VorGamleHovedstad_1929

Ruinerne af Jarmers Taarn.

VÆRN OG FÆSTE Af GEORG BORUP

E f t e r d ø n n i n g e r n e fra den store Folkevandrings vilde Kaos drog sine dybe Spor langt ind i Middelalderen, Oldtidens glimrende Kultur og velordnede Stats­ forhold var rendt overende af Hunnernes hærgende Horder, og paa Ruinerne groede Vandalismens Ukrudt frodigt kun levnende sparsom Plads til de spæde Spirer, der under Korsets Tegn skulde blive Bærerne af den nye Kultur, Som Følge heraf herskede der i disse Tider næsten overalt i Europa urolige og mere eller mindre lovløse Tilstande, Det blev derfor til en uafviselig Nødvendighed for enhver By af blot nogen Betydning og Omfang at søge sin Sikkerhed bag solide Mures og dybe Graves Værn, Til Krig, Fejder og Ufred kom endnu Landevejens Rov og Havets Fribytteri, og den By, der laa ubeskyttet hen, ene stolende paa sine Indbyggeres Mod, Kræfter og Aarvaagenhed var ilde stedt, Køpmannæhafn dannede i saa Henseende ingen Undtagelse herfra. Borgen, som Absalon lod bygge paa Strandholmen, var kun at betragte som det første og nødvendigste Led i Befæstningen, Ifølge Byens Beliggenhed var Faren for et Overfald størst søværts fra. Men naar der ved Hjælp af en Borg var sat en kraftig Stopper herfor, maatte endvidere en fjendtlig Landgang Nord eller Syd for Byen med paafølgende Berending af denne tages med i Betragtning. Følgelig