WeysesBiographie

117 gode Weyse! Vær vis p aa, at Erindringen om Dem, om de mange gode Timer af mit L iv , som jeg skylder Dem, Deres Venskab, Deres Omgang, Deres skjønne Toner, som jeg saa ofte savner, at alt Dette lever i mit H jerte, og jeg tænker vil overleve det i legemlig Tilstand. Nu lev v e l ! Tænk De ogsaa med Godhed paa Deres hengivne Veninde Thomasine Gyllembourg. S k j æ r t o r s d a g . God Dag, lille gode W e y s e ! Inden jeg sender dette Brev bort, maa jeg endnu sige Dem et P a r Ord. Kan De huske det Eventyr om Svanerne, som De har læst for mig? Saadan som det deri gaaer den gamle Mand, saadan gaaer det ogsaa mig, at, naar Dampskibet kommer, saa bliver jeg ligesom h a n , n aar Svanerne kom , saa glad og lystig, og synes, at jeg er ganske nær ved mine fjerne V e n n e r Nu lev vel, min rare Weyse! Skriv ogsaa nu snart til mig. En glædelig Fest! V. Weyse følte vistnok altid Savnet af et eget Familieliv, og søgte derfor Trøst i den inderlige Tilslutning til de Familier, han levede sammen med. Og hvor der var Børn, vandt han dem snart ved at lege med dem og fortælle dem Historier. Hans Kjærlighed til Børn traadte frem ved mange