WeysesBiographie

95 skulde paabegyndes næste Foraar. Ogsaa her viste han Interesse og Sagkundskab. — A t han ikke holdt af at blive bedet om at spille, endnu mindre at blive bedet for at spille, det vidste vi; og Fa der vilde desuden ikke byde ham vort gamle Claveer, altsaa blev der ikke talt om Musik; men i Mørkningen aabnede han selv det gamle In stru ­ ment, og — det var som om hans Fingre ved et Trylleri omskabte dets Toner! Stille lyttende, næsten med tilbageholdt Aandedræt sade vi Alle tabte i Beundring og Forbavselse. Morsomt var det at see paa den kjære Faders udtryksfulde A n ­ sigt; han saae næsten ud, som om han baade vilde lee og græde paa eengang. Men pludselig slog Weyse en underlig Disharmonie an og begyndte at p ru ste, hvæse og miave som den skinbarligste K a t, og saa gav han os sin bekjendte »Kattens Bravourarie«. Da var det umuligt at tvinge L a t ­ teren, skjøndt vi vist Alle gjorde os Umage derfor, for ej at tabe en Tone. Saa anslog han en Slut- ningsaccord med en Dissonants bagefter, miavede endnu engang, sprang op, lukkede Instrumentet og istemmede Latterchoret, som brød løs. Vi rejste os A lle, og Fader udbrød: »Nu har jeg spillet paa det gamle Hakkebrædt i 20 Aar, men aldrig ah n e t, at det gjemte saadanne Toner i sin Sangbund!« »Ja«, svarede Wey se, »jeg spiller hellere paa de gamle C la v e re r, end paa vore moderne Pianoforter; i dem kan man aldrig lægge