WeysesBiographie

24 stor E lsker af Ost og kun sjelden havde faaet Noget deraf i mine Forældres Huus), tog jeg Mod til mig og lod mig — jeg troer, det var i Segeberg — give Middagsmad. Lørdagaften i Mørkningen, kom jeg til Kiel og lod mig af et P a r Gadedrenge vise hen til Cramers Huus. Men, o Ulykke, Cramer var endnu ikke kommen hjem fra Rejsen, og da jeg med uendelig Undseelse havde fremstammet mit Ærinde for Fru Professorinden, var hendes Svar: hun vidste af In te t, og raadede mig foreløbig til at opsøge mig et Værtshuus og at oppebie hendes Mand, der ikke kunde udeblive længe. Om Søndagen tilbragte jeg hele Formiddagen paa mit Værelse, undtagen at jeg gik op paa Slottet for at faae mig et R ejse­ pas, som jeg kun med Møje, fik, da jeg ikke havde medbragt noget fra Altona. Middagsmaden havde jeg bestilt til mig paa mit Værelse, men da Fol­ kene havde glemt mig, havde jeg ikke Mod til at forlange det nok engang, men ventede taalmodig over en Time, om Ingen af sig selv skulde huske paa mig. Af og til gik jeg hen til Trappen og. lyttede, om der Ingen. kom. Endelig hørte jeg Værtinden sige: »Min Gud! den Fremmede har forlangt Mad, og jeg har glemt det; hvad maa han vel tænke?« — Hvo var gladere end je g ? S trax efter kom Maden og smagte mig fortræffelig. Strax efter Bordet kom det glade Budskab,, at C r a m e r var kommen hjem og lod mig indbyde