WeysesBiographie

97 alt det Mærkelige, som stod for Alles Øjne, gik han tillige stadig paa Opdagelser og vilde finde E t eller Andet af D et, som han meente skjulte sig i de dunkle Gange og op ad de mørke Trapper. Megen Interesse havde W . ogsaa ved at besøge F a de r ved hans Arbejde med Bibliotheket paa Riddersalen. F a de r forbavsedes ofte over hans litterære Kundskab. Han kjendte mange af de ældste Skrifter og læste flere Sprog færdigt, ogsaa Latin, ja selv Græsk, skjøndt han ikke var Student. Men en af hans bedste Fornøjelser i Kirken var dog den, naar han kunde faae samlet mange Unge med Sangstemme om sig; saa stillede han os op efter Stemmerne paa den runde Omgang over Sakristiet, og medens de Gamle og de, der ej havde Stemme, gik nede i Kirken og lyttede til, phantaserede han for dem paa sit levende Harmonika, som han kaldt^ os, det vil sige: Han gik hurtig bagved hele Rækken og for Enhver angav han piano en Tone, som vi da maatte huske og istemme, naar han gav Signal, først piano, saa forte, fortissimo, og saa tilbage igjen til pianissimo, alt efter hans Tegn, og før den ene Accord døde reent hen, gav han os nye Toner, og saaledes fortsattes med de vidunderligste Accorder og Overgange, som især nede i Kirken tog sig prægtigt ud. Fader sagde, han forestillede sig, det var Sphærernes Harmonie, han hørte. 7