WeysesBiographie

116 selv forfærdige Noget til Dem, ligesom i forrige gode Juletider. Je g h ar gjort en saadau lille Kurv til Ludvig, hvori han om Natten og naar han sidder ved sin Pu lt lægger sit Uhr, sin Brystnaal, sin Daase og andre slige Smaating. Den behager ham saa meget, og det har givet mig Mod til ogsaa at gjore en saadan til Dem, som De for min Skyld maa bruge paa samme Maade og lade den om Natten staae udenfor Deres Seng, saa a t , naar De om Morgenen tager Deres Uhr og seer efter Klokken, den da hver Dag maa bringe Dem en Morgenhilsen fra Deres gamle Veninde. Paa Bunden af Kurven vil De finde en lille, ikke smuk, men tro Afbildning af Kieler Slotshave. Saaledes seer den livagtig ud om Vinteren, naar der ligger Sne; og da dette Sted just er min Spadseregang, maa De smukt tænke Dem mig gaaende der i den een- somme, sørgelige Vintertid, med mange længsels­ fulde Tanker paa mine fjerne Venner. Ludvig hilser Dem paa det kjærligste og beder mig sige Dem, at han strax efter at have mod­ taget Deres Brev har besvaret det ved en rejsende Guitarspiller, som bad ham om et Brev til Dem. Min lille Georg beder mig ogsaa hilse Dem og sige, at han endnu ejer i god Stand de Huse, De har været saa god at give ham. — Og nu farvel for denne Gang, kjære Weyse! Seer De Nogen i Deres Cirkel, der endnu har nogen Interesse for mig, saa hils venligst fra mig. Lev vel, kjære,