WeysesBiographie

101 Til P a sto r H e r t z , d. 8de Octbr. 1842. En Stræng er paa Europas Harpe sprungen, Grundtonen til den rene Harmonie! Paa Danmarks Orgel gaaer Ventilen tvungen, Thi Sørgefloret vikler sig deri. Den Sangbund bristet er i Vennens Hjerte, Som Gjenklang gav af Weyses rige Aand! Det vaander tungt sig under Savnets Smerte, Som var det selv berørt af Dødens Haand. Dog — naar først Tiden, alle Vunders Læge, Har gydet Balsam i det dybe Saar, Skal Mindets søde Blomsterduft dig kvæge, Hvergang i Weyses Aand du Strængen slaaer. Og d e tte Venskabs Pant har han dig givet, Selv plejet mange Aar hos dig, saa tro! Og det skal følge dig igjennem Livet: Hans Genius hos dig og Dine boe. .. e .. . N aar man har læst den her meddeelte Skil­ dring af W . ’s Forhold til Familien H ertz, maa man vist give Fru Fich R e t, naar hun siger: »Jeg troer næ sten , at hvem der ikke har seet W . i Roeskilde, kjendte ham i Grunden slet ikke. Han var der et andet Menneske [maaskee rettere: s ig s e l v ] ; der fremskinnede alle hans elskværdige Egenskaber i deres Giands; der følte han sig snart hjemme som intet andet Sted. Det maa være Grunden til de mange forvanskede Skil­ dringer, man har af hans saa originale, ejen­ dommelige Charakteer. Men maa ikke et saa stort, alsidigt Genie, som W . virkelig var, i mange