kraks vejviser 1904
Kjøbenhavnske Fortidsfund af Dr. phil. W. Mollerup, Direktør ved Nationalmuseets 2den Afdeling.
'Den, som søger Oplysning om vor gamle Ho vedstads historiske og topografiske Forhold gennem Tiderne, fra dens første Oprindelse til vore Dage, vil ikke søge forgæves. I mange og fortræffelige Skrifter er der i den nyere Tid gjort Rede for dens Udvik ling fra dens ringe Begyndelse som Fiskerleje og Han delsplads til dens nuværende Stilling som Hovedstad paa alle Omraader, politiske, merkantile, industrielle og aandelige. Oluf Nielsens banebrydende Arbejder, Carl Bruuns og Bering Liisbergs livfulde Fremstillinger af Byens Vækst, Nyrops indgaaende Undersøgelser af det borgerlige, industrielle og merkantile Liv, H. F. Rørdams kirkehistoriske og Universitets-Skrifter og talrige Forfatteres grundige Enkeltundersøgelser ville byde rigt og tilstrækkeligt og fornøjeligt Stof for en hver, der vil lære vor Bys Historie at kende. Det er en Selvfølge, at Kundskaben om svundne Tiders Liv hovedsagelig hentes gennem skriftlige Op lysninger. I Arkiverne opsamles og bevares det Stof, der skal yde ogsaa vore Efterkommere den rigeste Oplysning om vor Tids travle Færden. Men ved Si den af de skriftlige Vidnesbyrd staa Monumenterne, der tale et ligesaa indtrængende Sprog og ved deres Haandgribelighed ligesom føre En tilbage midt i den svundne Tid og dens Begivenheder. Det taler til Be skueren paa samme Maade som den originale samti dige Beretning. Det bringer med sig den Oprindelig hed, som først giver En den sande Forstaaelse af Fortidens Liv, og den Troværdighed, som indgy der En Tillid til Forstaaelsens Rigtighed. Og ved Monumentet forstaas ikke blot den monumentale Byg ning fra Fortiden, den maleriske Ruin og det med Farver og Indskrift prydede Mindesmærke, men ligesaa godt den mindste Genstand, som i al sin Ubetydelig hed dog ofte kan give en Oplysning af Værdi til Be lysning af Fortidens Kulturforhold. Derfor bliver Om sorgen for Bevaringen af Fortidens Monumenter : dens Bygninger, dens Kunstskatte, de utallige Brugsgen stande, som illustrere det daglige Liv og dets mange sidede Virksomhed, en Pligt, der ikke alene paahviler Staten og de antikvariske Institutioner, men ogsaa Kommunerne og hver enkelt Borger, hvis Forhold sætter ham i Stand til at kunne værne om Fortids minderne. Fortrinsvis er det dog Museernes Opgave at samle og sigte, hvad der allerede findes, og hvad der drages frem for Dagens Lys af svundne Tiders Levninger. Dette Hverv har Nationalmuseet ogsaa røgtet efter bedste Evne og i stedse stigende Omfang med den bedste Støtte og Hjælp fra Befolkningen. Dets rige Samlinger bære Vidnesbyrd herom. Men man kan ikke for ofte gentage den Opfordring til Publikum, at det^ ikke maa lade nogen Lejlighed ubenyttet til at yde'
det sin Bistand gennem Oplysninger, Meddelelser og Gaver. Særlig gælder dette for Københavns Vedkom mende, hvor den sidste Menneskealder har set det gamle København omformes for at give Plads for Nu tidens rige Udvikling. Overalt forsvinde de gamle Byg ninger og hele nye Kvarterer opstaa. Ved Nedrivnin gen af de gamle Huse og ved Grundenes Udgravning, ved Nedlægning af Kloaker, Vandledninger, elektriske Anlæg, fremkomme da Spor af tidligere Bebyggelser og talrige Levninger fra Fortids Kulturforhold. Med Tak erkender Museet de mange Henvendelser, der ved slige Lejligheder ere skete til det, og som have givet Anledning til Undersøgelser og Opmaalinger, som ofte have givet vigtige Resultater. Det gentager sit Opraab til Publikum om ikke at ophøre hermed, og det lover at bidrage sit efter Evne til at gøre de indvundne Re sultater frugtbringende. Som et lille Vidnesbyrd her om gives i det følgende i kort Oversigt et Overblik over de vigtigere Undersøgelser og Fund i København, som ere komne til Museets Kundskab. 1. Middelalderen. Kun sparsomt er der i Køben havn fremdraget Minder fra Middelalderen, men til Gengæld ere de fundne Sager fra hine fjerne Tider ganske værdifulde. Først maa nævnes den i 1834 ved Nedlægning af en Hovedvandrende udenfor Nr. 24 i Frederiksberggade, 4 Alen under Jorden fundne mid delalderlige Grav. Den var dannet af Kridtsten og havde den for romanske Grave (c. 11 — 1200) ejendom melige Form med en Hovedsten, forsynet med en Fordybning til Hovedet, kantstillede Sidesten og tag stillede Dæksten. Der fandtes ingen Bpnd under Ki sten, og Liget laa paa den bare Jord uden Rester af Ligklæde. Da man i 1874 nedlagde Render til Kloak ledningen i Frederiksberggade, stødte man udenfor Nr. 27 paa en Del store Kampesten,Murstensbrokker og Men neskeben, som viste sig at hidrøre fra den gamle St. Klemens Kirke, som nedlagdes ved Reformationstiden, men hvis Grunde først langt senere henlagdes til de omliggende Ejendomme. I 1890 kom paany St. Kle mens Kirkegaardsplads for Dagen ved Udgravning af Grunden til Nr. 34. Langs Gavlmuren til Nr. 32 laa en regelmæssig Række Skeletter, alle med Hovederne i Vest og Benene i Øst; en lignende Række Skelet ter laa langs Muren til Baghuset. Ved Udgravningen af Grunden til Hotel Metropol fandtes ligeledes Be gravelser fra Sti Klemens Kirkegaardsplads. Af Bygningsrester fra det middelalderlige Køben havns Kirker og Gaarde bevarer Museet kun faa. Det store tærningformede Grf.nitkapitæl, som pryder Vin duespillen ved Museets Trappeopgang, fandtes 1839 i Kannikestræde og hidrører formentlig fra Frue Kirke.
Made with FlippingBook - Online catalogs