VorGamleHovedstad_1929

R e f o r m a t i o n s a a r h u n d r e d e t 177 eller Slotsfogeden; i det hele taget maatte ingen drive om i »hver Vinkel«, men skulde »pakke sig«, naar han havde forrettet sit Ærinde, Liggerne og Skytterne i

Vagten blev truet med Taarn og Fængsel, hvis de for­ sømte deres Pligt, Slotsholmen var paa dette Tids­ punkt langt mindre end nu ; mod Syd gik Vandet nær op til den nuværende Tøjhusgade. Udenfor Slots­ graven laa kun det gamle Taarn (Toldboden) og paa Sydsiden Kongens og Dronningens Stalde; i 1550 be­ sluttede Kongen at bygge et Tøjhus her. Trods de smaa Forhold i København rummede Staden dog ikke faa anselige Grundmursbygninger, navnlig Adelsgaarde, hvoraf der i 1550erne var 130. I Kristian IITs Tid hjemsøgtes Hovedstaden gen­ tagne Gange af Epidemier, dengang i Reglen benævnt med Fællesnavnet Pest. De største og mest skæbne­ svangre var dem i Aarene 1546 og 1553* Vinteren 1545—46 havde været usædvanlig streng, og Følgen blev en Dyrtid, som man ikke længe havde oplevet det, i April 1546 var Stadens Tilstand sørgelig; Kor­ net var ved at slippe op; Kongen hjalp med sit eget Kornforraad og traf Foranstaltninger mod, at der blev hamstret. Da udbrød tilmed den ødelæggende Pest, som af Lægen og Medicinalhistorikeren Fr. Vilh. Mansa anses for at have været en ondartet Feber med Tilfælde af Kolera og Dysenteri. Den hærgede (i Følge et Brev fra Peder Palladius) i et Aar og tre Maaneder, »og er en mægtig Hob borte baade af Almuesfolk, unge Folk, Peblinge og Børn,« saa at det mærkedes baade i Kirken, i Skolen og paa Gaderne. Dødelig­ heden maa have været stor, for de indenbys Kirke- gaarde kunde ikke slaa til, og man maatte anlægge en ny Kirkegaard uden for Nørreport, omtrent omkring den nuværende Linnésgade. 1 1553 blev Staden atter hærget af Pest; den varede et halvt Aars Tid og krævede ogsaa mange Ofre; Peder

Processionssværd med Christian 4-s Monogram. Nationalmuseet.

Vor gamle Hovedstad.