VorGamleHovedstad_1929

Vo r g aml e H o v e d s t a d

fængsel, eller som det kaldtes »Svæltekælderen«, der forresten var »et bekvemt Værelse med Skorsten«, men Levemaaden var tarvelig, for Kreditor skulde kun betale en Hvid om Dagen til Debitors Underhold» Det er denne Institution, der bestod til 1873* Foruden Svæltekælderen og Raadstuekælderen (»Byens Hægte«) havde Staden iøvrigt endnu en Arrest, Prisonet i det gamle Graabrødrekloster (nu Graabrødretorv Nr» 11), forbeholdt de groveste Forbrydere» Næst efter Handelsstanden var Haandværkerne (eller »Embedsmandene«) dem, der bidrog mest til Byens Udvikling» Deres Indflydelse var heller ikke helt ringe; Lavene vedblev gennem Oldermændene at deltage i offentlige Anhggen er^og repræsentere den menige Almue» I Kristian IIF s første Tid kendes ialt 1 6 Kø­ benhavnske Lav, hvoraf de 11 var egentlige Haandværkslav; heraf var Guld­ smedenes det fornemste» Reformationen maatte bevirke en gennemgribende Æn­ dring i Lavsskraaernes Aand og Bogstav, idet deres religiøse Betydning forsvandt oo med dem Helgendyrkelsen, Processionerne, Vokslysene» Lavstvangen ved­ blev dog at bestaa; Traktementer, Afgifter, Krav om ægte Fødsel, Giftermaal indenfor Lavet, Bestræbelser for at bevare Haandværket indenfor enkelte Fa­ milier* — — — Det vigtigste Byggeforetagende i Staden i Kristian I I I s Tid var Ombygnin gerne paa Slottet i hans sidste Aar. Slottet øvede en stor Tiltrækning paa Køben­ havnerne, saa meget mere som Adgangen var let for alle uden Persons Anseelse. Man gjorde sig under alle Slags Paaskud Ærinde ind paa Slottet; Vagten i Por­ ten var medgørlig og gjorde ingen Vanskeligheder. Supplikanter indfandt sig med Bønskrifter; Borgere kom op for at købe Mask og Klid, Piger for at hente Vand, Bude for at bringe eller hente Varer, og ved Maaltiderne søgte Folk til Slottet i Haab om en Bid Mad. I 1578 gjorde Frederik I I dog Ende paa alt dette Overhæng; han havde selv set, »hvorledes det gaar fast uskikkeligt til her paa Slottet, at allehaande løst Folk opløbe, og ingen Besked tages af dennem udi Porten, som andensteds sædvanlig er paa Kongelig Majestæts Huse«. Naar Kongen var fraværende, skulde for Fremtiden Lensmandens eller Slotsfogedens Tilladelse indhentes, naar man vilde have Adgang til Slottet; var Kongen derimod hjemme, fik Adelspersoner, Hoftjenere og disses Folk, der havde Ærinde paa Slottet, uhin­ dret Adgang; derimod maatte ingen »gemene Folk, Borgere eller andre« slippe ind, naar de ikke var blevet tilkaldt. Supplikanter skulde beskedent blive staaende uden for Porten og vente; ingen Kvindfolk maatte hente Vand i Slotsgaarden, og Overskudet af Klid og Mask skulde føres ned i Byen og sælges dér. Under Maal­ tiderne paa Slottet skulde Porten aflaases, og Nøglen afleveres til Lensmanden