tillige amtskommune. Tilsyn­ smyndigheden er indenrigsministeriet Valgkredse. Københavns kommune udgør sammen med Frederiksberg kommune hovedstadens område, der er opdelt i 3 storkredse og 19 opstillingskredse, hvoraf 16 i Københavns kommune. (Se tillige Valgkredse) 1. retskreds 1. politikreds se till. u. Politi Skattekreds se Kbhs skatteråd Vurderingskredse se Ejendomsskyld Lægekreds se Stadslæge u. Mag. 2. afd. 1. udskrivningskreds se till. Udskrivnings- a XI 8e.783 ha 1/1 1979 70.708 ejendomme 1/4 197 7 495.862 indbyggere 1/7 1980 274.300 husstande 1/1 1980 448.400 skattepligtige 1978 Ansat indkomst 22,6 mia. kr. 1978 Ansat formue 21,5 mia. kr. 1978 Ejendomsværdi 50.711 mili. kr. 1979 Grundværdi 14.335 miil. kr. 1979 Udskrivningsprocent 1981 26, heraf kom­ munen 26,2, kirken 0,7 Grundskyldspromille 1981 50 Byens historiske udvikling 11167 byggede Roskildebispen Absalon en borg på Strandholmen, den senere Slots­ holm. Ruinerne findes under Christiansborg. Byen blev omgivet med vold og grav. Hansestædernes flåde erobrede i 1368 byen, som blev hærget og brændt. Den havde for ødelæggelsen højst 3500 indbyg­ gere. Omkring år 1400 var mange ejendom­ me sikkert endnu ode. og indbyggertallet har næppe nået 3000. I løbet af det 15. århundrede blev København landets betydeligste købstad med henimod 10.000 indbyggere. Konger­ ne boede hyppigt her, den blev station for rigets flåde. Mange adelige opførte stateli­ ge stenhuse og byens erhvervsliv blomstre­ de. Christian IV's regeringstid, 1588-1648, dannede en betydningsfuld periode i Københavns historie. Byens areal udvide­ des til det dobbelte og mange pragtbygnin­ ger opførtes. Folkemængden anslås i slutningen af hans regeringstid til ca. 25.000. 1658-60 modstod byen den svenske belejring og reddede derved det danske rige for kong Frederik III, der til tak skænkede byen omfattende privilegier. Disse blev ganske vist hurtigt reduceret. Men et og andet stod dog tilbage, heriblandt den første svage begyndelse til en borgerrepræ­ sentation (De 32 mænds forsamling). Desuden nod byen i mange henseender kongens gunst, og alene det at den var hovedstad i dobbeltmonarkiet Danmark- Norge gav mange fordele, også økonomi­ ske. Der oprettedes oversøiske handels­ kompagnier, og industrien beskyttedes. Folketallet steg fra ca. 42.000 i 1670'erne til ca. 62.000 ved århundredets slutning. Ved den store ildebrand 20.-23. okt. 1728 brændte 74 gader med 1670 huse. Mange historiske skatte gik tabt. En ny katastrofe indtraf i 1795, da en ildebrand raserede 55 gader med 941 huse. Ved århundredets slutning fandt samtiden, at København var en overmåde smuk by. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter med pragtfulde bygninger og en efter datidens begreber storslået ordning af gaderne. De to ildebrande havde rydde, op i de snævre gyder, og byen var bleve, luftigere, renligere og behageligere. I sidste halvdel af 1700-tallet - den florissante handelsperiode - var den blevet en livlig handelsstad, og industrien blev fremmet ved begunstigelser, omend resultaterne ikke altid svarede til anstrengelserne. Københavns folketal anslås før pesten i 1711 til 66.000, efter pesten til 44.000. Befolkningstalle, steg dog hurtig,. I 1769 udgjorde de, ca. 80.000, og ved folketællin­ gen d. 1. februar 1801 var tallet 100.975. Efter de, engelske bombardement i 1807, da 290 ejendomme nedbrændte totalt, 15-

Realregistrene omfatter afsnittene: Hovedstadsområdet, 14 amter, 254 kommuner, Udlandet