WeysesBiographie

102 Maader være anderledes end de almindelige dag­ ligdags Mennesker. J u s t fordi han var d e t, for­ stod man ham ikke og bedømte ham falskt. W . havde naturligviis sine Fejl, Maaskee kunde han stundom være, som han saa ofte er skildret, tvær og gnaven, og i dette Lune sær, ja uartig; men det var kun sjelden det kom over ham; det var intet fast Charakteertræk hos ham.« Weyse blev Lærer for Fru Bruns Datter Ida (senere Grevinde Bombelles), en Pige med megen musikalsk Begavelse , hvormed forbandt sig et overordentligt mimisk Talent*). Allerede i B a rn e­ alderen efterlignede hun de skjønneste Stillinger efter de i Moderens Samlinger staaende Fremstillinger af Antikerne, under Ledsagelse af W . ’s Spil paa Claveret. Da hun engang sagde til Moderen: »Jeg dandser, men veed ikke, hvad jeg dandser. Siig mig, hvad jeg skal dandse,« fortalte Moderen hende Sagnet om Orpheus og Eurydice. Orpheus — var jo tilstede, og Ida henrev baade ham og sin Moder til Beundring ved sin mimiske Kunst. E t Skjelmeri a fW . falder mig ind ved Tanken om ham i Fru Bruns Huus. Hun var bleven meget døv, og, som bekjendt, var hun ikke fri for Af- fectation. W . sad engang ved Claveret og lod som han spillede, bevægede Fingrene, men anslog ikke en Tone. E fter nogen Tids Forløb udbryder ’) s. J. L. Heibergs »Poetiske Skrifter«, 8. Bind, S. 394.