WeysesBiographie

ere gjentagne, og Ritornellerne ingenlunde lange. N aar Rec. selv giver Componisten det V idnes­ byrd: »De dadlede Stykker indeholde ofte en Rigdom paa Melodie og en interessant Harmonie- Førelse, som nutildags sjelden findes; Declama- tionen er stedse rigtig, ofte overraskende skjøn; Alt er sangbart,« saa maa hiin Udtalelse synes endnu forunderligere. Hvorledes kan man tillægge en Composition disse sjeldne Fo rtrin , og tillige p a a s ta a e , at den er uden Dybde? — Stykkernes Længde beregner Rec. altid efter det Rum , de indtage i det vidtløftig trykte Claveerudtog; havde han, rigtigere, beregnet dem efter den Tid, de op­ tag e, saa vilde han maaskee have dømt and er­ ledes; thi f. Ex. et af de længste S tykk er, den 14 Sider lange Duet mellem Fanny og Robin, varer kun 4 Minutter. I denne Scene bestræber Fanny sig for a t trøste og styrke sin til Haabløshed nedtrykte M a n d , hvilket ogsaa tilsidst lykkes hende. Hun er altsaa her Hovedpersonen. D e r­ for har Componisten valgt til Thema for dette Stykke Melodien til hendes: »Haabet forsvinder ej«, der oftere tilbagevender og giver det Hele — Fenhed og Holdning. Slige dog ikke ganske hverdagslige Intentioner, af hvilke der turde gives flere, end den temmelig iilfærdige Rec. formoder, synes just ikke at tjene til Beviis for, a t han i sin h a a rd eD om : at Værket er aldeles uden Dybde, skulde have saa afgjort Ret. Regner man nu 166