WeysesBiographie

167 hertil, det af ham Componisten givne fordeelagtige Vidnesbyrd: »De dadlede Stykker o. s. v.« (se ovfr. paa foregaaende Side), saa bliver foregaaende Dom endnu uforstaaeligere. Den af R e c ., som det synes, meget yndede Vexel af Tempoerne, e r, efter min Mening, a l­ deles intet Fortrin ved en Composition; thi som Eenheden let forstyrrende, og førende til en for­ trædelig Uro, rnaa den kun sparsomt og med Kritik anvendes. Beskyldningen for Efterladenhed med Hensyn til Førelsen af Under- og Mellem -S tem ­ merne, tilbageviser jeg som aldeles ugrundet, og beraaber mig p aa enhver, der kjender mine P a rti­ turer. De mindre Stykker have fundet Naade for Recensentens Øjne. Om et af dem, Klaras S a n g : »Her sad de gamle Fædre», finder Rec. det nødvendigt til Forklaring af det betydelige Omfang i Melodien og de store Spring a t bemærke Følgende : »I denne Scene er K lara i Midnatsstunden alene i den hende aldeles ubekjendte, i 15 A ar for første Gang aabnede R iddersal og monologiserer 5 trykte Sider, uden a t yttre det mindste Tegn paa en under saadanne Omstændigheder næsten uund- gaaelig Frygtsomhed. Dette syntes Componisten unaturligt; men Digteren fastholdt sin Anskuelse; da nu lians Grunde ikke overbeviste Componisten, saa søgte den Sidste i Compositionen af denne, efter hans Mening, Situationen aldeles modstridende Sang at lægge Udtrykket af et indbildt eller til-