kraks vejviser 1904

1904.

91

Bestie) den Interesse at genopmure Buerne. Lignende Fund ere gjorte i de sidste Aar ved Udgravningen af Grunden til Passagebygningen mellem Vimmelskaf- tet og Skindergade, i Skindergade 23, Gammel Torv 4, i Klareboderne paa Hjørnet af Pilestræde, i Øster ­ gade 1 og 55, i St. Jørgensgade (nuv. Admiralgade) og lille Kongensgade 48, hvor Ærkebispen af Lunds Gaard var beliggende. Paa alle disse Steder ere Opmaalin- ger foretagne af Nationalmuseet og de gjorte Fund ind ­ lemmede i dets Samlinger. Stor Betydning for Kendskabet til Byens ældste Befæstningsanlæg fik den i Løbet af Aarene 1870 — 96 foretagne Sløjfning af Voldene. Paa . Strækningen fra Nørreport til Vesterport udgravedes først hele Partiet ved Nørreport. De mægtige Murlevninger, som her kom frem, vare Resterne af den gamle Nørreport

Et mindre, men fint udhugget romansk Granitkapitæl, udgravedes 1886 i Grunden til Ejendommen Nr. 10 paa Amagertorv.; det stammer sikkert ligeledes fra en københavnsk Kirke.

To tilhuggede Granit ­ kapitæler, som fandtes ved Udgravningen af Grunden til Gaarden Nr. 55 paa Østergade, maa antages at hid ­ røre fra den ældste St. Nikolai Kirke. Fra samme Kirke hidrører muligvis ogsaa en lige ­ ledes tilhugget Sand ­ sten med romanske Ornamenter, som fandtes paa Amager ­ torv Nr. 15 i en Dybde af 13 Fod under nu ­ vore Kirker ikke findes

Romansk Granitkapitæl.

værende Gadelinie. Da ’ der

nogensomhelst Levning af Byens oprindelige, romanske Kirker, have disse Fund Betydning, og ved Grundgrav ­ ning bør derfor altid Opmærksomheden være henvendt paa Muligheden af Fund af tilhugne Granit-Stene. Langt talrigere Vidnesbyrd findes derimod om de middelalderlige Murstensbygninger, som have prydet vor Stad. København har ikke været rig paa Stenhuse i Middelalderen, men dog rigere end almindelig antaget. De gjorte Fund vise dette. Mange Steder har man udgravet de store røde Munkesten, om end kun sjæld ­ nere sammenhængende Murværk. Det sidste er sær ­ lig kommet frem ved Udgravninger i Nærheden af Gammel Torv. Et af de smukkeste Fund gjordes ved Ombygningen af den • gamle Gaard paa Hjørnet af Nørregade og Skindergade (Nørregade 2). Her fandtes Levninger af en middelalderlig Bygning, som danne ­ des af 4 Sider med en Langside mod Nørregade og en Gavl mod Skindergade. Den østre Mur maalte 15 Alen og bestod af 5 store fladbuede Blindinger og en lille Blinding, alle en Sten dybe. Gulvet var brolagt, ovenpaa laa forkullet Træ. I søndre [Mur fandtes Lev ­ ninger af en Døraabning, som førte ud under Gaden. Dette Hus nævnes 1464 som Vor Frue Kirkes Sten ­ hus, og dets Historie kan forfølges gennem Tiderne. Ogsaa i den skraas overfor liggende Gaardsplads i Etatsraad Besties Ejendom, Skindergade 45, er der

Det indre af Hanetaarnet. og af to Fæstningstaarne, der vare opførte under Kristian III til Forsvar for Nørreport. Om Bevaringen af dem kunde der paa Grund af Færdselsforholdene ikke være Tale. 1874 stødte man udfor Larslejstræde paa Byens ældste Fæstningstaarn, det saakaldte Hane- taarn. Det udgravedes i en betydelig Dybde, stod

Ilanctaariiet. med rent og klart Murværk i Munkeforbandt, og i det hele i en saa velbevaret Skikkelse og i saa stort Omfang, at det syntes værdig til at bevares som et Minde om Byens ældste Befæstning. Fra 1874 til 1878 fik det Lov at staa, men i Maj Maaned sidstnævnte Aar nedreves det pludseligt uden Varsel til Direktionen for Mindesmærkerne, som forgæves nedlagde Indsi ­ gelse. Det var Hensynet til Kørebanen paa den nye Boulevard, som begrundede Nedrivningen ; men denne Grund synes ikke at have haft synderligt paa sig. Man burde -V- som Dagbladet skrev — have været glad, fordi der frembød sig en gyldig Anledning til at bryde den lige Linies Ensformighed. Man maa da i højeste Grad beklage, at der hos de ledende Mænd dengang fandtes en saa ringe Interesse for Fortidens Minder,

Udgravningen af Nørreport. fundet Levninger af en middelalderlig Gavlbygning med Munkeforbandt (2 Løbere og 1 Binder), med slaa- et Kalkmørtel og fladbuede Blindinger. Paa begge Ste ­ der viste Ejerne (Boghandler Frandsen og Etatsraad